Kan ikke helt finde en titel der er daekkende

---

Hej venner

Jeps. Well. Og noget. Foerste uge er slut/overstaaet/overlevet. Vi ankom til Ooty efter en 12 timers bustur, jeg uploader billeder og video senere, da denne her pc ikke har virksomme USB porte. DEt var en spaende rejse, isaer den sidste del op i de bjerge hvor byen ligger. De af jer der har vaeret paa skiferie i Frankrig i bus vil kunne vaerdsaette meningen af at jeg aldrig nogensinde igen vil blive imponeret over deres evner ud i bjergkoersel. En blanding af lige dele raa vanvid og kunnen bragte os til Ooty, hvor der er dejlig svalt i forhold til de 30-40 grader som der er at finde 2000 meter laengere nede. Trafikken er generelt et tema som ikke kan undgaas. Vi saa en havereret bil eller to paa vejen op af bjerget og en scooter koerte galt under vores vinduer tidligere paa dagen. Promille og scooter bliver aldrig et hit. Provinsen vi befinder os i ligger paa top 5 over de stater hvor der er flest af de 125.000 aarlige doedsfald i Indien (ja, jeg kigger mig grundigt for inden jeg krydser gaden).
Vi tilbragte foerste nar i et hyggeligt omend fugtigt og kryb-befaengt hotel, jeg laerer aldrig at elske edderkopper! Vi flyttede derfro naeste dag op til et noget dyrere (80 kr/nat) hotel, med en fantastisk udsigt over en kunstig soe og rene, hyggelige og lyse vaerelser. Vi brugte dagen paa at gaa rundt i byen og spise den dejlige hjemmelavede chokolade som byen er kendt for. Om morgenen havde vi moedt to engelske piger foer vi forloed det foerste hotel, som vi spiste middag med. Enormt hyggeligt og et lille indblik i den opfoersel som piger der rejser alene i Indien desvaerre maa finde sig i. Paa den positive side fik graden af service virkelig en tand opad..
Morgenen efter stoedte vi paa Shere, en spansk kvinde bosiddende i London der fra start imponerede med sine betragtelige evner ud i forhandlingens kunst. Heldigvis ogsaa en ligesindet kameranoerd saa Chris kunne tage en velfortjent pause fra at laegge oere til min aevlen. Kan ikke huske hvad vi brugte dagen paa, men om aftenen besluttede vi at give os selv et lille whif af colonial atmosfaere, saa vi tog alle tre en taxa op af bjerget til hotel Savoy. En lille colonial oase med tjenere der var ulasteligt klaedt, talte perfekt engelsk og var meget tjenstvillige. Ihvertfald indtil at der gik forhandling i den om adgang til det menukort der var midlertidigt suspenderet til fordel for en buffet der kostede det samme som et hotelvaerelse. JEg sprang ud i den, mens resten af selskabet fik forhandlet forskellige varianter igennem. Respekt for tjenerens taalmodighed og Sheres evner til at faa tingene som hun vil have dem! Inden da havde en enlig australier ved navn Rosie blevet assimileret og samtalerne variede imellem waste management og finance consultancy in the IT business. Jeg laerte en vigtigt lektie den aften, da jeg faldt i snak med en englaender over buffetten. Han viste sig at vaere born-again-christian, som var paa tur rundt i Indien for at fortaelle historien om en mand fra hans selskab der var tre dobbelt verdensmester i kung fu, var endt i faengsel og nu havde fundet Jesus. Han kom da liiige forbi vores bord med en kopi af mandens livshistorie og et hurtigt resume. Lidt senere kom selve the champ forbi og paa trods af hans forsikring om ikke at vaere bible basher ville hans absolutte sandheder ingen ende tage. JEg ventede paa en stop i hans talestroem for hoefligt at sige tak for snakken, men det kunne CHris heldigvis ikke. Han afbroed ham med en imponerende og meget praecis afvisning og bad ham forlade bordet, hvilket han gjorde. Respekt for det!
JEg slutter nu, da jeg har fornoejelsen af det uundgaaelige maveonde, som takket vaere Chris far (han er laege) er blevet til en enkelt dag i feberhelvede og en dag i dag med nogenlunde sammenhaeng 😊

Kram Magnus

---