De første dage i Melbourne


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Victoria » Melbourne » CBD
July 18th 2008
Published: July 18th 2008
Edit Blog Post

Hej allesammen!

Så er jeg ankommet sikkert til Melbourne og har været her et par dage nu. Leder pt. efter et sted at bo, og sidder lige nu og venter på at komme ud og kigge på et værelse. Der er så åbenbart ekstrem boligmangel hernede, nok værre end Århus endda, så dem der fortalte os at man skulle vente til man kom herned burde henrettes ved nakkeskud! De andre danskere jeg er hernede med kom en uges tid før mig og har fundet noget, så det burde bestemt være muligt. Håber virkelig på det idag, men skal nok lige lade høre fra mig hvad det ender med.

Mit første indtryk af Melbourne er rigtigt godt. Det er en by med omkring 4-5 mio. indbyggere men samtidig en af de sikreste storbyer i hele verden. Man ser INGEN tiggere eller lignende og der er et virkelig fantastisk liv hernede. Er allerede helt vildt glad for at bo her, men kommer desværre nok ikke til at bo helt inde i centrum, hvor Uni også ligger. Australien (eller i hvert fald Melbourne) er virkelig mini-USA. Der er Starbucks, KFC, McDonalds, Krispy Kreme Doughnuts, Subway og Burger King osv. over det hele. Bortset fra at Burger King så hedder Hungry Jack's hernede!

Jeg har ikke rigtigt nået at se eller opleve en masse endnu, da langt det meste tid er gået med at få styr på de praktiske ting. Mangler sådan set kun et sted at bo nu og så lige få styr på de sidste fag. Men timerne starter også på mandag, så det er også ved at være op over!! Ellers har jeg været på bar et par gange, men lider stadig en del under jetlag, så det er ikke blevet rigtigt sent og vildt endnu... Har de sidste 3 dage vågnet henholdsvis kl 4.30, 6 og 5 og er ikke gået i seng før kl 24, så har lidt søvnunderskud. Men det skal nok ordne sig hen ad vejen.

Håber alt går vel derhjemme, og alle de forskellige steder folk er rundt omkring i verden. Tror næsten der er minimum én på hvert kontinent af jer jeg har sendt mails til lige nu... Lad mig endelig høre hvis der sker noget spændende rundt omkring :-)

- Thomas


Advertisement



18th July 2008

Hungry Jack's
Hungry Jack's?? Det er blasfemi, Lassen! Men ellers godt at høre, at stort set alt går vel - krydser fingre for boligen! Med tanker, KK

Tot: 0.122s; Tpl: 0.019s; cc: 6; qc: 44; dbt: 0.0797s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb