Advertisement
Published: January 16th 2009
Edit Blog Post
DSC01500
Gammelt Maori hus i Te Papa museum Efter at færgen var kommet i land i Wellington, og vi fik checket ind på vores hostel, var klokken ca. 17.30. Det betød vi ikke havde lang tid til at se New Zealands hovedstad, da vi allerede skulle videre med bussen næste morgen. Vi skyndte os over på New Zealands største museum, Te Papa, og nåede lige at pløje igennem deres to Maori udstillinger inden de lukkede kl 18. Herefter gik vi lidt rundt i byen og endte oppe ved parlaments bygningerne, hvorefter vi var blevet for sulten til at se mere af Auckland!
Som sagt skulle vi allerede afsted næste morgen, og det var generelt kendetegnet for hele nordøen, hvor vi blev nød til at rejse hver dag for at nå det hele. Næste stop var Napier, som vi kun stoppede i fordi vi ikke havde et valg. Men det var en by præget meget af Art Deco lidt ala Miami, hyggeligt nok, men ikke noget man kunne bruge flere timer på. Så vi var glade for at skulle videre næste dag, og her splittede vi op for en dags tid. Maria ville ud og skydive i Taupo, mens jeg synes jeg havde presset højde aktiviteter nok allerede, og tog
DSC01506
Parlamentsbygningen i Wellington derfor videre til Rotorua. Det er en by fyldt med varme kilder og boblende mudder, og det gør også at byen stinker af rådden æg! Så det første jeg gjorde var at tage en bus lidt ud af byen for at køre i luge, en slags bobslæde på hjul og asfalt. Det var meget skægt, men havde nok været lidt sjovere, hvis man havde haft nogle at ræse om kap med, andet end alle de asiatere jeg måtte pløje ud af vejen. Om aftenen havde jeg overvejet at tage op og bade i varme kilder, men endte med at tage ud og spise med dem jeg boede på værelse med, hvilket var meget hyggeligt.
Næste dag var så den egentlige grund til jeg stoppede i Rotorua, nemlig waterrafting, nok engang. Grunden til at jeg ville gøre det igen, var at de her havde et 7 meter højt vandfald man skulle ud over, hvilket er det højeste der bliver raftet over i verden! Det var rigtigt sjovt, og der var også flere mindre vandfald undervejs. Ved ikke hvor mange gange på den her tur, at jeg efterhånden har underskrevet at jeg ikke sagsøger nogen, hvis jeg dør, men det er mange.
DSC01514
Lidt Art Deco i Napier Men hurtigt tilbage på Magic bussen med mig, og næste stop hed Mt. Maunganui, en fin by med en dejlig strand. Jeg valgte dog at tage en løbetur op af bjerget i stedet for stranden, og det var en helt fantastisk udsigt deroppe fra. Bjerget ligger helt ude på spidsen af en landtunge, og neden for den ligger byen så.
Tingene gik meget hurtigt her på nordøen, og næste dag skulle vi allerede til Auckland. På dette tidspunkt var det også gået op for os begge, at vi snart var på vej hjem, og det er som om man ikke er lige så imponeret af de ting man ser. I Auckland nåede vi dog ind på et stort museum om lidt af hvert, så som Maori kultur og alle de krige New Zealand har deltaget i. Ikke fordi vi på noget tidspunkt har været i tvivl om hvilke krige det er! Både i New Zealand, så vel som Australien, har hver en lille flække med respekt for sig selv (og det har de alle) en eller anden statue/bygning/bro til ære for især første og anden verdenskrig. Mere nåede vi ikke i Auckland den dag, men det viste sig også at
DSC01519
Luge banen i Rotorua der ikke var så meget at lave. Eller så gad vi bare ikke rigtigt.
Men næste dag skulle dog gå hen og blive ret god. Vi tog bussen op til Paihia og Bay of Islands. Det var rigtigt flot deroppe, og vi tog på en ret interessant tur om aftenen, nemlig kombineret kajak og vinsmagning. Det gik ud på at vi hoppede i en søkajak og sejlede hen til en halvø, hvor der var en vinfarm. Her smagte vi så på 6 forskellige vine og sad og nød den fantastiske udsigt, mens vi brokkede os over at skulle hjem til minus 10 grader. Herefter sejlede vi hen til en anden ø for at se solnedgang, og drikke noget af vores guides hjemmebrygede vodka! Det var nemlig ikke sådan en tur man bare kunne booke, men blev arrangeret af en ansat ved kajakstedet, som kendte vores buschauffør. Så han tog grupper ud engang imellem, så vi var kun 8. Og det der gjorde det så godt, var at det lige præcis ikke var meget kommercielt som alt andet vi har lavet.
Næste dag var det så tilbage på den kommercielle vogn, selvom det var en meget god tur vi tog på.
DSC01528
Kogende mudder i Rotorua Det var en dagtur op til det nordligste af New Zealand, hvor vi først var ude og se lige præcis det punkt. Her mødes det Tasmanske hav og stillehavet, men skillelinjen var nu ikke ret tydelig. Derudover var det et meget flot sted, der også er noget af det mest hellige for de lokale Maorier. Næste stop var en gruppe kæmpe store sandklitter. Her skulle vi så hoppe på et buggyboard, og surfe (på maven) ned af klitten. Det var vildt sjovt, men efter en 5-6 gange kunne man ikke holde op til at gå op igen, det var simpelthen for stejlt. Det gjorde til gengæld også at man kunne få rigelig fart på, og sand over det hele. Og når man smiler hele vejen ned, fordi man har det sjovt, får man nemt sand ind i hele munden. Herefter kørte vi ned af 90 miles beach, inden vi kørte tilbage mod Paihia.
Den sidste tur med Magic bussen gik tilbage til Auckland. Det var en ekstra lang tur, da vi lavede nogle stop rundt omkring, et af disse blandt andet ved New Zealands ældste Kauri træ (som er et helligt træ). Det var over 13 meter i diameter og
x antal meter højt. Det var i hvert fald stort! Kan ikke altid huske alle de informationer vi bliver bombarderet med. Vi var tilbage for dent til at lave noget i Auckland den dag, men næste dag havde vi hele dagen. Den endte at gå med lidt shopping, og afslapning, da vi ikke rigtigt synes der var noget at lave. Om aftenen holdte vi så en sidste afskedsmiddag i en lang række, da Maria skulle flyve hjem næste dag, d. 15. Efter at have sendt hende afsted på lufthavnsbussen hoppede jeg lidt senere på en bus tilbage lidt op nordpå til Whangarei.
Da jeg ankom til Whangarei havde jeg allerede booket et hostel, men regnede ikke med det var en særlig stor by, så havde ikke lige fået printet et kort ud. Da jeg kørte ind med bussen og blev smidt af midt inde i byen, gik det op for mig at det måske godt kunne blive lidt vanskeligere end først antaget. Det vidste sig at være en by med 50.000 indbygger, og ingen af de lokale vidste hvor mit hostel lå. Da jeg heller ikke lige havde vejnavnet eller et telefon nummer måtte jeg begynde at lede! Jeg havde
DSC01540
Vinsmagning, Bay of Islands set et kort over hvor det lå en uges tid i forvejen, da jeg bookede hostellet, så det måtte jeg ligesom gå efter. Og efter ca. 40 minutter havde jeg fundet det. Det skal endda siges at det lå en halv times gang fra centrum, så slet ikke så tosset!
Næste dag tog jeg så ud og dykke ved Poor Knights Islands, som er nogle øer som egentlig er en del af en gammel vulkan. Dykningen derude er rangeret blandt de 10 bedste steder i verden, så jeg havde ret store forrventninger. Det vidste sig også at være rigtigt flot, selvom det var meget anderledes end Great Barrier Reef. Der var mange flere planter der bevægede sig med strømmen, så det hele virkede meget levende. Nu sidder jeg så tilbage på mit hostel i Whangarei, hvor der ikke er meget at lave, så tænkte jeg lige ville få den sidste blog skrevet. Imorgen tager jeg tilbage til Auckland, og har en halv dag afslapning og pakke taske, inden jeg skal flyve meget tidligt søndag morgen. Så med mindre der sker mere er det over and out fra denne side af jordkloden. Vi ses i Danmark inden så længe!
Advertisement
Tot: 0.057s; Tpl: 0.015s; cc: 8; qc: 23; dbt: 0.0348s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb