Ny gammel camper


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island » Kaikoura
January 2nd 2009
Published: January 3rd 2009
Edit Blog Post

En lang dag er ved at være slut. Vi vågnede tidligt i morges og havde ikke sovet særlig godt, da det var lidt koldt. Vi er også enige om, at kuvertsenge og dobbeltdyner (tæpper og lagner) simpelthen ikke fungerer.
Børnene sov godt og måtte vækkes, hvilket de selvfølgelig ikke var helt tilfredse med. Vi fik spist vores morgenmad, pakket tingene sammen og kørte afsted kl. 7.45.
I dag har vi set en masse landbrugsjord, som vi ellers har snakket om, at det var mærkeligt, at vi ikke havde set. Det meste af vejen til Christchurch var lange lige strækninger. Det er næsten lidt kedeligt at køre sådanne steder, nu hvor vi har vænnet os til alle bakkerne og bjergene.
Vi nåede til Christchurch lidt over 10 og fandt et outletcenter, der dog ikke var så godt, som reklamen lød til. Lidt endte vi selvfølgelig alligevel med at købe.
Vi var hos Apollo kl. kl. 11.45, men desværre var der ret travlt, så vi kom til at vente længe, før det blev vores tur. Det var en gammel camper, vi skulle have igen, øv! Apollomanden undskyldte mange gange og vi fik en flaske vin og en æske chokolade, men det er kun en ringe trøst...
Vi kom endelig afsted og fandt et supermarked, så vi kunne få fyldt køleskabet mm. op igen. Vi kom således først rigtig afsted ved 14-tiden. Vi havde booket plads i Kaikoura, der ligger 185 km. nord for Christchurch. Vi blev dog hurtigt noget nervøse, for camperen ville slet ikke ”tage fat”. Selv på lige strækninger, kunne vi med sømmet i bund knap få den op på 80 km. i timen og den gik hurtigt ”kold” allerede i 4. gear. Indimellem blev det lidt bedre og da det blæste rigtig meget, snakkede vi om, det kunne være blæsten eller om vi bare havde vænnet os til at køre i en alm. bil igen. Noget var der galt blev vi dog enige om, da den anden camper ikke havde været sådan. Den havde været oppe over 100 km/t og 4. gear var også kun et problem op af bjerge.
Vi gjorde et stop for at få lidt at spise og Thomas var ude og kigge på motoren. Han var bange for, om det var bremserne, der ”hang” på den. Det så ud til, at der var for meget bremsevæske på, men et løft på låget og en gang pumpen på bremsen så ud til at hjælpe. Resten af turen gik i hvert fald bedre. Det er som forventet dejligt at have camperen, når børnene bliver sultne, men når der skal køres er en alm. bil selvfølgelig at foretrække.
Vi ankom til campingpladsen ved 17-tiden og var glade for, at vi havde booket en plads, da alt var optaget. Mona gik ud for at booke en tur på båd, så vi kan komme ud og se hvaler (forhåbentlig). Hun gik lidt forkert, så det tog sin tid. Alt var optaget i morgen, men søndag er vi booket på en tur kl. 6.15. Imens gik Thomas i gang med at lave fars til frikadeller, og børnene inspicerede campingpladsen. Da først maden var færdig spiste børnene helt vildt mange frikadeller, hvor var det rart med noget ordentligt mad! Desværre var der stadig meget der skulle laves, da sengene skulle redes og kufferterne pakkes ud. Heldigvis skal vi ikke køre i morgen, kun hvis vi skal ud og lave noget.


Advertisement



Tot: 0.14s; Tpl: 0.01s; cc: 9; qc: 57; dbt: 0.0702s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb