Advertisement
Published: October 5th 2016
Edit Blog Post
Forbes Island
Man skulle ikke tro det, men det er faktisk en båd, der ligger fortøjret til molen bagved. I dag sov vi til klokken var næsten otte og morgenmaden måtte vi sidde på værelset og spise, da det småregnede fra morgenstunden. Vi fik pakket rygsækkene og gjort klar til vores sidste egentlige dag i USA. Halv ti var vi på farten, gik ned og tog en bus til Union Square, for at tage med kabelvogn til Fishermans Wharf. Vi stod af bussen et par stoppesteder før Union Square, da trafikken var gået helt i stå og det derfor var hurtigere at gå. Køen til kabelvognen var ikke så lang, så vi stille op og kom med den første der kørte – der var lige kørt én, så vi ventede ca. 20 minutter. Fin tur op og ned af de stejle gader. Solen var nu kommet helt igennem og den har skinnet fra en næsten skyfri himmel hele resten af dagen, perfekt vejr. Vi gik lidt rundt nede på havnen, kiggede på det maritime museum og havde et flot kig over til Golden Gate Bridge, der lå smukt i solskinnet. Vi gik hen til Pier 39 og kastede et øje på søløverne. Ude for enden af en nabomole lå et restaurationsskib af form som en ø – ”Forbes Island” -
Stær
Dette billede af en ganske almindelig stær, som vi har set en del af, for nu skal vi jo hjem til de almindelige danske fugle. med palmer og fyrtårn.
Vi skulle ud at cykle i dag, så vi vendte om, fandt et sted, hvor vi kunne leje cykler og da han hørte vi kom fra Danmark, sagde han: ”Oh, So You are Professionals!”. Så cyklede vi en dejlig tur – efter 300 m måtte Kurt tilbage for at få en anden cykel, den første knagede vildt meget i gearene - ude langs vandet ud til Golden Gate Bridge og op på den og ud til den første pylon. Fantastisk tur, man kommer jo meget hurtigt omkring på en cykel, vejret var perfekt, lidt vind ude fra Stillehavet (ikke mere end jeg kunne beholde hatten på), men masser af sol, så det var ikke noget problem, at tage det billede af Golden Gate Bridge i fuld sol, som jeg har lovet Frank og Ulla. Undervejs kom vi forbi en lille sø med masser af kongeterner, en langnæbbet spove og en canadagås (ny turart) og på hjemvejen så jeg en fin ringnæbbet måge, så selv i dag - på en bytur - er der kommet nye arter i bogen. Det var en rigtig fin cykeltur, cyklerne blev afleveret, vi havde haft dem i tre timer, så
Golden Gate Bridge
Vi nærmer os Golden Gate Bridge, og der er jo ikke problemer med at se til toppen af pylonerne, som da vi kørte over den først på turen. det blev 32$ incl. 5$ for en forsikring (som vi valgte, men ikke behøvede at købe). Men det var alle pengene værd og vi skyndte os at finde et sted, hvor vi kunne få en øl, mens vi kunne nyde en god musiker, der spille på pladsen tæt på. Der var ikke rigtig noget mad vi gerne ville have til, så vi nøjedes med en portion pomfritter, for lige at stille den værste sult.
Planen var så, at vi ville tage kabelvognen tilbage til Union Square og så en bus ud til Painted Ladies, en af de bydele i San Franciso, der ikke blev ødelagt under det store jordskælv i 1906, og hvor der er en masse fine gamle huse og en fin park. Men der var en 100-meter lang kø, så den plan blev hurtigt ændret til at vi tog en anden vej med almindelige trolly’er og busser. Husene var meget fine, men parken var kun bar jord med enkelte større træer, den var under renovering og derfor lukket. Så det var med bus igen ned til Castro, det kvarter i San Francisco hvor især homoseksuelle holder til, men også alle mulige andre seksuelle minoriteter. Det var også
Golden Gate Bridge
Her så det billede jeg love Frank og Ulla, synd de ikke så den i fuld sol. et meget smukt kvarter, der var regnbuefarvede flag over alt, selv nogle af forgængerfelterne var regnbuefarvede. Vi gik lidt rundt og legede turister, jeg var lige inde i en butik og købe en liter mælk til vores morgenmad i morgen og så tog vi ellers med sporvogn ad Market Street, Karen og Kurt ville gerne en gang mere med kabelvognen, så de tog ind til Union Square, mens jeg stod af ved Van Nees Avenue og tog en bus hjem derfra. Jeg var lige inde i en butik for at købe en stor dåseøl, det varede sikkert længe ind Karen og Kurt kom hjem, den koste 3,25$, men jeg havde kun 2$ i rede penge og man skulle købe for mindst 15$, hvis man ville betale med kort, så det blev ikke til noget. Jeg fik ordnet billeder og blev næsten færdig med dagbogen inden Karen og Kurt kom tilbage.
Inden vi gik ud for at spise checkede vi ind på afgangen i morgen fra San Francisco, det gik smertefrit og vi fik overført Karens og Kurts boarding pass til Karens mobiltelefon. Så er det da på plads. Vi ville have spist på thairestauranten vi spiste på i går,
Golden Gate Bridge
Så er vi på vej ud på en af de mest fotograferede broer i verden (tror jeg nok), der var i alt fald tykt af turister i dag. men de har lukket om tirsdagen, så valget faldt på en kineserrestaurant. Det var billigt men ikke helt i Kurts smag og så viste det sig at de lukkede allerede kl. 21 og da var vi jo knap nok færdige. Vi sad som de sidste tilbage, de gik rundt og fejede og tog overtøj på og da Karen betalte flåede de næsten pengene ud af hånden på hende! Men da var klokken også 10 minutter over ni.
Det er jo nok sidste egentlige dagbogsnotat i denne omgang, vi rejser jo hjem i morgen, men er ret tidligt i lufthavnen (vi skal jo være ude af hotellet kl. 11 og kommer det ikke før i sidste øjeblik), men skal først flyve kl. 17:35, så det kan være der kommer et allersidste notat fra lufthavnen i morgen. Ellers håber jeg at dagbogen har været til gavn og glæde for dem der har fulgt med – jeg synes det har været sjov at skrive. Vi glæder os til at komme hjem nu og se Jer alle sammen igen.
Advertisement
Tot: 0.157s; Tpl: 0.012s; cc: 6; qc: 51; dbt: 0.0607s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb