Kultur i Nordatlanten

---

Hej "alle" læsere...

Så er det på tide, med en ny melding herfra.

Der er mere kultur i vores liv nu, end jeg havde anet - og vi har endda fået DR Kultur på TV'et.

Men det er store sager, - der er jævnligt musik i det lokale kulturhus ( www.taseralik.gl ), ligesom Sebastian er begyndt at øve Cello hos min kollega Ida. Det er så fint, selvom han sidste gang (søndag) var så træt at han næsten faldt i søvn imens han øvede. Det var også en lang gåtur fra hotellet hvor vi fik brunch og hjem til Ida.

Begge drengene er stadig vilde med musik - Kim Larsen er især et hit, men også grønlandske sange går rent ind. Det er altså lidt underligt at høre sine unger på 2 og 5 år stå sammen ude i badet og skråle sange på et sprog, vi forældre bestemt ikke forstår ret meget af. Prøver lige at uploade en lydfil, hvor Seb synger på Kalaallit (grønlandsk).

En helt særlig kultur er også ved at nå os heroppe på de nordlige breddegrader - nemlig iskulturen. Og det betyder at der pt ligger ca 2 meter tyk is i havnen og at vi derfor får svært ved at få forsyninger fra nu af. Kulden har bidt sig fast og det ser ud til at fortsætte. Det er faktisk lidt usædvanligt selv om vi befinder os i Grønland, for de fleste siger at der ikke har været så koldt her i 20 år. Gad vide om det er til ære for os 'Globetrotter' at kong Vinter lige viser os hvad han er istand til? Vi har haft under -20 i de sidste par uger, og flere gange har registeret temperaturer tæt på -30. Hvis vinteren fortsætter denne kurs bliver det vist sådan heroppe, som er beskrevet i mange sagaer, om at vinterens dvale gør at der er mange ting som man helt naturligt undværer. Og da sæl ikke lige er står allerforrest på listen over vores favoritmenuer eller bar er noget vi kunne forestille os at leve af - ja så er vi altså også blevet en del af hamstringskulturen. Vi har handlet helt vildt ind - nærmest lige så meget som vi handlede ind da vi skulle herop i første omgang. Det var dengang vi fejlagtigt troede at Sisimiut ikke bød på en hel vifte af urtekrams sager og økologi slet ikke var en del af det grl. sprog. Så skulle det ske at vinteren forbyder skibene at komme i havn så kan vi starte vores egen mælk og makrel i tomat pusher biks.

I weekenden var Pedros kollega Marianne sød at sige at vi kunne hente moskuskød hos dem, så vi begav os afsted på tur. Alt imens susede Jessica runddt i vores hus og prøvede at få nullermænd til at gå i geled ned til støvsugerhovedet - og der var mange, så det var rigtig godt at hun skal tjene penge til en tur til Indonesien. Nå men familien Mundus startede turen der skulle forsøde vores forrådskammer med en 40 min bustur. Ungerne får stadig en fantastisk oplevelse ud af busturen, som traditionen tro kører alle veje i Sisimiut. Det flotte sceneary blev akkompagneret med grl. rock der strømmede ud af bussens højtalere, så Siggy sad samtlige 40 min inde i bussen i fuld bjørne udstyr med skibriller til at tage det skarpe skær fra solen og rockede og havde en fest med det. Sebbi kommenterede alle der gik, kørte eller fløj forbi udenfor vinduet, og vi kunne have siddet der meget længere hvis det ikke var fordi busserne heroppe er nogle rigtig dieseldræbere og så var vores stop også kommet. Vi steg af i -19 og let vind, og det varede ikke længe før vi bevægede os fremad i beskæftigelsesløb, for at ungerne kunne holde varmen. Marianne og Carlo bor på Tele-øen, som før hed olie-øen. Den skifter åbenbart navn efter hvilken industri der er herskende. Den skulle hellere hedde 'vi har den smukkeste udsigt' øen for der er virkelig smukt og storlået udsigt over Præstefjeldet og ud over fjorden. Vi ankom lettere forfrosne - vi havde jo været på en 20min gåtur... og vi ankom også til hjemmebagte og nybagte pandekager. Så vi hyggede os med søndagspandekager, Silas spiste vist en 3-4 stykker inden jeg som den strenge mor sagde stop. Ellers hyggede han sig med Astrid på snart 3 og deres legesyge lille kat. Inden vi tog afsked igen forsynede Carlo os med kød. Og det var vist ikke bare en 5 kilo, som jeg måske havde forestillet mig. en moskus er jo et stort dyr og vi fik to rimelig store køller. Er du rigtig klog. vi måtte tage en taxi hjem for der var ingen måde vi ku bære det hjem på. Endsige ned til busstoppestedet. Men taxi er også et udbredt transportmiddel ved fragtning af kød - jeg har flere gange set en død sæl blive slæbt i jydekorgen efter en taxi... Og da vi kom hjem kiggede vi på fryseren som vi, inden vi stak nordpå, købte af Sussie fra Albertslund. Der var ingen mulighed for, at de to køller ville kunne være i fryseren, så nu ligger det hele i skuret som pt fungerer som naturlig fryser - godt for co2 regnskabet... :-). Og vi funderer over hvordan vi får skåret skidtet op. Der er lang vej til hjemmelavet og næsten hjemmefanget moskus-burger! Først skal kræet vist forbi en nedstryger. Med den oplevelse i bagagen er jeg spændt på hvordan det egentligt kommer til at gå når my man kommer hjem med selvnedlagt rensdyr, ryper, moskus og hvad man ellers pløkker i den gode sags tjeneste her på egnen. Det jeg mest kan overskue er fiskene til sommer som vi skal hive op i båden, en efter en.

---