Peruu, tutteluu!

---

Indkoeb af aftersun er paa tide. Vi gaar ind i en mataslignende forretning. Vaelger en aftersun med Aloe era og alt hvad der nu skal vaere i saadan en, bag den fine glasrude under disken. Ekspedienten tager en frem, og skriver prisen paa en seddel, efter vi altsaa foerst har oplyst vores navn.
Vi bliver dirigeret over til en anden ekspedient i en den anden ende af lokalet. Hun har i mellemtiden faaet cremen og prismaerket af den foerste eksedient. Nu bliver der tastet ind paa kasseapparatet, og en fin kvittering bliver udskrevet. Og vi kan betale (Vi har imidlertid ikke faaet udleveret cremen endnu.)Kvitteringen skal vi fremsvise hos en tredje ekspedient, der sidder lige ved siden af den anden. Vi afleverer kvitteringen, og den tredje ekspedient stempler saa forretningens egen kvittering med forretningens eget stempel. Foerst nu faar vi vores tiltrangte aftersun udleveret.
Puhaaa. Tingene foregaar paa en anden maade her end derhjemme.

Ja saa vi er i Peru. PT er vi i en semi stor by der hedder chichlayo. Det er vores tredie stop i peru. vores foerste stop, var i en mega ungdomlig by, der hed mancora, hvor vi tilfaeldigt kom til at indlogere os paa etdisco dasko hotel, med dejlig 24 timer inzha inzha musik..hehe...vi proevede at vaeere lidt med paa noderne, med at drikke nogle oel og drinks den foerste aften...meeenn...til min store overraskelse, er folk paa 18, bedre til at drikke end mig...
naa, men det helt fantastiske dejlige ved vores ungdomshotel, var poolen, og udsigten ud over stranden. Saa vi brugte en hondfuld timer, ved poolen, med at hjaelpe vores huds aeldningsproces paa vej.
Udover solbadning og diskomusik, hvade vi baegge forelsket os i de lokale moter taxier (en trehjulet scooter, med kaleche), og var fast besluttet paa, at koebe en, og kruse gennem Peru i vores helt egen moter taxi. Med vores daarlige spanske, ploejede vi hele Mancora op og ned, for at finde en der var villig til at saelge os sin indkomstkilde. Men tilsyneladende, var der ikke nogen...men...en smilende mand, der proevede at saelge os sin faldefaerdige Lada, kendte til en moter taxi vi kunde koebe...juhuuu... Og der..paa terassen ind til en lille families hjem, stod Roede Palle, Rusten og dejlig at se paa. Vi blev baegge to smask forelskede med det samme, selv om den ikke startede med det samme og manglede et hjul...men kaerlighed goer blind.
vi farhandlede lidt frem og tilbage med familien, og kom til en rimlig pris, paa ca 4000 dk, og aftalte at vi ville komme og hente den dagen efter.
Weeeee...vi forlod stedet over lykkelige, og skulle helt sikker fejre vores fantastiske koeb. Meeennn dadadadaaammm...vi naade aldrig at fejre, for saa fornuftige som vi er, skulle vi lige forbi politiet, og sikre os, hvilke papirer osv vi skulle have med vores lille Roede Palle. Og da poletimanden var faerdig med at grine ad os, rev han vores hjerter ud, med den forfaerdelige sandhed. at..¨det var forbudt at koere uden for byer, med moter taxier¨.
hold kaeft hvor blev vi bare kede af det, men der var ikke noget at goere, og vi maatte gaa med tunge skridt tilbage til den glade saelger, der imellemtiden var i fuld sving med shine Roede Palle op, og fortaelle ham, at vi alligevel ikke kunne koebe hans Scooter. Han blev vel nok skuffet, og vi maatte rejse videre uden roede palle.
Vi tog videre naeste dag med bus..... Oev. Vi tog videre syd paa, godt rustet med 2 ruller toiletpapir i tasken, for der var imellemtiden kommet kraftig diare ind i lejren.(Og det er der stadig, de lokale piller virker ikke en skid).
vores foerste stop sydpaa, var Piura, en underlig by, hvor der ikke var saa meget at lave. Vi var paa en dagsudflugt fra byen, til en hyggelig lille landsby, hvor vi hele dagen, sad og laeste i jordens soejler, paa en hyggelig aaben plasa. Paa'plasaen, blev vi glaedeligt forstyrret af en kaempe oegle, af en eller anden art....
Nu er vi som sagt i en by der hedder Chichlayo, hvorfra der er udflugter til omkring liggende pyramider, og ikke mindst et marked...med hekse og troldmande fillihutter, dvs ammuletter af knogler osv...
vi har stadig ikke lagt de helt store planer, vider her fra, men taenker lidt paa at koebe en gammel bil, til at rejse resten af Peru med.
Men det hoerer i vel om senere.
knus fra skidderik 1 og to

---

Comments

[Martin R. Dahl]

Ljodar upplivilsis ríkt :)
Ja, ikki kann sigast ímóti tí at vit bæði eru óvundsjúk inná alt tit uppliva har niðrið :) - Vit bæði her í Dalslandsgade bída enn spent uppá um Joan fær arbeidi og eg fái svar uppá síðstu royndina - Væntandi verður alt hetta avklára í komandi viku. Annars er at frætta her frá, at í tí ivasomu royndini í Financial Accounting fekk eg til mítt stóra yvirraskilsi, eitt lekkurt 10-tal (hetta var í fakinum har eg ikki var 100% sikkur uppá, um eg kláraði royndina) hehe, so tað var velduga gott, og so vurderi eg hetta ári at verða so gott sum koyrt heim uttan at dumpa nakra eksamiu, og vónirnar fyri at sleppa inn á "vanligan" lestur eru góðar - Eitt tekin uppá at eg sleppi inn, er kanska tað at eg longu nú síggi øll "Workspaces" fyri næsta ári inni á mínum brúkara, hetta fyri tey fakini vit skulu hava næsta ár. Hetta síggi eg áðrenn eg yvirhøvur havi officielt søkt um at blíva administrativt innskrivaður, sum eg fyrst skal gera tá ið eg havi klára allar eksamiurnar. Í mun til í ár, sá eg bara fyri ½ ár "ad gangen". So eg taki tað sum eitt gott tekn. - Men ja, næsta vika ferð so at vísa um hvat og hvussu tað riggar viðv. at koma ein túr til Suður-Amerika í August. Tit hoyra frá okkum aftur, og vit bíða spent uppá næsta blog-tykkara :) Vh. Martin og Joan :)

[Leivur, Bára og the tummy]

øvundsjúka
Hey tit Enn eru vit um at doyggja av øvundsjúku....! Sær mega lekkurt út, at tað gera tit eisini... sjálvt um tit eru plága av galopkukk :) heilsan Leivur, Bára og búkmar