Resten af tiden i Beijing

---

Her foelger en mere generel beretning om Beijing. Ikke saerlig overraskende er kinesisk kultur milevidt fra dansk. Hvor vi i Danmark har en temmelig tilbageholdende social mentalitet (dog med undtagelse af sociale sammenkomster), er kineserne et folkefaerd der elsker at lave ting og vaere sammen. Fra tidlig morgen til sen aften sidder der folk paa gaden og ordner ting, spiller spil og har gang i lystig snak (at doemme ud fra lydniveauet). Og man skal regne med at i loebet af en lille rundtur rundt i kvarteret bliver man flere gange spurgt om man vil koere en tur i rikshaw (en vogn der bliver trukket rundt med cykel), bliver tilbudt at komme indenfor i butikken, faa stukket en tiggerskaal op i ansigtet og komme ind i en laengere snak med en ung kineser som oftest ender op med at han spoerger om man vil se hans kalligrafi. De faerreste kan mere end et par fraser engelsk, saa tit og ofte maa man bruge bestemte kropssprog for at faa dem vaek. Men hvis man paa nuvaerende tidspunkt har faaet den ide at kinesere er et irriterende og maaske endda ondskabsfuldt folkefaerd er jeg enten en daarlig fortaeller eller en naermere forklaring skal foelge.

I kinesernes oejne er vi (vesterlaendinge) spaendende. Det laegger mange af dem ikke det mindste skjul paa. De kan stoppe op midt paa gaden og stirre og pege som om man var et eller andet cirkusfreak, men det er et udtryk for forundring og ikke nedgoerende paa nogen maade. Vi er flere gange blevet stoppet for at der kan tages billeder af os hvor vi staar sammen med nogle vildt fremmede kinesere. Herovre kommer ordsproget "smil til verden, og den smiler til dig" virkelig til live.

Kriminalitet er utrolig godt holdt nede. Dette man kan saa vaelge at se det som et udtryk for kinesernes fredelige natur eller for det kommunistiske styres hang til at henrette forbrydere. Uanset hvad er det fantastisk at man klokken lort (undskyld mit fransk) om natten kan vandre gennem de moerkeste gyder uden at vaere det mindste utryg.

Madkulturen er igen en anderledes oplevelse. Nu kommer vi fra et hjem med et lidt mere eksotisk koekken, men der er stadig noget vi ikke oplever i hjemme. En af de mere speciale er hot pot, hvor du har en gryde med kogende suppe/vand midt paa bordet. Man bestiller saa forskellige raavarer og soerger selv for at bliver ordentligt nede i gryden. Ikke saerlig overraskende smager det fantastisk, og det er en skam at vi ikke har den tradition i Danmark. Der er ogsaa peking and som bliver skaaret foran en i restauranten, og som ogsaa smager godt. Begge ting er dyre efter kinesiske standarder, men 50-70 kr pr. mand er vel ikke saa slemt.

Sevaerdighederne i beijing i saerdeleshed er imponerende, fra den ufattelig store forbudte by til flotte beihai park til den eneste mur man kan se fra maanen (hvilket for resten ikke passer, men det lyder da stadig imponerende). Naturen i og omkring den store mur var noget helt for sig, og uden den ville muren ikke havde vaeret det samme. Vi besoegte sjovt nok muren samtidig med en masse turister, men til vores held gik de fleste ned igen da de naede toppen, (hvor man faktisk ogsaa kunne faa et diplom hvor der stod man havde gaaet paa den store mur. temmelig ubrugeligt da det jo nok ikke er en ting man glemmer foreloebigt) saa vi havde en lang naesten ensom tur hen over de groenne bjergskraeninger.

Der er meget mere at sige om kineserne, men nu er der et aeldre aegtepar der gerne vil til computeren, saa det maa blive en anden gang

---