Advertisement
Dagen efter vi havde taget afsked med Allan i lufthavnen, var vi på en tur til Antelope Canyon - en tur vi havde fået anbefalet af et par vi mødte, da vi var på Bahamas.
Antelope Canyon er et helt fantastisk sted. Canyonen kaldes en ”slot canyon” (kender ikke det danske udtryk for det). Den er meget smal og den måde lyset falder ned i canyonen på, giver en helt speciel stemning og mulighed for at tage nogle ret interessante billeder. Vores oplevelse af dette unikke sted, blev dog lidt overskygget af vores guide, som ikke formåede at tale til hele gruppen, men kun et ældre ægtepar, som han havde udset sig som sine favoritter. Derudover kunne vi ikke lade være med at føle os lidt som kvæg, som skulle gennes hurtigst muligt gennem folden, så et nyt hold kunne komme af sted.
Efter denne lidt skuffende oplevelse satte vi kursen mod en ny stat, Utah, som også går under navnet mormon-staten. Vores grund til at rejse til staten, var nu ikke så Steffen kunne finde endnu en kone, men pga. to nationalparker: Zion & Bryce.
Den første vi besøgte var Zion NP. For at
komme dertil, kører man gennem det mest fantastiske røde klippelandskab, og man nærmest læner sig ud af bilen for at se, hvad der er om det næste hjørne. Da vi nærmede os parken, fandt vi ud af, at den eneste indgang er igennem en knap 2 km. lang tunnel -som, fordi den er bygget i en tid, hvor bilerne ikke var særlige høje, ikke overlader ret meget plads til store køretøjer som vores RV. Derfor er parkrangerne nødt til at lukke tunnelen for alle køretøjer, sådan så meget høje køretøjer (som os), kan køre på midten af vejen hele vejen gennem tunnelen. Prøv at forestille jer, en kø det kan give i højsæsonen? Og det var da heller ikke alle der var lige tilfredse med det. Bl.a. var der en motorcyklist der var så irriteret over at han skulle vente, at han ikke engang ville hilse, da Steffen hilste på ham…
Efter vi havde ventet lidt på at tunnelen blev fri for biler, kørte vi igennem uden problemer og ankom til vores bestemmelsessted, Springdale, som ligger lige uden for Zion NP. Vores campingplads lå i de meste fantastiske omgivelser, lige ned til Virgin River, som løber gennem hele
parken.
En af de rigtig gode ting ved Zion, er at der er et shuttlebus system der kører rundt i parken. Det er en helt genial ting for os, som ikke har en ekstrabil på slæb efter RV´en (hvilket 98% af alle de RV´er vi ser, har - en ting vi har lært herovre er at amerikanerne bestemt ikke går ned på udstyr!). Det gør også at biltrafikken i parken er begrænset til et minimum, og flere steder må man slet ikke køre i sin privatbil.
Vores første hele dag i parken blev brugt på at stå af og på de forskellige steder, shuttlebussen standsede. Parken er vildt flot med stejle bjergsider på begge sider. Foråret var lige kommet, så alle træerne var klædt i den smukkeste lysegrønne farve.
Til forskel fra Grand Canyon, hvor vi så canyonen fra kanten, så vi i Zion, canyonen nedefra. Men, som vi gjorde i Grand Canyon, hvor vi hikede ned, ville vi også i Zion, hvor vi hikede op. Der er flere steder i parken hvor man kan hike op, men vores valgt faldt på et hike, der kaldes Angel´s Landing - en 8 km. retur hike,
som skulle belønne os med nogle fantastiske vistas. Udfordringen ligger i at det går stejlt opad hele vejen - men især de sidste 800 m. er det der gør turen speciel. Det går meget stejlt op, og flere steder er der kæder, boltet fast til klippevæggen, som man kan bruge til at klamre sig fast til - ikke noget for sarte sjæle med højdeskræk. Vi indrømmer da også at det indimellem kildede lidt i maven, når stien ikke var ret bred, og der var flere 100 meter ned lige ved siden af os. Men det var alle sveddråber og adrenalin værd - for udsigten fra toppen var fuldstændig ubeskrivelig smuk. Man kunne se shuttlebussen bevæge sig som et lille tusindben langt under os, som bevis på at vi faktisk var ret højt oppe. Vi havde medbragt sandwich og sodavand, som vi nød, mens vi indtog udsigten. På vej nedad så vi 3 californiske condors svæve over os,. De er udrydningstruet, så vi anser os som ret heldige at vi både har set dem i Zion og Grand Canyon. De ser ret besynderlige ud med deres skallede hoveder og det er bare total flash-back til Lucky Luke. Vi er begge enige
om at det nok en af de bedste dagshikes vi har været på indtil videre.
Næste dag var det tid til at forlade Zion og køre mod Bryce NP. Bryce ligger højere oppe end Zion, så vi var godt forberedt på en temperaturforandring. Og hvilken en. I Zion var vejret meget forårsagtigt og kun køligt om aftenen. I Bryce lå der stadig sne på jorden rigtig mange steder og det var ret koldt når solen ikke var fremme. Vi boede på en campingplads inde i parken, hvilket betød at vi ikke havde strøm, så vi kunne få varme på. Om natten var der omkring et par graders varme, så det var på med de lange underbukser og huerne.
Bryce Canyon er helt anderledes end Zion og Grand Canyon. Igen var det vores bekendtskab fra Bahamas der havde anbefalet os at tage dertil. De havde været meget begejstret for Bryce og synes det havde været flottere end Grand Canyon. Så vores forventninger var høje. Bryce NP er opbygget på samme både som Grand Canyon, med en masse viewpoint langs kanten af canyonen. Ved det første viewpoint prøvede vi at skjule vores skuffelse lidt, men det lykkedes ikke
rigtigt. Jo, det var da flot, men ikke noget nær Grand Canyon. Jo flere viewpoints vi så, jo mere skuffede blev vi, da det alt sammen så meget ens ud. Men da vi kom tættere på indgangen til parken, begyndte landskabet at ændre sig til noget vi ikke havde set før og vi kunne pludselig godt forstå at vores Bahamasvenner havde sagt at vi skulle besøge parken. Landskabet var fyldt med hoodoos, som de kaldes - en masse klippeformationer formet af naturen. Det var ret spektakulært.
Næste dag sov vi længe og det var svært at komme ud af fjerene, for det var hundekoldt. Vi var begge lidt ugidelige og gad egentligt ikke rigtig lave noget, men kulden pressede os ud af gå, så vi kunne få varmen. Vi hikede en tur ned i Bryce Canyon, hvor vi så hoodooerne helt tæt på. Efter den lidt skuffende start vi fik med Bryce Canyon, var vi efterfølgende begge enige om at den klart er et besøg værd.
...Flere billeder længere nede og på næste side...
Advertisement
Tot: 0.278s; Tpl: 0.014s; cc: 10; qc: 54; dbt: 0.1568s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
Thomas
non-member comment
WOW!
Hold da ferie!