San Fransisco


Advertisement
Published: January 6th 2010
Edit Blog Post

Søndag den 3. januar - onsdag den 6. januar.
Så kom vi til den sidste destination på vores rejse - San francisco.
Ved hjælp af vores ”never lost GPS” fandt vi rimelig hurtig frem til vores motel i
Nob Hill området, som ligger lige i udkanten af centrum. Et ok kvarter med flere små sjove butikker og masser af cafeer og restauranter - nice.
Da vi havde en aftale med Catherine og Owen kl. 16.00 ville vi meget gerne ind på vores værelse, men desværre var det først klar kl. 15.00, så vi måtte ud og finde en cafe en lille halv times tid - det betød lidt travlhed, for vi ville gerne alle 3 have et bad og klæde om inden vi skulle køre til El Cerrito, en forstad som ligger en lille halv times kørsel uden for SF, så vi gjorde det lidt kvikt..
Det var en rigtig hyggelig aften hos Catherine og Owen med masser af vegetar mad og Ida fik en aftale med Catherine om at måtte deltage i hendes Zumba klasse tirsdag morgen kl. 9.00. Selvfølgelig fik vi også en hel masse god tips til hvad vi kunne se og til cafeer osv.
Noget af det nåede vi, mens andet må vente til næste gang vi kommer til San Francisco.Vejret har hele tiden været med os, så der var mulighed for at gå rundt i byen, hvilket vi har gjort rigtig meget, så meget at vi er totalt stive og ømme i vores lægmusker, skinneben og hofter.. Det er nogle ganske gevaldige stigninger de har her ovre. I dag skal vi ud og se nogle af de flotte træhuse som ofte bliver vist i film optaget her i San Francisco, men det skulle der også være tid tid, da vores fly først skal lette kl. 19.45 i aften..
Om vi kommer hjem til tiden, bestemmer vejret - vi har hørt at der er meget sne i Europa!!!!!!!!
Ja, faktisk har British Airways sendt varsel om mulige forsinkelser og aflysninger, så vi kryder bare vores fingre for at alt går som planlagt.
Vi ses snart der hjemme igen. Og tak til alle jer der har fulgt vores rejse - det har været en spændende udfordring af skulle beskrive mange af vores oplevelser.
Farvel og på gensyn herfra Ida, Hella og Bertil

P. S. Det har ikke været muligt at lægge billeder ind lige nu - de kommer senere.......

NB: Har lige været inde og checke flysituationen og set at det hele starter med en forsinkelse på 1½ time allerede her fra San Francisco - så mon vi når vores fly til Hamborg når vi når London ???


Advertisement



Tot: 0.076s; Tpl: 0.009s; cc: 11; qc: 52; dbt: 0.0446s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb