Advertisement
Published: September 20th 2016
Edit Blog Post
2016-09-18-g
Det er et imponerende hul en jernklump med en diameter på 10 meter og en hastighed på 26.000 miles/time kan leve, når den rammer jorden. Karen var vist den eneste der ikke har sovet godt i nat, naboerne kom – under megen tumult – hjem ved 2-tiden og så kneb det hende at falde i søvn igen. Temperaturen i værelset har været meget behageligt og jeg kunne se på min mobil, at den udenfor har været nede på 2˚C sidst på natten. Morgenmad, skrivning af en mail til Marianne, backup af billeder og så drog vi ellers afsted østpå, vi startede dog med at købe ind til frokost. Bilen var hundekold da vi startede, men det varede ikke længe før vi måtte slå aircon’en til. Første stop skulle være Barringer Meteor krateret, så det var bare østpå ad motorvejen (I40). En stor del af turen gennem fladt græsland/ørken og vi så flere af de kilometer lange godstog på Santa Fe godstog. En 10 meter stor meteor bragede gennem atmosfæren for 50.000 år siden og skabte dette hul med en diameter på 1,2 km og en dybde på knap 200 m, ret imponerende. Det var rigtig sjovt at se og meget interessant, vi så lige en 15 minutter film om krateret og meteornedslag i det hele taget og deres udstilling var meget fin; de havde også nogle
2016-09-18-h
1200 m bred og næsten 200 m dyb. rester fra selve meteoren udstillet. Landskabet omkring krateret var meget fladt og meget tørt, det var vel nærmest en slags tør græssteppe, måske endda en tynd bevokset græsørken. Temperaturen var kommet godt i vejret. Små firben pilede rundt, men vi så ingen klapperslanger! Der var en del mennesker og vi var glade for at vi var der så tidligt, for P-pladsen var fuld da vi forlod stedet igen; vi tankede fra en tank, hvor man kunne få lidt rabat på indgangsbilletten til krateret.
Næste stop var Winslow, som er blevet verdensberømt fordi The Eagles i deres dejlige sang fra 1972 ”Take it Easy” indleder 2. vers med linierne:
“
Well, I’m a-standin’ on a corner in Winslow, Arizona Such a fine sight to see. It's a girl, my Lord, in a flatbed Ford slowin' down to take a look at me".
Så når vi nu var så tæt på, ville jeg gerne prøve at stå på det hjørne. Det var mig der kørte og jeg overså et skilt, så vi kørte næsten 10 miles for langt, under motorvejen og tilbage til afkørsel 253, ind gennem byen , hvor vi så et
2016-09-18-a
Dette lille firben -som formodentlig er en Plateau Fence Lizard - kravlede rundt på stien ved besøgscenteret. skilt med henvisning til ”Standing on a Corner”. Vi holdt lige over for en lille butik, og jeg gik ind og spurgte, den søde pige forklarede hvilken vej vi skulle gå og spurgte så, hvor vi kom fra. Da vi sagde Danmark, så hun lidt forundret ud og sagde, at det viste hun ikke hvor var! Nå, vi fandt hjørnet – kunne i virkeligheden bare være gået der hen hvor der stod masser af mennesker. Sjovet at være der, og stå og sætte hatten på bronzestatuen af guitaristen med den malede væg med pigen i Ford’en som baggrund. Kitch, men på en fin måde.
Det var blevet rigtig varmt, vi troede vi kunne få en kop kaffe i en hjørnebutik over for, men de solgte kun suovenirs og lignende, så vi gik tilbage til bilen for at køre videre. Karen kørte og med det samme var der en bil der blinkede og dyttede, hvorefter vi opdagede, at vi kørte i den forkerte retning i en ensrettet gade. Da vi kom havde vi vendt på en ensrettet gade!!! Parkeret med snuden den forkerte vej!!! Lige ved siden af pilotistationen!!! Men det er jo søndag, så sheriffen har nok ikke været
2016-09-18-b
Man må jo have et bevis på, at man har været der. hjemme. Pinligt, pinligt. Vi ville køre en mindre omvej hjem, nemlig op gennem en del af det kæmpe store Hopi indianerreservat. Det var en rigtig flot tur, især fra Winslow til Leupp, 20-25 miles på grusvej. I Leupp ville vi finde st skyggefuldt sted, men det eneste sted der var skygge – temperaturen lå på 33˚C – var ved en benzintank. Her købte vi en kop kaffe og spurgte om vi måtte stå og spise vores oste- og spegepølsemad. Fint nok, og det så ud til at være byens samlingspunkt, der kom mange mennesker og handlede den tid vi stod der. Indianere alle sammen og nogle af dem så forundret på os, der stod og spiste håndmadder. Kurt overtog derefter styringen og førte os gennem græssletter og lidt kuperet terræn velbeholdent hjem. Vi var dog lige inde at handle, da vi regner med at tage af sted meget tidligt i morgen, Hvor der står Grand Canyon på programmet. Og forhåbentlig en californisk condor!
Jeg har snakket med Marianne og Io, dejligt lige at høre deres stemmer og at de har det godt. Klokken var godt nok 01:15 da jeg ringede, men som jeg regnede med var Marianne ikke gået
2016-09-18-f
En fin lig ærteblomstret plante, som groede på kanten af krateret. i seng endnu. Lige nu er Karen og Kurt nede for at vaske vores tøj, mens jeg får ført dagbogen a jour. Derefter går vi nok en tur ned i byen for at få noget at spise. Og med en god nats søvn er vi klar til nye og spændende oplevelser.
Advertisement
Tot: 0.205s; Tpl: 0.017s; cc: 10; qc: 56; dbt: 0.0674s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb