Rekognoscering

---

Spiste morgenmad sammen med den snakkende amerikaner, egentlig er der ikke morgenmad inkluderet, men hostellet serverer amerikanske pandekager, det er så også det eneste, men det er rart nok bare at kunne gå ned og få lidt i maven. Der er nogle kæmpe dunke med sirup som folk hælder på i imponerende mængder. Skypede lidt med mor. Tog bussen, som ikke går så langt fra hostellet, hen til universitetet. Efter at have været rundt i flere forskellige bygninger som universitetet råder over, i et område spredt over to gader - og nogle bygninger med indgange fra andre gader end den dem de ifølge kortet ligger på - og efter at have snakket med flere venlige ansatte, fandt jeg endelig rundt de steder jeg skulle. Èn bygning var der hvor vi i morgen skal have check-in session for internationale studerende, i en anden fik jeg lavet et studiekort, så jeg i en tredje kunne købe et klistermærke til at sætte på studiekortet så det virker som buskort i hele semesteret - og gælder på hele øen, hvilket kan være en billig og nem måde at komme lidt rundt på øen på.

Universitet ligger i business-området downtown og ikke så langt fra havnen. Gik ned til havnen - på vejen var jeg i Walmart, og de har godt nok alt, men man føler sig sært hjemme fordi det bare minder om en udvidet Bilka/et hvert andet stor magasin med madvarer, elektronik, tøj, sko, indretning osv. osv. Nede ved havnen viste det sig at der var rigtig rart - og ingen mennesker overhovedet, det overraskede mig lidt, men var også dejligt nok at have nærmest for mig selv. Det var faktisk heller ikke så nemt at komme til, det er mest nogle store veje kun til biler der løber derned, så kunne ikke gå en lige vej det sidste stykke af vejen hen til selve havnefronten. Det var ved siden af industrihavnen, så det virkede som om det var det gamle havneområde, der var et lille grønt område helt ud til vandet hvor folk fiskede fra stenene, og længere henne var der et par gamle skibe som nok hørte til det skibs-/havnemuseum der lå ved siden af (men som var lukket da det var sidst på eftermiddagen/først på aftenen, det må jeg huske at komme tilbage til). Overalt er der kæmpe, flotte, gamle eksotiske træer, det er virkelig noget der gør at man midt i den ”normale” storby - Honolulu ligner enhver anden moderne by - gør at man kan se man er et særligt og eksotisk sted. Der er også mange træer med de blomster de laver de famøse blomsterkranse, og der er masser af blomster både på træerne og under dem. I det hele taget er der mange eksotiske vækster, selv græsset på de små plæner foran hotellerne og langs fortovene er anderledes, på en måde grovere.

Gik videre tilbage mod Waikiki hvor hostellet ligger, og som er det superturistede område hvor alle er. Det var sjovt at opleve forskellige sceneskift på vejen, fra det vibrerende businessområde langs den gamle havn, forbi det øde havneområde, langs strandpromenader, oplyste tennisbaner på den anden side af vejen lige ved vandet, stor yacht-område, lystbådehavn, små strandparker og ikke mindst lange, hvide, bløde sandstrande - alt akkompagneret hele vejen langs vandet af de førnævnte flotte, store træer - og palmer i massevis. Kom også forbi en park der lå helt ud til vandet og en promenade langs en del af kysten hvor der ikke var strand, men dæmmet op med store sten hele vejen hen på den del af kystlinjen - og en hel masse surfere der lå et langt stykke ud fra kysten og ventede på den rette bølge, da det var et sted med store bølger. Det så flot ud med alle surferne i solnedgangen og solen der gik ned ved siden af et højdedrag ved enden af den store bugt hvori Honolulu ligger.

Der er en hel del hjemløse som holder til på bænke eller bare stranden, er overrasket over hvor mange der i det hele taget er i byen.

På turen langs hjem langs vandet tur ændrede kystlinjen/områderne sig en del som sagt - desuden bugter selve vankanten sig en del, alt efter om der er en tange der går ud hvor der er lystbådehavn eller badeområde, indhug ind til en havn med yachts og store både - fra havneområde, strandparker, promenade ud til en ”hård” del af kysten - og da jeg kom til Waikiki, bred sandstrand med hoteller i lange rækker hele vejen langs stranden - men dog med god plads til selve stranden, og ikke med nogen form for boder eller bare direkte på stranden, så det er faktisk mere eller mindre en lang strækning kun med strand. Det var blevet mørkt, men der var masser af mennesker der sad ude foran hotellerne og hyggede sig, så masser af god stemning. Gik det sidste stykke på stranden med fødderne i vandkanten. Det var en lang tur, ifølge Google Maps 7 km. den lige vej hvis man kørte bil, men jeg gik ikke den lige vej, og havde kun klipklapper på og to poser og et net at bære - men det var nu bestemt det værd!

---