Advertisement
Published: July 16th 2010
Edit Blog Post
Næste dag forlod vi Cody og kørte ca. 100 km. vestpå, mod Yellowstone. Yellowstone er USA første national park og størstedelen af parken ligger i Wyoming. Det gennemsnitlige besøg varer halvanden dag, hvilket inkludere en køretur rundt i parken, og nogle stops ved de største attraktioner, samt besøg til de utallige souvenirbutikker der findes i parken.
Vi havde 10 dage i parken og føler her efterfølgende virkelig at vi har oplevet rigtig meget af hvad Yellowstone har at tilbyde.
Vi brugte meget tid på at hike rundt omkring i parken, for som med Great Smoky Mountains, så skal man ikke langt ind i baglandet, før man mister størstedelen af turisterne. Vores favorithike var op til toppen af Mt. Washburn, som gav en helt ubeskrivelig udsigt ud over parken. På toppen af Mt. Washburn er et Udkigstårn, som er bemandet hele sommeren med en ranger. Hans job er at kigge efter skovbrænde (80% af Yellowstone er dækket af skov) og slå alarm hvis han ser en. Han er kun sig selv og selvom han en udsigt der ikke kan købes for penge, så var vi begge enige om at det nok ville være lidt kedeligt i længden -
også selvom der i gennemsnit kommer 300 turister til toppen hver dag som han kan snakke med.
Den bedste dyreoplevelser var der mange af. Vi så utallige bisoner omkring i parken. De kan rigtig godt lide at gå på vejen, da det kun kræver lidt energi fra dem, med det resultat at vi ufattelig mange gange holdte i kø. Bisoner er ikke så søde putte nutte dyr, som mange turister åbenbart fristes til at tro, så det har heller ikke været sjældent vi har set folk faretruende tæt på kæmpe bisontyre. I det hele taget, så virker det lidt som om vi var nogle af de klogeste mennesker i parken! Hvad er der folk ikke forstår ved ”DANGER - Keep off - ground unstable” eller ”Don´t feed wildlife” eller ”Wildlife are dangerous - keep your distance”. Om og om igen så vi folk der bare ikke tænkte sig om og som de fornuftige(!!!) mennesker vi jo er, så er det bare svært at forholde sig til! Af andre oplevelser med dyr, så må vores 3 sightings af bjørne også være højt på listen. Det var alle black bears, som den vi så i Great Smoky Mountains, og det
var virkelig en fryd at få lov til at opleve denne nuttede bamse så tæt på (men ikke for tæt, vel ☺). Ellers så vi masser af rådyr (som også skabte traffikkaos), samt coyotes - endda en, som kom luntende helt tæt forbi os, som lige havde fanget en yellowbellied marmot (hvilket Tanya nu synes var lidt synd..).
En af hovedattraktionerne i Yellowstone er The Grand Canyon of Yellowstone, som er en dyb canyon, hvor Yellowstone River flyder igennem. Vi brugte en dags tid her, på at besøge viewpoint, vandre NED til to vandfald og op igen (pew..!).
Den aller største attraktion i parken, må være de termiske områder. Yellowstone ligger ovenpå en supervulkan, som sidst var i udbrud for 640.000 år siden og som er grunden til at det bobler, damper, sprøjte og stinker i denne del af parken. Der hvor størstedelen af mennesker befinder sig er i Old Faithful området. Old Faithful er en geyser, som går af med ca. 90 min mellemrum. Det er ikke den sejeste geyser i området, men folk ææælsker den fordi de ved hvornår den går af, og så behøver de ikke vente så længe. Der samles omkring 2000
mennesker når Old Faithful går af og folk klapper af begejstring - det var ret sjovt at opleve. Vi så i alt tre geysere gå af, og den flotteste var klart Beehive Geyser, som sprøjter en konstant stråle af vand 60 meter op i luften i 5 min. Den er ikke forudsigelig som Old Faithful og går kun af to gang i døgnet, så vi var ret heldige at vi lige var der på det rigtige tidspunkt.
Ellers var vi til utallige rangertalks, walks, havde bål om aftenen, oplevede thunderstorms, fik en millard myggestik (=Tanya) + en masse mere…
Slut på Yellowstone highlights - resten får I senere… Nu kører vi til Grand Teton National Park…..
Advertisement
Tot: 0.132s; Tpl: 0.014s; cc: 7; qc: 46; dbt: 0.046s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
anonymous
non-member comment
Helt ubeskrivligt smukt billede, efter min mening!