Advertisement
Published: September 18th 2016
Edit Blog Post
2016-09-17-a
Morgenen startede for mit vedkommende med at køre lidt på denne historisk berømte vej. Der gik vist lidt kage i datoen i går, men i dag er det altså den 17.
Humøret er helt i top lige nu, vi har overnatninger frem til den 23, også i en overkommelig afstand fra Grand Canyon. Det er dejligt, at den stressfaktor ikke at have nogen steder at overnatte sammenholdt med at alt er udlejet, nu er ovre. Og så er vi sidst på eftermiddagen havnet i Flagstaff, hvor vi tager to overnatninger.
Det har været en frygtelig varm nat, hvor jeg vågnede mange gange badet i sved, det larmer alt for meget med airconen tændt, selv med ørepropper i begge ører. Dagen startede for mit vedkommende med at vækkeuret ringede kvart i seks, jeg listede op så stille som muligt og kørte ned til Lake Topock, en sø tæt på Coloradofloden, solen stod op og farvede bjergene vest for Neetles orangerøde mens månen var tæt på at gå ned. Rigtig smuk morgen og jeg fandt et sted, hvor man kan komme helt ned til søen – som ligger i Arizona – hvor der holdt en mobil home og der sad et par og fiskede. En stor flok hvidblisset ibis fløj forbi og en meget stor
2016-09-17-b
Pelikan og stylteløbere i Lake Topock. flok amerikansk klyde ligeså, sidstnævnte troede jeg i første omgang var snegæs. Fem hvide pelikaner kom også forbi, det er en stor fugl, en af dem slog slog ned på en gammel, druknet træstamme. Fantastisk smukt sted, hvor jeg var en lille timestid, inden jeg vendte næsen hjemad. Karen og Kurt var lige stået op, og efter et hurtigt bad gik vi ned for at spise morgenmad. Ikke noget særligt, men man kunne lave sine egne vafler og de var lækre. Vi gik så på nettet for at se om der skulle være blevet et ledigt værelse nær Grand Canyon og det lykkedes at få en nat på Canyon Plaza Resort (ikke så langt fra sydsiden) og en på Jacob Lake Inn (lidt længere væk fra nordsiden). Så vi var i superhumør da vi startede fra Neetles ved halv ti-tiden for at køre ad Route 66 fra Lake Topock og stort set hele vejen til Flagstaff, startende i over 30˚C.
Det blev en fantastisk flot tur; vi lagde ud med at Karen og Kurt også lige skulle se Lake Topock. Her så vi stor blåhejre, fiskeørn og prærieterne, for lige at nævne et par stykker af de nye arter
2016-09-17-h
På ruten mod Oakman var der et område fyldt med disse planter- en slags Kristi tornekrone. på turen. Den første del af turen – fra søen og op til Kingman – var vild flot og afvekslende, hovedsagelig mere eller mindre ørken, men vegetationen varierede. Der var ikke meget vegetation nogen steder men nogle områder dominerede en art kaktus, andre en art kristi tornekrone og andre igen af Yuccaer. Og landskabet vekslede mellem lange, lige og flade strækninger og meget kuperet terræn med decideret bjergkørsel. Oppe i bjergene kom vi gennem en lille by, Oakman som i tidernes morgen var en ret stor by, fordi området var rigt på guld. Men byen så nærmest ud som den gjorde for 100 år siden. Der gik æsler rundt i byen, som man mener stammer fra de første guldgravere og der blev hver dag kl. 12 opført et lille tableau midt på hovedgaden med skurke og en sherif og en del skyderi. Det hele drejede sig om at samle penge ind til en børnefond. Det var ret så underholdende og ret så stemningsfuld at se mens temaet fra ”The Good, The bad and The Ugly” spillede i baggrunden. Man skulle selvfølgelig lige se bort fra den kødrand af turister der omgav de medvirkende. Lidt senere kom vi forbi en bjergtop,
2016-09-17-i
Et andet sted var der en hel del af denne kaktus med meget spidse pigge hvor der var en meget flot udsigt og hvor der stod en masse kors. En venlig amerikaner fortalte, at det var et begravelsessted for indianerne, hvor de strøede den dødes aske og byggede små varder. Varderne var nemlig bønner for de afdøde. Et tankevækkende sted at stå som turist fra en helt anden kultur. Et andet sted var der i forbindelse med en reklame placeret 4 skilte med ca. 100 m mellemrum, hvor der på den første stod: ”Don’t loose your head”,, på det andet: ”You need your head” og på den tredje: ”Your brain is in it”. Og så et firmanavn på det fjerde, uden at vi fandt ud af, hvad firmaet lavede.
Vi spiste frokost i Kingman og fortsatte ad Route 66 gennem Hualapai Indian Reservation til Seligman, hvor vi kom på motorvejen (Interstate 40) mod Flagstaff. I Peach Springs var vi inde og få kaffe og is (Karen og Kurt) og her kunne man godt se, at vi var i et indianerreservat, både på personalet og den del af klientellet der ikke var turister. Resten af vejen til I40 var uden større sving, et sted kørte vi 10 miles (16 km) lige ud. Jeg
2016-09-17-j
Den ene bjergformation afløste den anden gennem store dele af turen. fik samlet et par nye billeder til min samling af advarselstavler mod dyr (en Wapiti og en Mule Deer). Kurt så en wapiti kort efter det første skilt, men annoncerede den så stille, at hverken Karen eller jeg troede på det. På samme strækning så vi tre gaffelbukke græsse på de enorme græssletter, der nærmest var som prærie.
Da vi først kom på motorvejen, gik det hurtigt til Flagstaff, en stor del af vejen gennem Kaibab National Forest, hvilket betød at den milevide udsigt vi har haft den seneste dage skrumpede til 10 -15 m fra grøftekanten. Men ind imellem var der lidt mere udsigt og bakkeskråningerne var også skovklædte, Bjergene på den sidste del var også helt anderledes end de bjerge vi så først på dage. De så nemlig alle ud som om toppen var skåret af dem, helt flade. Vi nåede frem til Flagstaff, fandt et ledigt værelse på Rodeway Inn (det første vi spurgte på) nær den historiske del af byen og her tager vi to overnatninger. Bilen blev tømt, hvorefter vi gik en tur downtown for at få en øl. Temperaturen her var mere behagelig, nu kun 23˚C. Vi skulle have købt lidt
2016-09-17-k
Vi måtte puffe dette æsel lidt frem for at få en P-plads i Oakman. ind, men det viste sig at vi skulle gå et par km ud til et stort indkøbscenter – herovre går man ikke, så det betyder ikke noget at indkøbscentrene ligger i byens udkant. Hjem og spise en pølsemad og en ostemad til et glas rødvin, herligt. Karen og Kurt gik så sener en tur op i byen, mens jeg skrev dagbog, men de kom hurtigt tilbage, fordi det var hundekoldt, men Flagstaff ligger også 2.130 m over havets overflade, så det bliver ikke varmen der generer i nat, her kl. 22 er der 8˚C udenfor. Det bliver snarer de enormt lange godstog der kører gennem byen har vi i øvrigt set rigtig mange af i dagens løb og de er lange, 3-4 lokomotiver og 100-130 godsvogne (Karen talte 132 vogne på et godstog gennem Neetles i går).
Advertisement
Tot: 0.176s; Tpl: 0.011s; cc: 11; qc: 55; dbt: 0.0633s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb