Så kom vi til troperne


Advertisement
Australia's flag
Oceania » Australia » Queensland » Airlie Beach
June 10th 2009
Published: June 10th 2009
Edit Blog Post

Total Distance: 0 miles / 0 kmMouse: 0,0


Så lykkedes det os endelig at få set noget autentisk vildt australsk wildlife uden hegn: Fra Surfer’s Paradise kørte vi nordpå og gjorde frokostholdt i Noosa, hvor vi gik en utroligt smuk tur langs kysten, hvor vi så surfere og - en vild koala. Bagefter bodysurfede drengene på de fine bølger, de små drenge på deres boogie boards, den store dreng på sit flæsk. Derfra kørte vi videre nordpå til Rainbow Beach, en lille flække, som kun har sin berettigelse som startsted for ture til Fraser Island. Vi tog derud på en rigtig turisttur med en 4 WD (4 hjulstrækker) bus sammen med 10 andre. Ikke så eksotisk, men guiden var meget vidende og meget australsk og øen, som er verdens største sandø - ca. 100 km lang, er fantastisk smuk. Her så vi vilde dingoer, som faktisk er vilde. Tidligere på året blev en 9 årig dreng slået ihjel af sådan et bæst, så vi passede godt på Mikkel (billede af buret). Vi sluttede dagen med at sole og bade i Lake McKenzie, som er vildt klar og ret kold. Smukt. Man kan ikke bade i havet ved Fraser Island pga understrøm og hajer. Og på vejen hjem med båden så vi vilde delfiner.

Videre kørte vi nordpå til Rockhampton, en by på Stenbukkkens Vendekreds, som markerer grænsen til troperne. Undervejs stoppede vi og drak eftermiddagskaffe i byen Miriam Vale, hvor vi for 20 år siden strandede i det værste regnvejr, vi nogen sinde har set. Dengang faldt der 600 mm regn på 24 timer! - denne gang havde vi heldigvis godt vejr. Troperne lever op til deres navn. Vejret er forrygende - ca. 25C og næsten ingen skyer.

Næste stop var Cape Hillsborough Nature Resort, der er en fantastisk skøn campingplads, der ligger i Cape Hillsborough National Park ca. 50 km nord for MacKay. Det er simpelthen den skønneste paradisoase på denne jord. Der var mange mennesker, da det var helligdag mandag (den engelske dronnings fødselsdag), men det gjorde ikke det fjerneste. Pladserne var ikke så store, men fra kl. 17-21.30 måtte man have bål, og det var der mange (inkl. os) der havde, og stemningen på pladsen var fantastisk. Om morgenen kl. 6 kunne man gå ned til stranden og møde kænguroer og wallabies. De blev fodret, da resortet havde været vært for nogen forældreløse kænguroer og havde opflasket dem. De bor stadig i området, og da der ikke er en stump græs (som kænguroerne har brug for) er de nødt til stadig at fodre, da kænguerne ikke ellers ville kunne klare sig. Wallabi’erne kan sagtens leve på klipperne af de foder, de kan finde her - men de kommer selvfølgelig også, når der bliver fodret. Vi fik lov til at fodre den ene kænguro, der faktisk ikke er så vild endda.. - og det var bare hyggeligt! Samtidig fik vi oplevelsen af solopgang og gryende dag - det var SMUKT! Alt i alt et fantastisk sted med nogen rigtig søde værtsfolk.

Vi er nu i øjeblikket i Arlie Beach, der ligger 270 km. Syd for Townsville. Det er lidt et ”party uartig” sted med masser af barer og restauranter. I byen er der en lagune (et kæmpemæssigt svømmebassin med livreder), og det nyder ungerne - en rigtig oase. Vi har været på tur til Whitsundays, der ligger lige ud for kysten. Det er en øgruppe på 74 øer, og vi besøgte 2 af dem på en sejltur. Bl.a. Whitsunday Island, der har Australiens hvideste badestrand - Whiteheaven Beach. Sandet er så hvidt og fint, at det ”synger” når man går. Vi havde god til til badning og hygge på stranden. Derud over gjorde vi holdt ved et koralrev, hvor vi snorklede og så en masse fine fisk i alle mulige farver, faconer og størrelser. Dejligt.

Vejret er nu stabilt - skyfrit og ca. 23-25 grader - lige til at holde ud. Vi er blevet rigtig gode til at holde fri ;0)

Knus MMKM



Additional photos below
Photos: 9, Displayed: 9


Advertisement



Tot: 0.137s; Tpl: 0.011s; cc: 7; qc: 46; dbt: 0.0617s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb