Roadtrip!!!


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Queensland » Brisbane
May 19th 2008
Published: May 19th 2008
Edit Blog Post

This content requires Flash
To view this content, JavaScript must be enabled, and you need the latest version of the Adobe Flash Player.
Download the free Flash Player now!
 Video Playlist:

1: La la la - gider ikke se paa loeve mere 15 secs

Roadtrip - afgang fra Sydney


Dagen forloeb som de fleste dage - vi havde en plan og maatte lave den om naesten med det samme. Ungerne vaagnede tidligt igen og det var faktisk godt, for vi skulle tidligt afsted for at hente bilen som vi har lejet. Mie koerte os derhen. Forinden havde vi sagt farvel til Peter, det er nok godt at ungerne ikke forstaar saa meget!

Bilen er en Toyota Previa eller en Tarango som den hedder i Australien - en stor bil!! Vi koerte derefter til Woolies (Woolworths) for at koebe lidt ind til turen. Vi manglede ogsaa et par solskaerme saa ungerne ikke ville blive stegt paa vejen. Ungerne faldt desvaerre i soevn paa vej tilbage til Kellyville, hvilket betoed at vores foernaevnte plan blev lavet om:

Plan:
Naar ungerne sover, pakker vi kufferter og bilen, saa vi er klar til at koere tidligt paa eftermiddagen. Vi skal vaere i Dubbo senest kl. 22:00.

Realiteten:
Det er noget naer umuligt at pakke naar de render rundt og laver ballade, men i seng kom de. Ungerne skreg og skreg og ville bestemt ikke sove. Efter 1 time tog Jan sig en morfar i laenestolen mens Bettina pakkede. Kl. 15:00 blev Jan vaekket og sat til at pakke. So far so good. Vi koerte kl. 16:20 og kom fint ud af Kellyville, men i Windsor ramte vi koeen ... vi sad naermest stille i en halv time! Den vej vi skulle var igennem en anden del af Blue Mountains og da det som saedvanligt blev moerkt kl. 17:30 blev bjergene forceret i moerke. Det var naermest som at deltage i Bjergkoebing Grandprix - isaer lastbilerne koerer staerkt paa de smaa veje. Vel igennem bjergerne stoppede vi i Lithgow og spiste en pizza. Ungerne spiste ikke saa meget men de havde ogsaa spist rosiner, vindruer og aeble hele vejen. Efter pizzaen kom vi afsted igen og koerte videre til Dubbo. Den sidste straekning var haard. Vi ankom i Dubbo kl. 23:00 - godt traette. Hotellet var nemt at finde, men de var fuldt booket, saa de havde arrangeret et vaerelse paa et andet hotel som laa paa den anden side af vejen. Vaerelset var ok men vi var glade for at vi kun skulle sove der.


Dubbo


Naeste morgen vaegnede vi ved 8 tiden, tjekkede ud og pakkede bilen igen. Saa koerte vi hen til Dubbos bedste morgenmadsrestaurant ... ungerne som er vant til havregroed skulle ikke have noget, men vi fik da lokket lidt aeg, bananbroed og bacon i dem. Derefter smuttede vi igen i Woolies for at koebe lidt mere frugt og lidt frokost.

Plan:
Vi koerer til Western Plains Zoo - kigger paa dyr. Spiser frokost ved 1 tiden, leger paa legepladsen og koerer videre kl. 15:00. Vi skal senest vaere i Armidale kl. 21:00

Realiteten:
Vi koerer afsted til Western Plains Zoo, det er i virkeligheden lidt mere som Knuthenborg. Man koerer rundt i et ensrettet loop og ser dyrerne enten fra bilen eller ved at gaa lidt rundt. Det er lavet saadan, at man ikke kan se at dyrerne er hegnet ind, det var fedt at se dyrerne have saa meget plads - det var helt fantastiskt at se girafferne galoppere afsted. Vi gik ogsaa lidt ud af bilen, bl.a. for at se loeverne og naesehornene. Men det regnede saa vi gad ikke gaa at blive vaade. For at fordrive tiden mens regnen stilner af, faar ungerne yougurt og frugt. Det blive saa deres frokost ... vi var stadig maette efter morgenmaden. Legepladsen er fyldt med store boern og der er i det hele taget ikke meget at lege med for smaa boern og det regner! Ungerne rutjser et par gange og saa er vi alle saa vaade at vi beslutter os for at koere videre. Vi forlader Western Plains Zoo kl. 14:48 og kl. 14:53 sov de begge. Det er holdt op med at regne og vi koerer mod Armidale.

Hvor vi dagen foer koerte igennem bjerge og noget der ligner omraadet nord for New York, koerer vi nu i noget der ligner Afrika. Der er helt tomt og vejen er lige og kedelig. Paa et tidspunkt koerte vi i 45 min. uden at moede nogen som helst. Ungerne saa Toystory paa bagsaedet og hyggede med rosiner og lidt slik (det er jo ferie 😊). Kl. 18:30 stoppede vi for at spise i Tamworth - Jan spottede en italiensk restaurant fra vejen der hedder Vespa's. God mad, men smaa boerneportioner, vi maatte bede om en portion spaghetti mere til ungerne. Halvanden time senere koerte vi videre. Regnet havde indhentet os og nu regnede det for alvor. Vi kunne maerke at det igen i gik opad, men det var foerst da vi naede Armidale at det gik op for os at vi nu var kommet fra sommer til efteraar til vinter. Armidale er en charmerende lille by i naesten 1000 m. hoejde og paa grund af hoejden var det ogsaa en del koldere ... faktisk var det -2 og snevejr da vi ankom. Vores halvkorte bukser, t-shirts og sandaler virkede lidt malplaceret!! Vi ankom kl. 21:30 og fandt hotellet, Moore Park Inn, lige med det samme. Vaerelset var helt fantastisk og stort og personalet havde taendt for varmen saa det var varmt da vi kom. Virkelig soede og ikke mindst snakkesaglige mennesker.

Coffs Harbour


Naeste morgen spiste vi morgenmad paa vaerelset og koerte igen kl. 9:30.

Plan:
Vaere i Coffs Harbour ved 11:00 tiden, spise frokost, lege paa stranden og koere videre mod Brisbane ved 14:00 tiden. Vi regnede med at ankomme i Brisbane til aftensmads tid.

Realiteten:
Planen om at komme tidligt afsted gik hurtigt i vasken, men vi havde en god morgen og det var det vigtigste - ingen af os gad at sidde i bilen igen. Dagen foer Afrika, denne dag: Tyrol! Flotte bjerglandskaber, frodigt og masser af smaa kringlede veje og haarnaale sving! Og palmer ... Vi naede Coffs Harbour kl. 12:30 og efter et lille smut oppe i byen koerte vi ned til stranden hvor vi spiste frokost og legede. Der er bare saa flot!! Vi syntes det var ret sjovt at vi aftenen foer havde set sne og i dag soppede vi paa stranden. Kl. 15:00 maatte vi videe og afsted koerte vi. Begge unger faldt i soevn inden for 5 min. Nu koerte vi troperne - bananplantagager og sukkerroer allevegne. Kl. 18:30 stoppede vi i Tweed Heads for lidt aftensmad - "Speedys". Ungerne fik pizza, de voksne Enchiladas. Allerede knap en time efter var vi afsted igen, ungerne var i hoejt humoer og sang og snakkede hele vejen. Vi ankom i Brisbane kl. 20:30 og foer vild kort tid efter. Andrew reddede os og fandt os inde i centrum. Efter en kort kop kaffe og lidt snak med Andrew, Sue og Mario, gik vi dog alle i seng.

De naeste dage


Dagen i dag er allerede naesten gaet med vasketoej og udpakning, lidt indkoeb og en tur paa den lokale legeplads. Planerne er ikke lagt fast udover at vi skal i Lone Pine Koala Park og i Seaworld. I hoerer fra os igen om nogle dage!


Additional photos below
Photos: 50, Displayed: 26


Advertisement



Tot: 0.121s; Tpl: 0.014s; cc: 6; qc: 45; dbt: 0.0592s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb