Farvel og tak for denne gang, Sisimiut


Advertisement
Greenland's flag
North America » Greenland » West Greenland » Sisimiut
January 19th 2012
Published: January 19th 2012
Edit Blog Post

Lys midt i mørket.Lys midt i mørket.Lys midt i mørket.

Forsøg på at fange et af de mange julepyntede huse i byen.

Farvel og tak for denne gang, Sisimiut








Som de fleste af jer nok ved er vores Grønlandseventyr afsluttet for denne gang. Men vi vil lige fortælle lidt om vores sidste tid i Sisimiut inden det danske regnvejr har vasket alle minderne væk.

Som vi skrev i sidste blog, så kom seen tidligt til Sisimiut i år - og den ligger der stadig - i rå mængder. Det betød jo, at vi -nok engang- fik en hvid jul. Sneen kom flittigt det meste af december, og temperaturen var ofte i nærheden af -15 grader.
Selvom Grønland er mørk i december, og solen i perioder slet ikke når over horisonten, var december måned fyldt med lysende lygter både ude og inde i de grønlandske hjem. Alle grønlændere har en julestjerne eller flere hængende i deres vinduer, som lyser op hele dagen og natten i den mørke tid. Ligesom at der i mange af husene var farvestrålende lyskæder udenfor. December måned var derfor rigtig hyggelig og julet selvom vi var langt hjemmefra. Alt julepynten blev taget med den 6. januar, som er Helligtrekonger, hvilket også er en halv fridag i Grønland - måske fordi grønlænderne skulle have
JulestemningJulestemningJulestemning

Vi havde da også en julestjerne på Umiivitsiaq 48.
tid til at tage alt julepynten ned)

Det var første gang både Signe og jeg skulle holde jul væk fra mor og fars kødgryder. Det betød jo en masse nye oplevelser. Julen holdte vi sammen med Marianne og Kristoffer, samt Trine og Thomas, deres to børn og deres au pair Mette.

Vi startede tidligt juleaftensdag, hvor vi tog over til Marianne og Kristoffer ved middagstid til en lille julefrokost. Her fik vi god mad, udvekslede gaver og naturligvis så Disneys juleshow. Det var rigtig hyggeligt, sådan at starte juleaften lidt tidligt sammen med nogle venner. Efter lidt sushisnedkeri (Signes julemenu) fortsatte vi over til Thomas og Trine, som bor ved sygehuset. Trine havde kokkereret hele dagen, så vi skulle bare sætte os til bords og nyde flæskestegen og anden. Så det var ikke i denne omgang at julemiddagen stod på rensdyr, moskus, sæl eller andre grønlandske provianter. Efter julemiddagen blev der traditionen tro danset om juletræ og minsandten ikke om julemanden også kiggede forbi til stor glæde for de to børn (og Lars, der agerede julemand). Alt i alt en rigtig hyggelig juleaften, som vi vil mindes med stor glæde.

Mellem jul og nytår stod den på
Mørketid. Mørketid. Mørketid.

Solen kiggede lige op i horisonten i løbet af december
afslapning og for Lars' vedkommende et par stille dage på kontoret. Men en enkelt skitur eller to blev der også klemt ind i det fantastiske skiterræn. En enkelt julefrokost kom vi også til. Lotte og Per, som kom til Grønland i starten af november med deres to drenge (Lotte arbejder på kommunen og Per på Bygge/anlægsskolen) inviterede til sammenskudsgilde den 26/12. Det blev en rigtig hyggelig dag med pakkespil og rigtig god mad.

Nytårsaften holdte vi også med Marianne og Kristoffer, der havde fået besøg af Marinannes mor og far. De skulle jo se det lille nye barnebarn - Johanne - der var kommet til verden den 27. november. Nytårsaften var ganske stille og rolig, hvor menuen stod på sushi, moskus og chokoladekage. I Grønland skyder man nytåret ind to gange. Nemlig klokken 20, hvor klokken jo er 24 i Danmark, og klokken 24 lokal tid. Vi skulle hilse og sige, at der ikke er sparet på krudtbudgettet hos grønlænderne. Men meget smukt var det, dog en kende koldt med lidt over 20 graders frost.

Perioden efter nytår stod i flytningens tegn. En hård omgang med nedpakning, rengøring, maling. Men at flytte fra Grønland er jo lidt mere
Haresteg.Haresteg.Haresteg.

Harerne blev ikke skudt forgæves. De blev tilberedt efter alle kunstens regler og smagte himmelsk. Tak til de kære små sneharer.
omfattende, så bestilling af containere og vognmand var også punkter vi skulle igennem. Det tog en god uges tid at pakke alle vores ting ned og klargøre Umiivitsiaq til udflytning. Lidt langsommere end de halvanden time flyttemændende skulle bruge da turen gik den anden vej.
Da vi endelig blev færdige med alle gøremålene i forbindelse med flytningen, så stod vi jo og manglede et sted at bo. Heldigvis var INI behjælpelige med en vakantbolig i den sidste uge, vi var i Sisimiut. Og vi kunne igen tjekke ind i den gule vakant, hvor det hele startede for et år siden.

Den sidste uge brugte vi på at sige farvel til alle de nye fantastiske venner, vi har fået. Afskedsmiddage, kaffemik og x-factor aften blev holdt mens vi fik sagt farvel til venner og kollegaer. Det sværeste ved at rejse fra Grønland er helt sikkert at skulle tage afsked med de mennesker, som vi har brugt så mange timer sammen med det seneste år.

Lars fik også sagt farvel til Kristoffers hunde med en lang slædetur, hvor hundene kæmpede en brav kamp ud til UFO'en i den hårde frost. Turen hjem foregik i et fantastisk landskab oplyst af månen.
Mums.Mums.Mums.

De glade jægere. Nu er den dårlige samvittighed over drabet forsvundet.
Perfekt med en så flot slædetur til at slutte med. Hjemme ventede Marianne og Signe med gule ærter og medister - dejligt :-)

Vores sidste dag i Grønland blev brugt i Kangerlussuaq, hvor vi havde en enkelt overnatning. Vi havde booket en tur ind til indlandsisen, men som vi har måttet erkende flere gange, så er det naturen, der bestemmer i Grønland. Så på trods af en ihærdig indsats fra vores guide - Adam, så var der for meget sne til at vi kunne komme helt derind. I stedet kørte vi hen til Russell gletsjeren, hvor vi fik et mindst lige så spektakulært indblik i de krafter, der er på spil, når isen bevæger sig langsomt men sikkert hen over terrænet. Meget flot og mindst lige så imponerende.

Nu sidder vi i regnfulde Danmark og mindes tilbage på et helt års fantastiske oplevelser i Grønland - på både godt og ondt. Vi er sikre på, at det ikke er sidste gang vi har set de grønlandske fjelde.

Tak for denne gang Grønland og på gensyn. Og 1000 tak til alle jer, der har fulgt med i vores oplevelser.

Takuss'


Additional photos below
Photos: 28, Displayed: 26


Advertisement

Dejligt.Dejligt.
Dejligt.

Lars i sne til lårene.
Museet i Sisimiut.Museet i Sisimiut.
Museet i Sisimiut.

Signe ved døren til museet i Sisimiut, som var blevet ekstra pyntet af den hvide sne.
Sikke fint...Sikke fint...
Sikke fint...

Juletræet i byens midte ved kommunen blev tændt den 27. november, samme dag som den lille Johanne så dagens lys.
Lys i sneen.Lys i sneen.
Lys i sneen.

Signe havde lavet små snelygter i sneen på Umiivitsiaq 48.
Jakkesæt og overtræksbukser.Jakkesæt og overtræksbukser.
Jakkesæt og overtræksbukser.

Galla outfit og polarklima er ikke det bedste miks, men når man bor i Grønland vænner man sig til de mange lag tøj.
Juletræet med sin pynt.Juletræet med sin pynt.
Juletræet med sin pynt.

Selvom der ikke vokser træer i Grønland havde vi alligevel juletræ juleaften.
DSC00999DSC00999
DSC00999

Og selvfølgelig blev der danset om det...
Og julemanden kom.Og julemanden kom.
Og julemanden kom.

Da julemanden havde været på besøg udbrød Ellen: "Julemanden kom, så behøver jeg slet ikke flere julegaver!"
Så spiser vi igen...Så spiser vi igen...
Så spiser vi igen...

Dejlig julefrokost på Qeeqi sammen med Per, Lotte og Silas og Sebastian - Så hyggeligt det var.
På ski igen igen.På ski igen igen.
På ski igen igen.

Heldigvis blev der tid til en lille skitur ind imellem al juletravlheden.
DSC03542DSC03542
DSC03542

Også til Lars.
Så gik året på hæld.Så gik året på hæld.
Så gik året på hæld.

Også lille Johanne fik fejret nytåret med manér.
Endnu engang lidt Nordlys.Endnu engang lidt Nordlys.
Endnu engang lidt Nordlys.

Heldigvis bød efteråret på mange klare nætter med masser af Nordlys.
En sidste udsigt.En sidste udsigt.
En sidste udsigt.

Et sidste vue fra vinduet i soveværelset på Umiivitsiaq. Det er en udsigt vi kommer til at savne.
Udsigt fra vakanten.Udsigt fra vakanten.
Udsigt fra vakanten.

En spektarkulær udsigt fra stuen i vakantboligen.
Farvel og på gensyn.Farvel og på gensyn.
Farvel og på gensyn.

Sidste dag i Sisimiut holdte vi brunchmik for alle vennerne, som kiggede forbi og sagde på "gensyn".


Tot: 0.095s; Tpl: 0.015s; cc: 10; qc: 50; dbt: 0.0513s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb