Great Smoky Mountains National Park

---

The Great Smoky Mountains National Park, er USA´s mest besøgte nationalpark med over 10 millioner besøgende om året! Selvom der er så mange besøgende, skulle det alligevel være muligt at finde sin egen lille plet af alenehed. Studier har nemlig vist at 95% af dem der besøger parkern ikke bevæger sig mere end 100 meter væk fra deres biler.


Parken ligger på North Carolina og Tennesses grænse, og vi ankom fra North Carolina siden. Vi ankom til parken, søndag, på Memorial Day weekenden, hvilket nok ikke var det mest gennemtænkte, men det lykkedes os at få en plads på en af de primitive campgrounds der ligger sprerdt rundt om i parken. Vores første stop var visitorcenteret, hvor vi fik udleveret kort over nationalparken og en brochure med vandreture. Vores campground lå lige ned til en flod og det var rigtige idylliske omgivelser, hvis man så bort fra de generatorer man kunne høre brumme fra de omkringliggende RV´er. Vi har selv ikke gjort ret meget brug af vores generator indtil videre, da vi synes de larmer så frygteligt. Men amerikanerne er magelige mennsker og har svært ved at undvære de moderne besvemmeligheder så som tv, aircon mv. Vi har flere gange hørt en generator kører og så har vi set at de sidder inde i deres kæmpe bus og ser tv - lidt sjovt.


Dagen hvor vi ankom til vores campground, slappede vi af og nød de, trods alt, rolige omgivelser. Vi havde først kun booket en nat på denne campground, men da vi synes rigtig godt om stedet, valgte vi at blive en nat mere. Det var heller ikke noget problem, for da Memorial Day weekenden var overstået, var campgrounden næsten ryddet (sådan føltes det hverfald) og der sænkede sig en skøn stilhed over området. Vi startede dagen med at køre op til et sted der hedder Newfound Gap, et sted hvor udsigten skulle være ret spektakulær. Desværre regner det ret meget i Grat Smoky Mountains, og disen ødelagde udsigten fuldstændig. Vi kørte derfor tilbage til campgrounden, spiste frokost og besluttede derefter at tage ud og vandre en tur på 11 km. Det første stykke fulgte vi en å og derefter gik turen over en ”lille bakke”, inden vi lavde en detour til en lille kirkegård som lå gemt dybt inde i skoven. På vores tur mødte vi utrolig sød amerikansk kvind, som arbejdede for nationalparken som frivillig. Vi fulgtes med hende et stykke af vejen og snakkede om løst og fast. Vi fortalte om vores rejse og hun spurgte meget interesseret ind til den. Hun fortalte også at det vil være meget få amerikanere der kunne finde på at gøre det samme. Efter hun havde taget et billede af os til hendes blog, skiltes vores veje.
Efter vores lille spadsertur var vi begge godt trætte, så vi hyggede bare om aften med kortpil (Femhundrede - Tanya fik BØLLEBANK) og øl og rosevin.


Næste dag forlod vi Smokemont campground, for at køre til Tennesse siden af nationalparken. Turen til vores anden campground , Cades Cove, tog omkring 2 timer, så det giver lidt en fornemmelse af parkens størrelse (det skal dog også siges at vejene i parken er noget snoede, så det har selvfølgelig også en betydning). På vej til Cades Cove, kørte vi igen over NewFound Gap, men igen var det meget diset (pga. nattens regn), så udsigten var ikke meget bedre den dag.


Også denne campgrond var skøn, om en måske lidt mere travl. Vi fik mulighed for selv at køre rund og vælge vores plads, og vi fandt et skønt sted, som var nogenlunde uforstyrret. Steffen brugte resten af dagen på at gøre lidt rent, mens Tanya prøvede at blive lidt up to date med beretningerne.


Ved vores campground startede en rundtur på omkring 17 km. Vejen rundt, som er ensrettet, er hver onsdag og lørdag fra k. 07.00 - 10.00 lukket for biler, så der også er plads til cyklisterne. Vi snakkede med en ranger som fortalte at han havde oplevet at turen rundt i højsæsonen kan tage op til 4 timer i bil. Bilerne holder simpelthen i kø på den 17 km lange strækning.


Man kunne ved campgrounden leje cykler, så det besluttede vi os får at gøre. Vi lejede to cykler UDEN gear (da det var det billigste), hvilket vi fortrød allerede ved den første bakke - cyklen gik nærmest i stå! Rundt omkring på rundturen var der spor af de nybyggere der boede her for mange år siden. Gamle kirker og homesteads stod flot bevaret og det var meget interessant at opleve hvordan de har levet og overlevet. Det var en helt vildt ubeskrivelig smuk tur - mere idyllisk natur skal man lede længe efter. Vejen førte os gennem åbne dale, med heste og hjorte græssende i disen og gennem skove hvor solen havde svært ved at trænge igennem. Og selvom hele turen var noget så fantastisk, var højdepunktet uden tvivl da vi fik vores første bjørn at se. Der bor omkring 1500 sorte bamser i parken, så vi havde håbet at heldet var med os. Da vi så den, var den langt inde i skoven og vi kunne kun lige skimte ryggen af den. Men så begyndte den at nærme sig vejen hvor vi stod, og vi fik et meget bedre udsyn til den. Da den var tættest på, var vi kun omkring 10 meter fra den. Det var en kæmpe oplevelse og et af højdepunkterne ved hele vores besøg i Great Smoky Mountains. Om eftermiddagen vandrede vi igen en lille tur, den blev dog ikke så lang, da vores ben var lidt tunge efter 17 km på en cykel uden gear. Om aftenen, som var den sidste i nationalparken, lavede vi bål og grillede skumfiduser.


Næste morgen da vi forlod nationalparken, kørte vi direkte ud i Gatlinburg, som var total kontrast til de sidste dages afslappede stemning. Gatlinburg var et mix af kæderestauranter, souvenirbutikker og alverdens former for attraktioner. Det er populært sted at blive gift (!), af en eller anden årsag, som vi ikke lige fandt ud af. Vi gjorde et kort ophold i byen for at tage en tur i en skilift, som belønnede os med en god udsigt over Smoky Mountains. Herefter gik vi en lille tur i byen, men fik hurtigt nok og vi satte derfor kurs mod nord, mod Indiana og amishland.


Vores besøg i amishland startede med et brag så at sige. Lørdag aften, som er officiel hyggeaften i RV´en, hvilket betyder pizza til aften, LOST på dvd´en og slik og popcorn. Vi havde godt nok læst at der skulle trække noget uvejr ind over os, sidste på aftenen, men vi synes at vejrtvstationerne herovre har det lidt med at blæse det lidt større end det egentligt er. Derfor tænkte vi ikke så meget over det, da det begyndte at lyne ret kraftigt. Vi synes bare det var spændende, så vi stoppede dvd´en og slukkede alt lys, rullede gardinerne op og sad og kiggede ud på blitzvejret. Det var ret vildt og nogen gange var det næsten lige så lyst som om dagen. Nå, men tordenvejret så ud som om det var på vej væk og LOST var ret spændende, så vi startede dvd´en igen. Kort tid efter brød uvejret løs over os. Det tordnende og lynede og regnede helt vildt. OG pludselig var der vind også som fik RV´en til at stå og ryste lidt. Vi tænkte ikke videre over det, og så vores afsnit færdigt. Da var kl. blevet omkring 00.45 om natten og vi var så småt begyndt at tænke på at gå i seng, men inden da, kiggede Steffen ud af vinduet og så til sin store forundring at, hvad der ligner halvdelen af campingpladsen, står samlet oppe ved toiletbygningerne få meter borte. Det kunne vi ikke helt forstå. Tanya tjekkede vejret på nettet og kunne se at der er alvorlige thunderstorms i området (ja tak!) og der er advarsler om at betingelserne for at der kan opstå tornadoer er til stede. Vi overvejede om vi skulle slutte os til resten af campingpladsen, med inden vi når at få taget beslutningen, holdt det op med at regne, blæse og lyne. Og kort tid efter gik toiletfolkene hver til sit. Vi blev derfor enige om at det værste nok er overstået og går derfor i seng. Næste morgen fandt vi ud af at der rent faktisk har været to tornadoer i området omkring os. Heldigvis var der hverken sket person eller nogen materielle skader. Så hvad vi har lært af denne oplevelse, er nok at når de siger thunderstorm i USA, så ved de nok godt hvad de snakker om og så skal man nok tage dem lidt alvorligt.


Ellers var vores besøg i amishland en hyggelig affære. Amishfolkene lever en simpel livsstil uden nogen former for moderne hjælpemidler. De kommer rundt via hestevogn og deres tøj har ikke engang knapper eller lynlåse. Det var utrolig interessant at køre rundt og observere de hårdarbejdende amishfold, som bor mere eller mindre side om side med den almindelige amerikaner. Kontrasterne er store, med amerikanerne på sin havetraktor og amishkvinden inde ved siden af der bruger en håndskubber!


Vi befinder os nu lidt uden for Chicago og i aften skal vi hente Stine i lufthavnen.

---

Comments

[charlotte]

Hey
Hold nu op, jeres beretninger bliver ved og ved med at imponere... Storslået!!!! De varmeste hilsner herfra til jer!

[gill]

heldigvis har man en fornuftig navigation ;0)

[gill]

men man ska ha´sin kaffe

[Tanya og Steffen]

Ja, lige i dette tilfælde svigtede Jill ikke - gudskelov, ellers var vores tur nok endt i Chicago :)