Java - på vulkaner og tempelture

---

Nu har vi efterhånden været på Java en god uges tid. Vi bevægede os over land og vand fra Bali. Færgen, der sejlede os fra Bali ville i Nordeuropa uden tvivl have været forbudt til sejlads for mindst 40 år siden. Det gik heldigvis uden problemer. Vejene på Java har vist sig at være i betydeligt bedre stand, end hvad vi har set hidtil på fortrinsvis Bali. Jo længere vi vi kommer vest på, jo mere vestlig levestil ser vi i form af biler, fabrikker, mobiltelefoner o.lign., men der er dog samtidig rigitgt mange, der arbejder med håndkraft i bl.a. rismarkerne. Vi startede på Java med et par dages afslapning i no-where, eller rettere sagt på et utroligt smukt beliggende sted i en plantage. Vi var bl.a. på tur i plantagen, hvor vi så hvordan de dyrkede alverdens krydderier, kaffe, gummi mm. Efter at have set og fået fortalt, hvor meget manuelt arbejde, der er ved dyrkningen af polynesisk vanille (bl.a. foregår bestøvningen manuelt), har vi fået fuld forståelse for, hvorfor det er så dyrt.
Efter plantagerne satte vi kurs mod vulkaner, nemlig en lille flække på kanten af et gammelt kæmpemæssigt vulkankrater i ca. 3000 meters højde. Vulkankrateret, som sikkert er milioner af år gammelt, bemærker sig ved, at det er ca. 10km. i diameter og nede i det er 3 vulkaner, hvoraf man tidligere har kunnet komme op og kigge ned i krateret på den ene: Mount Bromo. Det var også målet for vores tur. Bromo har dog været i udbrud så sent som i februar, og sender konstant askeskyer op, så regeringen har af sikkerhedsmæssige hensyn derfor forbudt, at man kommer tættere på end 1-2 km. fra krateret, men det er jo Indonesien det her, så ikke alle forbud tages lige seriøst. Således respekteres røde trafiklys også lagt fra altid, hvorimod forbuddet om at køre knallert uden styrthjelm synes at blive håndhævet til fulde. Nå, men tilbage til det senere. Vi boede i bogstavelig forstand på kanten af det gamle vulkankrater. Utroligt smukt med udsigt udover bunden af krateret, som mest af alt lignede en flad ørken, hvori de tre vulkaner stod. Charmerende kunne man ikke lige frem sige om hotelllet, selvom det var byens bedste og prisen afspejlede den fantastiske beliggenhed. Carsten mente dog, at det i solskin kunne snige sig op på 1½ stjerne, mens Hanne mente, at vi var tæt på den negative skala. Næsten morgen, eller rettere nat, var der afgang med jeep kl. 4 til et nærliggende"bjerg", hvor vi kravlede op og børnene red noget af vejen for sammen med en masse andre turister se solkopgangen over det gamle vulkankrater. Utroligt smukt, da krateret var helt fyldt med dis. Herefter blev vi kørt med jeep ned i vulkankrateret. Et helt uroligt scenerie, som man nok ikke finder lignende andre steder. Krateret er fyldt med gråt sand/aske og intet andet, men frem til Bromos udbrud i februar havde det mere karakter af savanne med grøn bevoksning i bunden. Jeepen parkerede i komfort zonen, og vi red på heste ud af sikkerhedszonen, men det er jo Indonesien, og de lokale vi jo gerne både give turisterne oplevelser og tjene penge! Vi red helt frem til Mount Bromo, hvor vi kravelede op og kiggede ned i krateret. En fantastisk oplevelse, der ikke blev mindre af, at vi var der som de første den dag, så vi havde det for os selv, og de næste turister kom først da vi var på vej ned igen. Helt vildt fantatisk, utroligt betagende og noget helt andet end Etna, som også var en stor oplevelse.
Efter vulkanerne har vi bevæget os længere mod vest på Java. Tog bl.a et par nætter på efter sigende et af Indoesiens fineste hoteller. Helt vildt fedt. Det var indrettet som en blanding af et museum og en antikvitetsforretning og bedst af alt var servicen helt uovertruffen. Dejligt med et par dage med ultimativ forkælelse. De seneste dage, hvor vi er rykket yderligere vest på, har den stået på tempelbesøg. Vi har bl.a. besøgt det største tempelkompleks på den sydlige halvkugle: Borodupur. Interessant, men det meste blegner lidt sammelignet med Angkor Wat. Ellers bor vi midt i en storby med et vældigt leben og kaos. Gaden vi bor i er den travleste "forretningsgade". Der er tæt pakket med butikker, der fortrinsvis sælger en masse batik-tøj og -billeder, og uden for butikkernen er en masse sælgere af fortrinsvis t-shirts, klip-klappere o.lign. (gad vide hvem der køber det, for her er ikke ret mange turister). Derudover er gaden pakket med cykeltaxer og hestevogne, der håber på kunder, mens biler og knallerter også fræser igennem gaden. Inde fra butikkerne lyder så enten ekstrem høj musik eller en eller anden lovprisning af nogle varer igen i et støjniveau, der ikke egner sig til sarte vesterlændinge. Og endelig kalder et par moske'er i nabolaget til bøn et utal gangeom dagen. Ja, velkommen til det indonesiske (støj) kaos, men det har altså også sin charme..
Efter Java rejser vi til Lombok (øst for Bali), hvor vi den fortrinsvis skal stå på badeferie på et par forskellige mere eller mindre civiliserede øer. Mere om det næste gang vi skriver....

PS: Der er flere billeder længere nede på siden...

---