Advertisement
Published: August 27th 2014
Edit Blog Post
Sad lidt nede i fællesområdet efter morgenmaden og gennemgik lidt billeder fra i går. Sad ved bord med den tyske pige som var med på turen, og det viste sig hun havde glemt sin telefon hos den værtsfamilie i USA hun har været au pair hos - og hun har rejst en måned, så hun har været en måned uden mobil! Hun lånte min computer lidt. Hun har desuden indtil i går boet en uge i en bil på to forskellige Walmart’s parkeringspladser på en af de andre øer sammen med en anden pige fordi der vist ikke var nogle hostels ledige! Hun er lidt ked af at den franske pige hun ellers har rejst sammen med ikke har talt med hende, eller overhovedet set til hendes side siden hun mødte en anden fransk pige i går.
Vi gik hen i et supermarked og det er første gang jeg rigtig har købt lidt ind, mest frugt og så nogle snack-gulerødder og brød - og også en lille dåse med chokolade med et stykke - selvfølgelig - ananas inden i, uhm. Da vi kom hjem på hostellet var vi begge helt overstadige over at vi havde købt ind så vi kunne
lave sandwiches - af grovbagels - med cremecheese, øko-kalkunpålæg og øko-ost. Ingen af os havde rigtig spist noget ordentlig måltid de sidste par dage - bortset fra det traditionelle hawaiianske på turen i går, og så muslibarer og frugtbarer for mit vedkommende indimellem, plus pandekagerne på hostellet om morgenen)
Det var sjovt at være i et supermarked, det ligner selvfølgelig meget de danske, og så alligevel ikke. Fx kunne man i grøntafdelingen købe et sukkerrør! Ville ikke lige vide hvordan man skulle spise/tilberede sådan ét, men det må jeg nå at finde ud af før jeg tager hjem igen. Synes prislejet på dagligvarer svarer nogenlunde til det danske, selvom det virker til at det at spise ude er billigere. Mange steder i butikker når man skal betale med kort, skal man kun skrive under og ikke indtaste sin pinkode - og i dag i supermarkedet skulle jeg ikke engang skrive under, men bare køre kortet igennem kortlæseren! Det er da virkeligt utrygt hvis man skulle miste sit kort.
Har brugt en del timer her til eftermiddag - og noget af aftenen i går - på at færdiggøre rejsebeskrivelser for de forskellige dage som jeg har skrevet lidt på
indimellem, jeg har også fået sorteret lidt billeder, og undersøgt hvilken side med rejseblogs jeg skulle bruge samt lagt rejsebeskrivelser og billeder indtil nu ind.
Er ved at føle mig helt hjemme på hostellet, har for første gang ”lavet mad” i dag (læs: lavet føromtalte nødtørftige sandwich og spist vindruer af en skål), har vasket tøj her til aften, og nu venter jeg på tørretumbleren, men der er rift om den. Hørte pludselig et par snakke dansk, og snakkede lidt med dem. De har rejst rundt i verden et par mdr. og skal fortsætte med det et par mdr. til. Der er åbenbart mange af den slags eventyrere her på hostellet, og de havde også mødt mange på deres rejse.
Advertisement
Tot: 0.079s; Tpl: 0.011s; cc: 6; qc: 45; dbt: 0.054s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb