Los Angeles til New York


Advertisement
Published: August 9th 2007
Edit Blog Post

Mandag d. 7/5 (dag 22)

I dag var det så farvel til "The Big Orange" og goddag til "The Big Apple". Vi skulle først flyve kl. 15:00, så vi havde dejlig god tid, til at pakke. Noget af tiden brugte vi til at få lidt "morgenmad" på vejen. Vi havde ellers gratis "Continental Breakfast" på hotellet, men det var altså ikke særlig spændende.

A propos morgenmaden på hotellet: Det var tydeligvis et hotel der var under stærk indflydelse af kinesere, både de andre gæster, og udsmykningen i spiseområdet.
Nu er det vist sådan at man i Kina tilkendegiver sin ros til kokken ved at give så meget lyd fra sig under måltidet som muligt.

Den første morgen var der også en anden gæst (kineser) som tilsyneladende var godt, men ikke perfekt, opdraget. Han slubrede det bedste han havde lært, må jeg sige, så selv om han hverken ræbede eller brækkede sig, så er jeg helt sikker på at værterne ikke har haft grund til at føle sig fornærmet... 😞

Men tilbage til dagens "morgenmad", som er i anførselstegn, fordi det var vores første bekendtskab med de berømte "Donuts". Det var en lille Donut shop vi havde bemærket den anden dag, som lå lige på vejen til lufthavnen, så vi benyttede anledningen til få en rigtig donut. De tre øvrige familiemedlemmer fik alle en god, fed en med glasur og cremefyld (jeg er på slankekur (haha), så jeg tog bare en kage...😊).

Efter denne obligatoriske oplevelse skulle vi ud og aflevere bilen, som vi bare har været rigitg glade for. Den var rummelig og høj og har bare været OK 😊.
Se, vi fik jo byttet bil i San Francisco, og vi fik denne her på et lille Hertz kontor inde i byen, der vel havde plads til en 10-12 biler, og ikke de flere hundrede der var i lufthavnen. Jeg havde så billedet fra det lille kontor på nethinden, og jeg havde gjort mig mange tanker om hvordan vi skulle komme fra Hertz til vores Terminal 4 i LAX. Med de 4 kufferter plus det løse vi har, ville det nok være lidt bøvlet at få mast os ind i en TAXI, så jeg tænkte på om man måske kunne få en Hertz M/K'er til at køre os derud for en $20'er, til kagekassen. Go'morgen, Olle! Jeg må virkelig le højt af mig selv, her. Nu er der lidt flere Hertz kunder i LAX end på et lille kontor inde i byen, så mon ikke der liiige var styr på tingene. Man kører ind i kontrollerede rækker, på en ret stor afleverings plads, hvor der står personale og ge-lejder bilerne rundt til stop. Man bliver spurgt om alt er i orden, lader nøglerne sidde, tager sin bagage og ruller den hen til en af de mange ventende Hertz busser der kører non-stop til den lufthavns terminal man skal af ved. Hehe, så sparede jeg den 20'er....

Vel ankommet til terminalen, kunne vi så benytte "Curbside Check-in". Smart! Der var personale med labelmaskiner og det hele, til at foretage bagage check-in udenfor (formedelst 2 $ pr. stk.), så slap vi for at stå i kø indenfor. Smerte frit (omend omstændeligt, med bælter, mønter, sko) igennem security, og ud til Gate 43, hvor vi bare sidder og hhv. Blog'er, læser, og kæmper med den dagbog der er lektier.


Mere senere.

Advertisement



Tot: 0.041s; Tpl: 0.012s; cc: 9; qc: 23; dbt: 0.0224s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1014.9kb