Advertisement
Vi forlod Dallas om morgenen og var i New Orleans om aftenen - en lille smuttur på 818 km. Det var en lang tur, men vi underholdte hinanden med at have en McDonalds konkurrence (hvem får først øje på den næste McDonalds)? Steffen tog fra starten føringen og Tanya og Thomas så ham først igen ved målstregen - i alt blev det vist til over 25 af slagsen i alt.
Vi ankom til New Orleans kl. 20.00 om aftenen og på det tidspunkt var vi alle så trætte efter den lange dag, at vi bare spiste lidt pizza, inden vi hoppede på hovederne i seng.
Vi sov dejlig længe næste dag, noget som især chaufføren var tilfreds med. Vi havde under vores pizza, aftenen inden, diskuteret hvad vi ville have dagen til at gå med og var blevet enige om at tage på Hurricane Katrina tur, som ville tage os til områder i New Orleans, som var blevet ramt af orkanen 5 år tidligere. Vi bookede turen på campingpladsen og spurgte til, hvor lang tid det ville tage os at komme ind til selve byen (vi boede på en campingplads, så tæt på man kunne komme) og
den venlige campingdame svarede at det ville tage max halvanden time. Da vores tur startede kl. 13.00, bestemte vi os for at tage bussen kl. 11.20.
Busturen tog ca. en halv time og derfra skiftede vi over til sporvogne, som kørte gennem lange træklædte alléer, med det ene smukke hus efter det andet. Det var virkeligt en smuk køretur. Men disse sporvogne kørte meget langsomt og stoppede konstant, så da kl. nærmede sig 12.30 og vi ikke var kommet af sporvognen endnu, begyndte vi at blive lidt nervøse. Vi skulle helst være ved vores bestemmelsessted 15 min før afgang og det kunne vi godt se ville blive et problem, da vi fra sporvognen også skulle gå et stykke hen til, hvor turen startede.
Endelig, da kl. blev 12.50, trillede sporvognen ind på stationen og vi sprang ud og begyndte at løbe ned langs hovedgaden, med folk stirrende efter os. Steffen var i telefonen med turselskabet og forklarede at vi var på vej, men at vi nok lige blev lidt forsinket. Da vi havde løbet lidt forvildet rundt og kl. havde nærmet sig 13.00, fandt vi os nødsaget til at hoppe ind i en taxa, og forklarede
ham at vi havde meget travlt og vi skulle være et sted lige nu - han var rigtig sød og kørte gennem New Orleans gader, mens han dyttede sig frem. Det viste sig at være den rigtige beslutning, for 5 min efter var vi ved turselskabet, som holdt og ventede på os. De fortalte os at det var godt at vi havde ringet, ellers var de kørt uden os.
Selve turen var rigtig informativ og vi fik set rigtig meget af New Orleans, som vi ellers ikke ville have set. Vi kørte gennem kvarterer, som efter orkanen ikke var blevet genopbygget og som nu bare stod tomme. Et sted var et supermarked først ved at genåbne, og andre steder så vi at bilforhandlere og hospitaler lå øde og forladte. Vores chauffør var fra New Orleans og vi fik hans historie omkring hvordan han havde evakueret sig selv og sin familie fra byen og først vendt tilbage et halvt år senere. Det var tydeligt at det var noget der havde påvirket ham dybt.
Efter turen, som varende 3 timer, gik vi en lille tur, inden vi ud for at få noget at spise. Planen havde været at
tage ud og høre noget jazz og drikke nogle øl, men da en i vores gruppe (ingen navne) havde glemt sit ID, og man absolut ikke kan få noget at drikke medmindre man har et ID, besluttede vi os for at gøre det aftenen efter. Vi skulle også lige huske på at vi havde halvanden time hjem i transport. Vi var hjemme ved 21.00 tiden, så vi spillede poker et par timer før vi daffede i seng.
Næste dag havde vi besluttet skulle være vores sightseeing dag. Vores første stop var St Lois Cemetery # 1, en kirkegård, med smukke gamle gravstene. Vi havde nok været bedst tjent med at have taget en guidet tur, for at få alle detaljerne med, men det var nu også en meget god oplevelse bare at vandre rundt mellem de gamle grave.
Vores frokost indtog vi på Yo Mamas, et sted vi forgæves aftenen forinden havde prøvet at få noget at spise, men blev nægtet fordi Thomas (ups) havde glemt sit ID. Stedet var blevet godt hypet i vores guidebog pga. stedets peanut-bacon burger, så sådan en skulle vi da alle tre have. Stedet var egentlig ikke en restaurant, men
mere en bar, med kæderygende servitricer. Vi er heller ikke helt sikre på at Fødevarekontrollen ville give den største smiley til dem. Men, tro det eller ej, peanutbutter og bacon i en burger går faktisk rigtig godt sammen, og vi var alle ret godt tilfredse efter vores måltid, som også inkluderede en lille dans, for Tanyas vedkommende, med en af stamkunderne.
Efter frokost gik vi en tur rundt i French Quarter og bare sugede stemningen til os, og sidst på dagen var vi i IMAX biograf for at se en film omkring naturen omkring New Orleans og orkaner. Filmen var blevet lavet kort tid inden Hurricane Katrina ramte New Orleans, men endnu ikke blevet udgivet, så producerne redigerede filmen og fik Katrina katastrofen med.
Efter vores aftensmad, som vi indtog på en lille restaurant, besluttede vi os for at tage ud og høre noget jazz. Stedet vi valgte, hed Snugg Habor og skulle ifølge vores guidebog, være et af de bedre steder i New Orleans at høre jazz. Vi ankom ca. en halv time inden musikerne startede og var heldige at få nogle okay pladser. Vi bestilte noget at drikke og ventede derefter spændt på at
musikken skulle gå i gang. Der var seks musikere i bandet, hvoraf de tre var frontfigurer. De var vildt dygtige på deres instrumenter og det var utrolig underholdende. Efter halvanden time for fuld jazz udblæsningen var vi ude på gaden igen og diskuterede hvad vi så skulle - om vi skulle tage videre ud i New Orleans´ natteliv eller om vi skulle tage hjem. Selvom stemningen var god, var vi alle trætte efter en lang dag med indtryk, så vi besluttede os for at tage en taxa tilbage, da de offentlige transportmidler ikke kørte mere. Det tog taxaen 25 minutter at køre tilbage til campgrounden, noget vi var glade for at vi først fandt ud af den sidste dag - ellers havde vi nok brugt den løsning noget mere. Næste morgen var det blevet tid til at sige farvel til New Orleans…
Hvis man kan blive forelsket i en by, så blev vi det nok lidt i New Orleans med dens musik, gøgl, historie, mad, venlige mennesker og alt det andet….
Advertisement
Tot: 0.172s; Tpl: 0.012s; cc: 11; qc: 51; dbt: 0.0545s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Charlotte
non-member comment
Smukt
Endnu engang en fornøjelse at få indblik i jeres færden ude i verden :-) God vind fremover!!! Tanker til jer!