Paa familietur til Victor Harbor

---

Hej igen

Bob og Faye - mine skoenne, skoenne australske "vaerger" hentede mig kl. 10.00. Det var lige foer jeg meldte fra, havde vaeret vaagen et utal af gange og vaeret ved at gaa helt til i krillerhoste og ondt af mig selv. Men afsted skulle jeg - dette enestaaende tilbud kunne jeg simpelthen ikke takke nej til.

Jeg er efterhaanden ved at vaere helt vant til at koere i den forkerte side af vejen, selvom jeg nogle gange leder efter rattet paa passagersaedet.

Vi havde en smuk koeretur, og gud hvor jeg altsaa elsker Australien. Turen ned til Victor Harbor boed paa et hav af sevaerdige steder, hvorfor vi gjorde et par stop gode stop.

Det var saa betagende at se Bob vise mig sin hjemstavn. Jeg har alletiders billede af ham, hvor han staar paa Jettyen (broen) fra Victor Harbor over til Granite Island, hvor han legede som barn i klipperne og ved vandet. Kan I ikke forestille jer denne her hoeje flotte 61-aarige tidl. cheftkriminalinspector med lyst toej og straahat i profil, skuende ind mod land..

Jeg boed paa en laekker frokost paa en dejlig restaurant, og selvfoelgelig skulle vi have en fisketallerken, - laes: et kaempe fad, med hummer, oesters, prawns, fish and Chips og jeg skal kiomme efter dig. Dertil noed vi en flaske god lokal hvidvin, altimens vi kunne kigge ud paa saeler, der legede i vandet og et fantastisk syn ind til Victor Harbor.

Inden vi vendte snuden mod Adelaide, besoegte vi en utrolig spaendende udstilling med masser af flot lokal kunst. Den sidste times tid snuppede jeg liggende paa bagsaedet, da jeg naermest var doed - indtil flere gange - af hoste og en masse kraefter brugt paa at konversere.

Saaledes velhjemme igen i Carrington Street paa 109, kunne jeg gaa rigtig godt oplevelsesmaettet i seng og taenke tilbage paa en helt eventyrlig weekend.

Pyha - vil dette her eventyr, da ingen ende tage? Tilsyneladende ikke, det goer nu heller ikke noget. Det her er mit livs rejse.

Knus og australske kaerlige hilsner til jer alle.

---