Snowboard, nordlys og nordenvind


Advertisement
Greenland's flag
North America » Greenland » West Greenland » Sisimiut
January 20th 2012
Published: February 3rd 2012
Edit Blog Post

Aaaahhhh at suse ned ad fjeldet på mit nyanskaffede super seje burton-board med nordlys over hovedet er vist en oplevelse man skal lagre i hukommelsen. Den kan jo tages frem igen og igen til de dage hvor alt kan føles besværligt og meget meget grl. Har lige overlevet 12 dage hvor Per var på kursus i et ’sweatting armpit-hole’(Kangerslussuaq). Læs hans beretning om det spændende spændende sted her på bloggen. Billederne forestiller Per og holdet på moskus-safari. Den lille bitte uldne prik er en moskus!

Dejligt at han er hjemme igen. Puha, det er godt at det ikke er vores hverdag – at være aleneforælder med fuldtidsjob – for det er f…. hårdt. Drengene og jeg blev lidt mere udfordret af, at om natten ca. 4-6 gange vågnede vi ved at radiatorerne gav en MEGET høj brummelyd fra sig som ikke rigtig ville gå væk igen L Nej, hvor frustrerende. Det varede 6 dage, men heldigvis kom Pedro hjem og vi kunne være 2 voksne der vågnede og var frustrerede. Men også to voksne til at trøste ungerne – det var sgu mildest talt smadder irriterende. Afbrydelse af søvn er et effektivt torturmiddel! Bortset fra det, gik det meget godt at være alene med drengene. Både de og jeg voksede med opgaven. Men det var laaaang tid og også lang tid for Pedro at være væk fra os, så vi så frem til fredagen hvor han landede som planlagt og vi bare skulle være familie igen.

Siden sidst har vi også sagt farvel til Signe og Lars som jo tog så godt og venligt imod os da vi kom og var helt flyfriske… Det var et kort men godt og varmt venskab, så det er meget ærgerligt at de er taget tilbage. Signe og Lars, når I læser dette skal I vide at I er savnet heroppe - ikke mindst af to små lyshårede drenge hvis øjne lyser helt op når vi siger ’Signe og Lars’

J. Men vi ved heldigvis alle at vi ses igen!

Vi ved godt at vi ikke har været såååå meget på bloggen og fb for vi har ikke haft net hjemme. Det er heldigvis lavet om på nu – altså det skulle meget gerne virke, så vi kan snakke med DK og lave nogle nutidige opdateringer. Og så kan Pedro også lægge billeder af nordlys ind, De er så fine.

Jobmæssigt er der virkelig gang i butikken og jeg forsøger at balancere på kanten mellem at byde ind og tage de nødvendige opgaver og ikke at vælte ned i kaosset hvor opgaver bare venter og har ventet og ventet. Det er svært for det er meget spændende opgaver og meget relevante for fagligheden, og der er mega brug for det heroppe. Samtidig har jeg fornøjelsen af at opleve en ledelse, der er lydhør og ambitiøs når det gælder det psykiske arbejdsmiljø og det er jo næsten tæt på drømmescenariet. Så jeg får også mulighed for at skabe et kvalitetsløft indadtil. Det tager nogle ressourcer, men det er Mums! Og vi får altså en bedre service overfor borgere i sidste ende. Det er helt Ajunngilaq J

Advertisement



Tot: 0.045s; Tpl: 0.011s; cc: 8; qc: 23; dbt: 0.0251s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1021.9kb