Advertisement
Published: September 16th 2004
Vi har aldrig rigtigt naaet at fortaelle om arbejdet hernede, men her skal jeg forsoege at fortaelle lidt om det. Vi starter heeeelt forfra, og kommer til sidst til, at vi lige nu er I tvivl om, om ansaettelsen mon fortsaetter. Samarbejdet med chefen Inayat er gaaet i haarknude og vi ved faktisk pt ikke, om det kan loeses…
Arbejdet:
Hjemmefra vidste vi jo som bekendt ikke meget om det hernede. Vi forventede at arbejdet mest var i en is-bar og en smule nogle andre steder, som Inayat ogsaa har. Da vi kom fik vi umiddelbart anvist Coffee Shop og Bread Shop som vaerende stederne, der var brug for hjaelp. 'Helt ok,' taenkte vi, for vi kunne godt se at der var nok at tage fat paa.
Den foerste uge gik med at se is-baren ogsaa samt et andet, som dog ikke gik saa godt og mest blev brugt til catering. Vi var en del sammen med inayat om aftenen ogsaa, og han fortalte om sin forretning og lidt om sine droemme med stederne. Han antydede saa smaat, at der var brug for ‘constant supervision’ og at han gerne ville saelge flere ting I bageren, for det var der, kunderne var nu.
Coffee Shoppen:
Det er en slags café, hvor der er frokostbuffet og en lille menu med et udvalg af let mad - sandwich, pizza og lign. Derudover saelges den gode italienske is ogsaa her. Kaffe og te er ogsaa en mulighed, men desvaerre var den dyre kaffemaskine I stykker, saa det var ikke tilgaengeligt, da vi kom! I en Coffee Shop!! Vi naevnte med det samme at man I det mindste burde soerge for Nescafe saa… Og det blev saa gjort. Dog koger de vand over gasblus, saa det tager mindst 10 min for at faa en kop kaffe… Det har vi endnu ikke faaet gjort noget ved (mest pga tvivl om arbejds-situationen, mere om det senere)
Stedet har 9 borde med 4 stole om hver. I den ene ende er buffetten, som er flot praesenteret, faktisk - store dybe fade I blank metal med ild under til at holde maden varm. Der var ogsaa mindre salatbar og frugtsalat til dessert inckluderet. Pris ca. 25-26 kr.
Vaeggene er dekoreret med 3 store malerier med motiver fra Disney tegnefilm. Hvorfor ved vi ikke. Vi har taenkt paa at de skal males over, saa her bliver ensfarvet og saa maaske ldt hyggelige lamper paa vaeggene…
Ved indgangen staar en stor ismontre og nogle mindre tomme diske som kassepigerne staar bagved. De serverer ikke meget, det er der 2 tjenere til fra kl 11, men de noterer, skriver regninger og tager mod penge. Nogle gange er der op til 3 af dem paa arbejde paa een gang, saa meget af deres tid gaar med at sidde og kigge, sludre og ikke mindst sms’e! Men kotumen hernede er tilsyneladende at man har masser af folk paa arbejde, uanset om der er noget at lave for dem.
De foerste dage:
Efter nogle dage blev vi overladt lidt til os selv, efter at vi var blevet praesenteret for medarbejderne som ‘consultants’. Inayat saa gerne at vi kiggede paa at Croissanter blev bagt (de saelger nemlig rigtigt godt) og at de var ordentligt lavet (ikke lige noget, vi aner noget om, hvilket vi ogsaa antydede overfor ham). Derudover skulle vi gerne indfoere flere sandwiches til at saelge I bageren.
Vi tilbragte nogle dage med at blive koert paa arbejde og se til at croissanter og sandwich blev lavet. Det var svaert at kommunikere med kokke og bagere, men med kassepigernes hjaelp (unge piger under uddannelse, og gode til engelsk) lykkedes det at faa gjort, saa croissanter er klar om morgenen kl 8.30 (foer da svingede tidspunktet alt efter moedetiden for ham, der kan lave croissanter! Ingen taenkte paa at forberede dem dagen foer) og en enkelt type sandwich bliver ogsaa lavet og saelger godt. Vi brugte ogsaa tid paa at lave nogle farvede plakater til at haenge I vinduet for at vise, at her kunne man faa kaffe og frokost m.m. Det var slet ikke paa nogen maade synligt foer….
Vi smaasludrede ogsaa med medarbejderne, som alle er maegtig soede og synes at det er ret spaendende at vi er der. Vi laerte at hilse osv paa Kiswahili, hvilket paa vi og dem havde stor morskab med.
Efterhaanden blev vi lidt I tvivl om hvad meningen egentlig var… Vi saa mindre og mindre til Inayat, og naar vi saa ham virkede han lidt smaa-irriteret over hvis vi spurgte om noget, og vi fik endda en skideballe for nogle ting, som jeg ikke laengere kan huske - noget med ikke at foestaa hvordan han forestillede sig at det skulle foregaa med at saelge lune pizzaer til frokost fra bageren, naar bagerovnene I forvejen er optagede. Naa, men endnu lidt tid gik… Vi passede arbejdet, moedte op om morgenen, tjekkede at tingene blev sat igang, sludrede lidt, og Jakob tilbragte endda en masse tid bag disken for at virke mere chef-agtig.
I nogen tid lod vi det passere. Vi brainstormede ivrigt og fandt paa ting, der burde aendres - indretningen, baade I cafeen og I koekkenet, og ikke mindst rengoeringen I koekkenet ville vi gerne se paa. Det er ret lille koekken, hvor der staar en 5-6 kokke paa arbejde, og saa vidt vi kan se, saa er der ikke specielt god hygiejne - opdeling I koed og groentsager og lign.. Vi havde svaert ved at tilbringe meget tid der, saa vi tog gerne derfra henad 15-16 stykker. Paa det tidspunkt var vi lidt traette af bare at staa og glo. Vi indfoerte ikke de store ting I starten, for vi var ikke helt klar over, hvor mange penge der var at bruge, og slet ikke HVORDAN vi lige skulle goere tingene.
Uge 2 hernede:
Henimod weekenden I uge 2 hernede besluttede vi at det var for uklart hvad der egentlig var mengingen med os. Vi troede at han ville have gode ideer fra os og maaske hjaelp til at indfoere nogle af aendringerne, men det virkede som om han forventede at vi var paa arbejde I Coffee og Bread shop og iagttog medarbejderne (‘monitorere’ med hans ord, for det hjaelper paa arbejdernes effektivitet at blive holdt oeje med), og han forventede vist ogsaa at vi blandede os I produktionen, fandt paa en masse nye sandwich (dog uden svinekoed, da Inayat er muslim), soergede for at alting koerte og at man ikke loeb toer for ting!
Dette var ikke lige vores ide med jobbet. Derfor gav vi os til at skrive en mail til Inayat, da vi ikke havde set ham i nogle dage, hvor vi foreslog at han og vi lavede ugentlige moeder, hvor vi kunne snakke lidt om de ting, vi ville foreslaa at aendre og maaske gennemfoere den kommende uge. Umiddelbart taenkte vi, at paa den maade kunne vi nok faa afklaret evt. Misforstaaelser omkring arbejdet og hvad der forventedes af os…
Han svarede tilbage via email om vi ikke kunne berette hvad vi havde foretaget os og udrettet indtil da… Jo jo, det kunne vi sagtens, men vi indskoed lige en bemaerkning I emailen om, at vi var I tvivl om jobbet og foelte at vi tilbragte mange mange spildte timer I Coffee Shoppen, selvom det vist ikke var en del af vores job…?
Saa smaat paa vej mod problemer…
Den naeste del af beretningen er undervejs, og kommer snart.
Advertisement
Tot: 0.092s; Tpl: 0.011s; cc: 8; qc: 55; dbt: 0.0425s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
deleted_663
deleted_663
En del af det der kan jeg genkende fra Italien
Hej Els og Jakob. Da jeg var i Italien på kontrakt synes jeg jeg oplevede noget lignende! En snigende utilfredshed med arbejdet, arbejdsgiveren og forholdene. Set i bakspejlet tror jeg en del af problemet er hos gæsten. Man kan jo ikke aflæse værten, da man jo ikke kender hinanden, og bliver frustreret i sin kamp for at tilfredsstille værten... Derudover skal man ikke se bort fra kulturforskellen. Og at forretningsfolk er hensynsløse, nok så meget mere i lande hvor forretningskulturen er så anderledes. I burde vel kulturanalysere forholdene... er der en samfundstjenstlig årsag til overflod af ansatte? I Italien synes jeg altid folk arbejdede. ALTID. og uden at blive betalt ordentligt - eller til tiden... Jeg havde svært ved at acceptere det. KH Gustav