Advertisement
Published: September 19th 2007
Edit Blog Post
Sikken udsigt
Udsigten fra vores camping omkring kl. 7.00, da solen lige var ved at stå op Dag 5 - Queenstown
Udsigten var ikke blevet ringere i løbet af natten, og vi stod tidligt op for at se solopgangen over Lake Wanaka. Aftenen før havde vi rullet moon-roof’et fra, så vi faldt i søvn under den klare stjerne himmel. Denne morgen havde vi vores lejede bord og stole i brug for første gang, da vi fik morgenmad med udsigt over søen. Fantastisk!
Vi kørte mod Queenstown umiddelbart efter morgenmaden, og tog den gamle rute over Cardrona Pass igennem bjergene. Bjerglandskabet her var helt anderledes end vi tidligere havde set, og bjergsiderne var dækket med små buske. Der var advarsler om at snekæder skulle medbringes, men da vejrudsigten lovede godt tog vi chancen. Det var en rigtig flot tur på ca. en times tid, men udsigten i den anden ende var endnu bedre. Vi kom ud på toppen af Cardrona bjergene, og havde hele dalen og Queenstown som udsigt under os. Landskabet mindede her mest om noget man ville se i Utah, og det var en cool oplevelse.
En halv times tid senere var vi i Queenstown, en lille hyggelig by fyldt med action. Umiddelbart minder den mest om en hvilken som helst anden skisportsby, med snowboardere og familier
God morgen
Britta havde lidt svært ved at komme ud af sengen med ski overalt i gaderne. Men Queenstown er meget mere end blot skisport, og er addranelin junkiens paradis. Her kan man foretage sig alt der har med fart og højde at gøre, lige fra bungeejump, faldskærm, paragliding, parasailing, speedboating osv. osv.
Da Britta havde en opgave der skulle afleveres over internettet søndag aften, brugte vi resten af dagen på et hostel hvor hun kunne arbejde og uploade opgaven i ro. Desværre var det et skidt valgt hostel, og der var en masse larm, så vi ikke fik alverdens søvn den aften. Men opgaven blev afleveret.
Dag 6 - Te Anau
Vi ville have prøvet paragliding eller parasailing, og bestemte os for at køre ned i byen for at prøve det sidstnævnte. Desværre var der for meget vind, og ingen af delene ville blive genoptaget før onsdag. Ærgerligt, da det ville have været rigtig flot fra Queenstown. Da vejret derudover var rigtig fint med solskin, bestemte vi os for at køre mod Te Anau og Milford Sound. Det var en super tur halvvejs derom, men så tog uvejret også fat. Den sidste halvdel af den lange tur var i strid vind og øsende regnvejr. På informationskontoret i Te Anau frarådede
Wow
Utrolig spejlbillede de os også at fortsætte mod Milford, så vi besluttede os for at finde en campingplads og overnatte der.
Vi fandt den hidtil bedste camping plads med rigtig gode forhold, og vi kunne oven i købet benytte vores egne pc’er da de havde trådløst netværk. Så var der lige tid til at få kigget på netbanken… Om aftenen da vi lavede mad fik vi af vide at det ville sne dagen efter, og at vejen højst sansynligt var lukket mod Milford. Vi var endnu engang ærgerlige, og bestemte os for at vi ikke ville bruge flere dage i Te Anau, der i øvrigt ikke havde mere at byde på. Vi måtte vente og se hvordan det ville blive morgenen efter.
Dag 7 - Milford Sound
Vi kom tidligt op og vejret lovede godt. Vi fik lejet snekæderne og kørte de 175 km. ud til Milford Sound. Turen derud var helt exceptionel, men vi havde efterhånden vænnet os til smukke bjerge og søer. Endnu en gang mødte vi et par Kea papegøjer, og vi begynder at tvivle på de er så sjældne som vi først troede...
Ved Milford bookede vi en sejltur på et par timer, og fik noget hurtig
Morgenmad
Britta nyder morgenmaden foran Laka Wanaka og den gode udsigt frokost. Inden vi tog derud var vi ikke overbeviste om at vi ville booke en sejltur, men efterfølgende er vi rigtig glade for vi gjorde det. Det var en helt kanon sejltur, og da vi kun var 8 ombord blev det en hyggelig lille privat tur. Ud over den enorme fjord og de flotte bjergsider der markant rejser sig på begge sider af fjorden, så var vi også heldige at se et par af fjordens oprindelige indbyggere. På vej ud mod det Tasmanske hav vendte skipper hurtigt båden rundt, og på klippen stod en lille bitte Fjordland Crested Penguin, en lille bitte ën der kun findes i New Zealands fjorde. Stor var den ikke, men den var enorm sød da den hoppede op af stenene, og i ny og næ vrikkede med bagdelen.
Pga. de kraftige regnfald der havde været den foregående uge væltede også her vandfald frem overalt. Det var et virkelig flot syn, og da solen skinnede fra en skyfri himmel kunne det ikke være bedre. Kaptajnen fortalte at det havde været første gang i over en uge at solen for alvor kiggede frem på Milford Sound. En heldig dag vi havde valgt os.
På vej ind
Lake Wanaka
Et sidste blik på udsigten inden vi forlod campingpladsen ved Lake Wanaka fra have og tilbage mod Milford vendte skipper endnu en gang båden, og denne gang var det en lille sæl der sad og solede sig på klipperne der havde fanget hans opmærksomhed. Den var heller ikke stor, men lidt nemmere at fange på kameraet.
Det havde været en rigtig super dag, og vi var glade for vi valgte båd turen alligevel. Vi valgte at køre hele vejen ned til Invarcargilll i det allersydligste New Zealand for at overnatte. Efter en god middag i Invarcargill bestemte vi os for at køre ud på halvøen til byen Bluff, ca. 30 km. fra Invarcargill, i håbet om at finde en plads ude i det fri. Det ville spare os lidt penge, og der var sikker masser af steder. Vi havde kørt rundt et stykke tid i Bluff, da vi fandt en lille vej der førte 5 km. op til en bakke de kaldte Bluff Outlook Hill, Bluff udkigs bakke på godt jysk. Kl. var over 22 så det var godt mørkt, og en smule spooky at køre rundt deroppe uden gadelys eller noget. Vi fandt os en plads og kom til rette, og satte en DVD på (bilen har dvd og plasma skærm,
Mt. Asperin National Park
Vi efterlod Mt. Asperin National Park bag os, og kørte mod Queenstown og 6 surround højtalere). Vi talte om at der bare ikke skulle komme en bil, for så ville vi begge dø af skræk... Der gik ikke 5 minutter så kom der en gammel larmende bil rullende op af bakken, og kørte over i et andet hjørne af parkeringspladsen. Vi sad mussestille inde i bilen og kunne høre nogle snakke og smække med bildøren. Det var vildt uhyggeligt, især da der var bæl mørkt og vi ikke kunne se noget som helst ud af bilen. Tankerne fløj igennem hovederne på os, og da vi havde overbevist os selv tilstrækkeligt om at det var narkohandlere, der vllle straffe os for at have overset en handel, valgte vi at lave noget af et stunt. Claus fik stille tøj på og spurtede om og startede bilen og ræsede ned af bakken så hurtigt bilen kunne, med Britta stadig liggende omme bagi... Det var sgu ikke sjovt da det stod på, men da vi 20 minutter senere lå på Bluff's gratis, men overvågede campingplads, var det egentlig ret komisk. Vi er sikre på det har været nogle lokale rødder der var oppe for at drikke sig fuld eller ryge noget hash, som garanteret har været
Mod Queenstown
Turen mod Queenstown bød på nogle flotte panoramaer endnu mere bange end os, da vi pludselig startede bilen og ræste derfra...
Advertisement
Tot: 0.121s; Tpl: 0.013s; cc: 11; qc: 50; dbt: 0.047s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb