Advertisement
Published: February 20th 2011
Edit Blog Post
Udsigten fra altanen.
Solen er så rød mor... Weekend med slæde og langrend
Hej igen.
I kan tro, det har været nogle begivenhedsrige dage her i Sisimiut. Først og fremmest er det lykkes os at få et køleskab, der virker. Det holdt hårdt, men fredag aften fik vi ombyttet køleskabet. Og minsandten om det ikke virker denne gang. Utroligt, at det kan være så spændende, at et køleskab kan køle.
Fredag aften havde vi gæster til X-factor. Tove (praktikant ved Socialforvaltningen), Jesper og Christine (Lars' kollega og hendes kæreste) kom og så Blachmann og Pernille Rosendal folde sig ud. Det var en rigtig hyggelig aften. Da alle var taget hjem, ringede Jesper og hørte, om vi ville med ud på en hundslædetur dagen efter - og dét ville vi da selvfølgelig gerne.
Vi blev hentet lørdag til middag, og kom med ud og så hundene blive spændt for. Det er godt noget af en omgang at få spændt sådan 11 granvoksne slædehunde for. Så gik eller turen ud over det smukke landskab. Vi kørte 5-6 kilometer ud, inden vi vendte om. Det var en helt unik oplevelse. Der er noget helt specielt over at sidde der på slæden, men hundene bare løber afsted. Det ser
ikke engang ud til, at de knokler for at trække os 4 voksne mennesker. Der er selvfølgelig en let brise af hundeprutter af og til, men det giver jo bare lidt ekstra til oplevelsen. En regi-bemærkning er, at det er imponerende at slædehunde, kan løbe og 'gå på toilettet' på én gang.
Nå, men da vi kom hjem igen, skulle hundene jo have belønningen for veloverstået arbejde, og belønningen var: et stykke dybfrossen sæl med hud, hår og negle. Der blev smidt en sæl uden hoved på sneen, og så var det eller i gang med øksen og hugge Luffe ud i mundrette stykker til hundene.
Efter hundeslædeturen var vi helt flade, selvom vi bare havde siddet der på slæden og nydt turen. Så det var bare hjem på sofaen bagefter.
I dag, søndag,har været en helt fantastisk smuk dag med høj solskin en let vind og - 13-14 grader. Det smukke vejr skulle selvfølgelig udnyttes, så vi besluttede os for, at den 20/2-2011, skulle være dagen, hvor Signe for første gang skulle stå på ski. Vi fik pakket langrendsskiene og gik ned til løjperne. Signe var lidt skeptisk da hun fik den første ski på -
de er jo glatte som bare pokker sådan nogen. Men efter lidt tilløb, fik hun dem på og kom ud i sporet. Det gik faktisk ret så godt, og det blev kun til et par enkelte styrt. Sværest var det op ad bakke - det var som om bremsen ikke virkede, så skiene kørte af og til baglæns.
Det kan nu ikke fjerne billedet af en meget vellykket jomfrurejse ud i langrendsverden. Signe har været så forudseende at købe smørefri ski, hvilket helt sikkert bliver et hit. Jeg kørte i dag på min far's gamle ski med smøring, der har siddet på i - tjaaaa - 10 år. Men det var nu meget godt, da det fungerede lidt som bremser - jeg var godt nok også kommet på udebane. Men det er helt sikkert noget, vi kommer til at nyde meget - specielt når dagene bliver lidt længere. Så tager man ud efter arbejde og løber lidt på ski.
Vi vil til at slutte for denne gang. Alt den friske luft dræner os for energi :-)
Vi snakkes og skrives ved.
Advertisement
Tot: 0.089s; Tpl: 0.016s; cc: 9; qc: 49; dbt: 0.0425s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Anne & Troels
non-member comment
Hilsen fra os
Hej Signe og Lars! Hvor er det fantastisk at kunne følge med på jeres rejse. Vi nyder opdateringerne og de smukke billeder. Det er godt nok en flot natur I oplever! Dejligt at se dig på ski Signe - det skal du nok hurtigt komme efter:) Det må være dejligt for jer at se alle jeres egne ting igen. Jeres lejlighed ser rigtig hyggelig ud. Alt vel her i Bøgeskov. Vi har jo fået sne igen, så her er det også forsat vinter. Kærlige hilsener Troels og Anne