Advertisement
Published: September 27th 2016
Edit Blog Post
Gilaspætte
Dagens billeder er hovedsagelig fuglebilleder. Morgenen blev starte med enne gilaspætte, der mæskede sig med friske dadler. Dagen i dag har stået i fuglenes tegn. Det har været utrolig varm i nat, jeg følte ikke til morgen, at jeg har sovet ret meget, men at jeg har vendt og drejet mig det meste af natten. Karen siger hun har kunnet høre, jeg har sovet noget af tiden og jeg er egentlig heller ikke speciel træt her til aften. Vi snakkede i aftes om, hvordan vi skulle gribe dagen an, jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle tidlig op og ud at se på fugle nogle steder ved Salton Sea. Karen og Kurt ville gerne med, hvis vi ikke skulle starte alt for tidligt. Af en eller anden grund havde jeg fået sat vækkeuret til kl. 6, det var ikke populært (heller ikke hos mig selv), når vi nu havde aftalt at vi kunne sove til ved syvtiden og vi for en gangs skyld sov alle tre da det ringede. Vi kunne jo lige så godt stå op, og det gjorde det jo ikke bedre, at morgenmaden ikke var noget at skrive hjem om. Men solen skinnede, vi fik en kop kaffe og spiste delvis vores eget brød til, mens vi sad uden for værelset, da det var
Krabbehejre
Denne krabbehejre tog i mod os ved Rock Hill Trail. den er ikke ret stor, men meget smuk. koldere udenfor end indenfor. I mens blev vi underholdt af en gilaspætte og et par spottedrosler, der alle sad i eb dadelpalme og spiste dadler!
Vi fik is på køletasken, pakket bilen og drog afsted ud mod et sted nord for byen jeg har fundet i den bog om fuglelokaliteter jeg har med. Det første sted vi kom, var ved Rock Hill Trail, her blev vi mødt af en meget fin krabbehejre. Der var ikke vand i miles omkreds, men et fugletårn man kunne gå op i. Vandet lå meget langt væk, men da der var et besøgscenter gik jeg ind og spurgte om man ikke kunne komme tættere på vandet. Den flinke mand fortalte, hvor vi kunne komme tættere på og da vi fandt derhen var det et mærkeligt sted. Der holdt gamle udrangerede campingvogne – nogle af dem mere eller mindre ruiner – på et område der skulle være en marina og der stod adgang forbudt for ikke campister og lignende advarsler. Men i den første campingvogn boede en ældre, halvdøv mand, som jeg spurgte, om vi matte gå ud mod vandet. Det måtte vi godt, hvis vi bare skrev os ind i bogen, der lå henne
ved Ranger Kontoret. Kontoret så ikke ud til at have været brugt i lang tid, men bogen lå der, og vi skrev os ind og gik ud mod vandet. Det var allerede meget varmt, skønt klokken ikke var meget mere end otte, så vi fandt et sted i skyggen og stod så en tid og kiggede ud over Salton Sea på hvide pelikaner, brune pelikaner, stor blåhejre, rovterner, skarvænder, skeænder, prærieterner, og andet. Kankungribbene gik rundt i noget opskyl og ledte efter mad, en amerikansk tårnfalk kom forbi og langt ude mod syd fløj en næsten uendelig række skarver vestpå – det har formodentlig været øreskarver. Men der var langt ud til fuglene, det var varmt og vi vendte tilbage til bilen og skrev i bogen at vi kørte igen.
Vi var nær kørt samme vej tilbage, men valgte alligevel lige at se rundt om hjørnet på den anden side af Alamo River, og godt det samme, for det blev da en rigtig fin tur op langs en kanal med en masse større søer og et rigt fugleliv. Bæltestødfisker, sølvhejre, stor blåhejre, snehejre, sortnakket stylteløber, amerikansk klyde, langnæbbet sneppeklire, hvidmasket ibis og en del mere, alle ret tæt på,
Salton Sea
Hvide pelikaner over Salton Sea, de var altså ret langt ude. så man rigtig kunne se dem ordentligt. Det var en rigtig fin tur. At der også er vaskebjørne i området viste en hel del fodspor i den til tider lidt bløde bund. Klokken var efterhånden snart elleve så vi vendte næsen sydpå for af komme til San Diego. I byen Calipatria, står der i et vejkryds, et ur og et termometer og termometeret stod på nøjagtig 100˚F (37˚,8 C) da vi passerede, så det er et af de lunere dage. I det flade område sydøst for Salton Sea, som vi nu havde kørt lidt rundt i ligger en masse fabriksanlæg og Rangeren ved Rock Hill Trail fortalte, at det er geotermiske anlæg; vi undrer os lidt over, hvad de bruger den varme til, der er jo rigeligt varmt i forvejen!
Det første stykke mod San Diego kørte vi på motorvej, men de sidste 50-60 km kørte vi ad den gamle Rute 94 og det var en rigtig flot tur, der førte os så sæt på den mexikanske grænse som ½-1 km, hvilket nok er det sydligste vi kommer. Vi har også set rigtig mange biler fra grænsekontrollen, og vi havnede selv i en sådan kontrol, men selv om vi
Bæltestødfisker
En pæn stor isfugl, som vi desværre kun så i modlys. synes vi er blevet godt solbrændte, så var det ikke nok til, at de ville undersøge os nærmere, vi blev bare viften igennem med et ”How are You today?”. I en lille flække – Dulzura – var vi inde i en spøjs butik for at købe brød. Jow, han havde da brød, men det viste sig at hylden var tom, så der var solgt mere end han troede her i weekenden. Flink mand, han solgte os så et par hamburgerbrød og vi fik lov til at sidde ved et af hans udendørs borde og spise frokost. Et hyggeligt sted, hvor der i alt fald kørte 4 grænsepatruljer forbi i de 20 minutter vi sad der. Vi kørte også forbi et større område, hvor der havde været skovbrand, her fik jeg øje på nogle vagtler, vi parkerede på en vigeplads og gik hen for at se efter og ganske rigtigt, der gik (eller rettere småløb) 12 søde californiske topvagtler. De var altså fine, hannerne har en sjov lille fjertop, deraf navnet.
Der var vildt meget trafik i San Diego, vi kørte ind i byen ved tretiden og de allerfleste biler ville ud af byen, tæt køkørsel ud af byen i
Amerikansk hvid pelikan
Vi fik pelikanerne tættere på, men kun de hvide. De nærmeste dage skal vi nok få de brune at se ordentlig også. 4 vognbaner, det kan Holbækmotorvejen ikke leve op til selv i den tætteste morgentrafik. Vi kørte også lidt forkert, fordi vi stolede på GPS’en i stedet for det vi selv kunne se på vejtavlerne, men vi var hurtigt på rette vej igen, og det varede ikke længe før vi var ved Comfort Inn i det centrale Gaslamp kvarter. Hotellet var billigt, et tilbud som Karen fandt på nettet i går, men til gengæld skal vi betale 22$ i P-afgift i døgnet, vi er jo i en storby. Karen og Kurt har været ude at se på byen, lige nu er vi (de) i gang med at vaske tøj og vi slapper af inden vi skal ud at spise. De har på deres tur rundt i nabolaget fundet flere steder, så vi ikke skal have fast food i aften.
Advertisement
Tot: 0.248s; Tpl: 0.014s; cc: 11; qc: 57; dbt: 0.0941s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb