2. del; Salta (ARG) -> Villazon (BOL) -> Uyuni (BOL) -> San Pedro de Atacama (CHL) -> Santiago (CHL) -> Mendoza (ARG)

---

Saa har vi vaeret paa tur i Bolivias oerken. (ja til Martins mor, vi var i bolivia, og vi lever, tak for bekymringen). Og Iguazu vandfald gaa hjem - denne tur var mega meget federe.
Fra Salta tog vi til Uyuni et lille stykke nordpaa i Bolivia med bus og tog der var 1800-tallet vaerdigt. Da vi ankom til Uyuni var der serioest koldt, saa jakkerne vi har med var pludselig ikke doedvaegt laengere. Det skal siges at byen ligger paa det saakaldte Altoplano i cirka 3700 meters hoejde, hvilket er grunden til det kolde klima.
Fra den lille by, hvis eneste eksistensberettigelse var ture til saltoerkenen for turister. Vi hookede her op med 4 tyskere og fik skaffet en engelsktalende guide ved navn Juan som var for cool, til en 3 dages tur i 4-hjuls-traekker.
Efter 5 minutters koersel blev vi tilbudt kokablade (det er nu ikke kokain, det er ikke staerkt overhovedet, men vi takkede alligevel paent nej), men blev lidt bekymrede da vores chauffoer flittigt tyggede paa en 20 stykker, men koerslen fejlede nu ikke noget. Til gengaeld var der kokablade i suppen vi fik serveret om aftenen, som vi foerst i vores barnlige naivitet troede var laurbaerblade...
Anyway, saloerkenen var for vild, og man fik mulighed for at tage nogle ganske morsomme billeder. Vi begyndte ogsaa at pakke en lille plastikpose med salt fra oerkenen, da vi syntes det kunne vaere et nice feature at drikke tequila med salt fra bolivia, hjemme i Danmark. Vi gik dog bort fra ideen da vi lurede hvordan en lille pose med hvidt pulver ville se ud ved graenseovergangen ud fra Bolivia... Efter en dag i saltoerkenen overnattede vi i et salt-hostel lige udenfor oerkenen, hvor alt var bygget af salt.
Dagene derpaa stod paa laguner i alverdens farver, famingoer og stenstrukturer (se billederne). Paa tredje dagen maatte vi staa op klokken 5 om morgenen (ja, det er mindst ligesaa tidligt her som hjemme). Der var cirka 5 minus grader om morgenen, saa det var ikke just en fornoejelse. Til gengaeld fik vi set gejsere og svoemmet i nogle hotsprings, saa det var det hele vaerd.
Fra Bolivia tog vi til den nordlige del af chile, direkte videre til syd til santiago, og direkte derfra tilbage til Argentina, Mendoza. Det nordlige chile kan beskrives med 3 ord; oerken, minearbejde og oerken.
Paa turen brugte vi 30+ timer i traek i bus, saa det var godt bus-standarden er bedre i Sydamerika end i Europa!
Her i Mendoza skal vi saa svaeve paa en roedvinssky i noget tid, hvilket bliver ganske rart!

Med venlig hilsen
Anders og Martin

---

Comments

[anonymous]

NICE!
det gläder mig att Bolivia var bra! Varthän därnäst?? Kram Martins mamma

[Mormor och Morfar]

Tack Anders för blog nummer 2! Ni upplever i sanning mycket, framför allt många dramatiska händelser. Vi är glada att ni lyckades smita ut ur Bolivia och inte hamnade i knarkkartellernas klor. Det vittnar också om en viss mognad att ni avstod från planerna att ta med er salt i påsar. Fängelserna håller väl inte någon större standard någonstans i Sydamerika. Här är vädret bedrövligt. Regnet bara öser ned. Varken Jeppe (Martin får förklara vem han är) eller jag tycker att att det är kul att gå ut och promenera, men jag har i alla fall paraply och Jeppe har en mycket snygg regnkappa. Ni får kanske vänta tills ni kommer till Amazonas, innan ni riskerar att bli genomblöta. Ha en fortsatt skickelsediger och trevlig resa!