kapitel 1 om boligforhold

---

Kapitel 1 fra Tanzania: Bolig

Vi bor indtil videre hos Familien Rajey, som er Indere. Mr. Rajey er 72 og Mrs. Rajey er midt I 60’erne. De er soede mennesker, og er vist en del af den velhavende del af befolkningen, tror vi. Huset er ikke et slot, men en god stoerrelse, med 4 rum (hvor vi bor I et af dem), stue, spisestue, koekken og 3 badevaerelser.

Husets grund er omkranset af en hoej mur med pigtraad eller glasskaar ovenpaa. Man gaar meget op I sikkerhed her. Saaledes er der flere af doerene i huset, som bestaar af en almindelig doer og en tremmedoer af en slags, som har baade laas og slaa (vi tager snart billeder).

De har en del tjenere eller hushjaelp, om man vil, I huset. En vagtmand doegnet rundt er obligatorisk her, men derudover har de 2 maend, der arbejder I haven, en chauffoer og 2 piger I huset. De er der dog ikke doegnet rundt, men fra 8.30-17.30 ca hver dag. Fridage er ikke noget man goer saa meget I her, tilsyneladende - heller ikke personalet I bager og Coffee Shop har en fast ugentlig fridag!

The Rajeys er vaeldigt flinke, selvom vi nu efter 2,5 uge er blevet lidt (meget) traette af forholdene. Mere om det senere.

Mr. Rajey er en humoristisk mand, drikker 3-4 store whiskeyer med dansk vand hver aften og det er tilsyneladende en broekdel af, hvad han tidligere har drukket! Han ryger ogsaa cigaretter som en skorsten, til konens store irritation. Men han er ret intelligent og ved utrooolig meget om alt muligt, saa han er let at foere konversation med. Vi har tilbragt nogle udmaerkede aftener med at sludre.

Konen har et skrantende helbred - noget med ryg, hjerte og saa har hun naesten ingen stemme, mistede den pludseligt for 5-6 aar siden. Derfor er hun lidt svaer at forstaa. Hun gaar rigtig meget op I at foelge med I indiske tv-serier (soaps ca. 10 gange vaerre end det vaerste amr. I kan komme I tanke om). Vi har set lidt med, hvilket hun vist nyder, hun har I vhert fald forsoegt at saette mig ind I intrigerne, selvom jeg ikke fatter et klap . Efter nogle dage fik vi dog nok af det og er holdt op med at gaa ind I stuen ved TV-tid.
Derudover er hun meget religioes (hindu) og beder ved et lille tempel I entreen mindst 2 gange om dagen.

Man faar nu nok…
Det er hyggeligt at bo privat, og de tager sig godt af os, men de er altsaa efterhaanden begyndt at behandle os lidt som boern - vil meget gerne bestemme hvad vi skal spise og hvor meget (Mrs. Rajey oeser gerne op, og af ren hoeflighed maa man jo spise som serveret), og hvornaar og hvorvidt vi maa gaa ud.
Det tog mere og mere til I sidste uge, da Jakob fik maveproblemer af et eller andet, vi har spist. Mrs. Rajey soergede for at der blevet lavet skaansom mad til os, men ingen af os havde meget appetit og vi havde mildest talt faaet nok af Indisk mad!!

Ris, naturligvis hver dag, men ogsaa gerne en eller anden afskygning af kylling, tilberedt I forskellig slags sovs. Proev at spise det hver dag I 2 uger!! I starten meget laekkert, og vi spiste med velbehag med fingrene og med det Chapati-broed, man spiser til . Men til sidst fik vi nok.

Saa vi protesterede lidt, - sagde, at vi ikke var sultne osv. I starten var Jakob undskyldt, naturligvis, og jeg maatte holde lidt ekstra ud, da jeg ikke var syg. Men efter et par dage faldt det ikke I god jord at skippe aftensmaaltiderne. Lige meget hjalp det at vi proevede at sige at vi gerne ville lave mad selv, formuleret hoefligt, naturligvis, som f.eks.
“nu har vi boet her saa laenge, vi foeler os jo naesten hjemme, vi kan da godt begynde at rode I koekkenet selv osv.”

Efter et par dage og en tur paa Restaurant med ‘europaeisk’ mad lykkedes det! Soendag lavede jeg en portion pasta med roed sovs til os - med Mrs. Rajeys assistance naturligvis (jeg fik ikke uden videre lov at gaa I koekkenet selv), og det smagte skoent!!!

Siden er der nu blevet lavet noget mere forskellig mad til os - tomatsuppe, pasta og lign. Det hjaelper lidt paa tingene. Derudover er vi selv begyndt at gaa mere rundt - faar lift fra arbejde og ind til byen og saa gaar vi hjem derfra, og vi fandt ogsaa en snusket internet-café I naerheden forleden. Maaske vi kommer mere paa den fremover.

Men vi laenges alligevel efter at faa egen bolig, og dermed stoerre frihed til at komme ud (forhaabentlig, men vi er nok fortsat afhaengige af at blive koert rundt). Husrenoveringen traekker vist desvaerre ud, saa vi maa se hvor laenge vi skal traekkes med det… 

---