Advertisement
Published: September 8th 2007
Edit Blog Post
Træng plads
Der er kneben med plads i "camperen", men det går Dag 3 - Gletschere
Fra Hokitika kørte vi efter et par kilometer ind i landet, og mod Hokitika Gorge. Vi havde læst at vestkysten var kendt for sine regnskove, men dette var første gang vi fik en af se. Vi gik af små stier ind til den lille år, der løb gennem skoven. Vandet var helt turkis blå, og det var et imponerende syn.
Derfra gik det tilbage til Hokitika og syd på mod Franz Joseph gletscher. Franz Joseph skulle være større og pænere end Fox gletscheren der ligge blot 30 km. derfra. Vi anede ikke helt hvad vi skulle forvente, men var en smule spændte. Man kunne køre op mod gletscheren, men skulle gå de sidste par km. Det var et flot område med regnskov helt tæt omkring gletscheren, der havde arbejdet en kæmpe dal igennem landskabet. Vi kunne ikke komme tættere end et par hundrede meter fra gletscheren, og vi var ikke synderligt imponerede. Det var da imponerende at tænke på, men ikke overvældende. Fox glacier nåede vi ca. 30 km. længere syd på, og her kunne man komme endnu tættere på. Der var ikke så frodigt som ved den første, til gengæld var naturen her mere
Regnskov?
Første gang vi så noget der minder om regnskov barsk og rå, med flotte klippe formationer. Her kom vi frem til 80 meter fra gletscheren, og det var ret imponerende.
Da det igen i dag stod ned i stænger besluttede vi os for at overnatte i Fox Glacier (pop 280), og efter en god aftensmad kørte vi et par kilometer uden for byen for at overnatte ved lake Matheson. Her var en fantastisk udsigt sidst på eftermiddagen, hvor solen forsøgte at arbejde sig igennem det våde landskab. Vi var omgivet af marker hvor køer, rådyr og får græssede, og i baggrunden kunne enorme bjergkæder anes under tågen.
Dag 4 - Regnskov og Haast Pass
Vi begav os sydpå mod Haast, og køreturen bød på en fantastisk natur. Vi kørte stort set kun i regnskoven, og vi har heller aldrig set så meget skov før - eller regn for den sags skyld! Det var helt fantastisk. Det var ufattelig frodigt og farverigt, og skoven var enorm tæt. Efterhånden som vi kom længere sydpå blev regnskoven mere og mere tæt, og kom længere og længere ned mod kysten. Lige nord for Haast tog vi en gåtur på 40 min hver vej, gennem regnskoven ned til stranden og tilbage.
Tæt skov
Vi fandt en lille spot i skoven hvor "Rimmer" kunne holde Der skulle være pengviner og sæler på stranden, så det glædede vi os til. Det var her vi så den flotteste regnskov og mest frodige af dem alle. Den sluttede først da vi pludselig stod på stranden, og det hele mindede om en scene fra Robinson Crusoe. Desværre var der hverken sæler eller pengviner at se på stranden, hvorfra der også kan opleves delfiner og spækhuggere. Måske var også de stukket af fra regnen?
Vi havde egentlig planlagt at overnatte i Haast, men da vi kom til den lille sørgelige flække med færre end 200 indbyggere, bestemt vi os for at fortsætte over Haast Pass. Det var den tur der skulle føre os tilbage over de sydlige alper og ind i landet igen. Kort efter Haast opdagede vi at der kun var ¼ tank tilbage, men blev enige om vi godt kunne nå over passet. Desværre var det netop lørdag aften at der skulle komme mest vand, og det væltede ned. Det gjorde at vi ikke kunne se det smukke pas, der var indhyllet i tågen. De nedre dele af bjerge vi kunne se var til gengæld rigtig smukke, da regnen resulterede i hundrede vis af vandfald ned af klippevæggene.
Unik sø
Helt unik og utrolig flot sø i skoven Et flot syn.
Desværre sang det hurtigere i benzin måleren end forventet, og allerede inden passet (midtvejs) var den helt i bund og begyndte at lyse. Vi frygtede virkelig for at skulle køre tør der midt i bjergene i den silende regn. Vi kørte så langsomt og økonomisk vi kunne, og så snart det gik ned af lod vi bilen gøre arbejdet og trille derudaf. Vi var ikke optimistiske på at nå over. Endelig kom et skilt der viste at der kun var 18 km. til den lille by Makarora, hvor vi forhåbentlig kunne få tanket. Vi var afsindig glade da vi endelig så den lille tankstation, og bilen kunne blive fyldt op.
Turen derfra og til Wanaka var utrolig smukt, da vi først kørte 30 km. langs Lake Wanaka, og derefter 30 km. langs Lake Hawea. Vejret begyndte også at klare op, og det var en rigtig smuk tur. Ved Wanaka by i bunden af Lake Wanaka fik vi en god middag, og kørte 5 km. nord for byen, for at overnatte på en lille campingplads helt ned til søen. Der var helt stille og vi havde den måske bedste udsigt til dato.
Advertisement
Tot: 0.127s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 57; dbt: 0.0631s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb