Endnu en skøn dag i Christchurch


Advertisement
New Zealand's flag
Oceania » New Zealand » South Island » Christchurch
January 14th 2009
Published: January 14th 2009
Edit Blog Post

I dag startede vi med at tage i botanisk have. Det ville helt klart have været hurtigere at gå derned,men vi skulle selvfølgelig med en sporvogn.
Der var rigtig flot i botanisk have. Det er sjovt at se, at de har rigtig mange af de samme blomster, som vi også har i Danmark. De havde rigtig mange flotte og forskellige georginer. Rosenhaven var både flot og duftende, og floksen stod i flor. Vi så dog kun en lille del af haven, da børnene hellere ville bruge tiden på legepladsen. På legepladsen var der også et par store soppebassiner, hvor de fik lov at plaske lidt rundt.
I udkanten af botanisk have ligger Canterbury Museum. Her så vi alle mulige forskellige ting, lige fra maori-kultur, udstoppede fugle, dinosauer, Antarktis ekspeditioner, nybygger kultur og meteoritter.
Børnene var ved at være sultne, så vi hoppede på sporvognen igen og stod af ved et dansk bageri. Her havde de både rugbrød, wienerbrød og alle mulige slags kager. De havde også sandwich, så det fik de voksne, mens børnene spiste brød. Vi skulle da også lige have hhv. en jordbærkage og wienerbrød. Vi hoppede på sporvognen igen og kørte ind til den centrale plads. Her så vi længe på en gadegøgler, der stod og jonglerede med basketball bolde mm.
Vi ville ud til et naturvidenskabeligt eksperimentarium ”Science Alive”. De havde en udstilling om sport, så der var alt muligt man kunne prøve af forskellige fysiske udfoldelser. Vi kunne prøve, hvor hårdt vi hhv. kunne kaste og skyde, gå på line, holde balancen, cykle om kap osv. Anna prøvede også et gyroskop, hvilket hun synes, var ret sjovt. Vi tog den gratis bus tilbage til centrum igen og gik tilbage til hotellet.
Der blev lavet lidt lektier og slappet af. Vi havde allerede bestemt, hvor vi skulle ud at spise, så det var dejlig nemt. De voksne fik en dejlig stengrill menu ligesom juleaften, mens børnene fik pizza. Alle var fuldt ud tilfredse med deres mad, så det var et dejligt sidste måltid i New Zealand.
Kunstmuseet har åbent til kl. 21 i aften, så der gik vi hen efter aftensmaden. Vi så ikke det hele, men hyggede os meget i en udstilling, hvor alle malerier og skulpturer var hvide. Der kunne man nemlig selv få lov til at lave kuntværker mm.
Vi tog sporvognen tilbage og kom til at køre med den gode chauffør fra i går. Det er enormt hyggeligt at køre med den, og det er heldigvis heller ikke helt det samme, de fortæller hver gang, men valuta har vi i hvert fald fået for vores sporvognsbillet.


Additional photos below
Photos: 4, Displayed: 4


Advertisement



Tot: 0.054s; Tpl: 0.01s; cc: 7; qc: 24; dbt: 0.0354s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1020.1kb