Advertisement
Published: February 10th 2007
Edit Blog Post
Jelly Beans!!!
... Med stort set alle de smagsvarianter, man kan forestille sig! ...som faktisk ikke er saa stort, naar alt kommer til alt. Jeg har endnu ikke vovet mig ud paa de vilde vover, men hygger mig stadig hos min moster. Men selv om jeg ikke har kastet mig 100 procent ud i et kulturmoede, laerer jeg stadig noget hver dag.
Ting, jeg har laert om mine nye omgivelser indtil videre - Naar salgsassistenter moeder mig med et 'Hello, how are you?' er det mere eller mindre et retorisk spoergsmaal. Det er altsaa ikke meningen, at jeg skal stoppe op og reflektere over min nuvaerende livssituation, men blot svare 'Fine, thanks'. Det er heller ikke meningen, at jeg skal svare med et 'Fine, and how are
you?', hvilket jeg gjorde forleden til en salgsassistent i en butik, hvortil manden begynder at fortaelle mig, hvordan han har det, og i stedet for at servicere mig, faar vi rodet os ud i en laengere samtale om, hvordan det er at arbejde hos 'Best Buy', en butik, der saelger elektroniske midler. Hmm...
- Naar min moster Mona spoerger, om vi ikke skal gaa i stedet for at tage bilen, naar vi skal et sted hen, skal jeg lige huske, at
Food Court
Fast foodafdelingen i een af de malls, jeg har vaeret i. vi her har at goere med en dame, der er vild med at 'hike' i naturen. En lille gaatur hjem fra et storcenter kan altsaa godt betyde halvanden times vandren op ad et meget stejlt bjerg. Welcome to Canada, Mona. Altsaa mig.
- Man skal ikke bevaege sig ind i et shoppingcenter, med mindre man
ikke er sulten. Der er naermest ikke graenser for, hvilke fastfoodkaeder, man lige falder over, naar man er i en mall. 3/4 af dem er ukendte i Danmark, men faelles for dem allesammen er, at det ikke er sund mad, der bliver langet over disken. Indtil videre er det lykkedes mig at modstaa dem ganske godt!
- Amerikanere er sindssyge. Selv om jeg ikke en gang har vaeret inde over graensen endnu (udover mit lille besoeg i Atlanta lufthavn) har jeg faaet en fin fornemmelse for, hvor lidt velkommen man er i landet, hvis man ikke har amerikansk statsborgerskab. Pga. min mellemlanding i Atlanta, da jeg skulle til Canada, er de 90 dage, som jeg har ret til at vaere i USA, allerede begyndt. For lige saa snart man saetter foedderne paa amerikansk jord, taeller det som et reelt besoeg, ogsaa
selv om jeg kun har vaeret i transit. Det her medfoerer, at jeg kun har ret til at vaere i USA frem til 2. maj og ikke frem til starten af juni, hvilket jeg ellers havde haft som min rejseplan. For at hoere, om det kunne vaere rigtigt, tog min moster og jeg ind til det amerikanske konsulat i mandags for at hoere, om der ikke var noget vi kunne goere. Foran konsulatet var der flere koeer, alt efter om man havde bestilt tid til '10.00', '10.30' etc, hvor en masse mennesker fra forskellige steder i verden angiveligt stod i koe for et interview, saa de kunne faa visum eller permanent opholdstilladelse i USA.
Da jeg ikke ville have permanent hverken det ene eller det andet, men bare skulle have svar paa et par spoergsmaal og evt. charme mig ind paa noget amerikansk myndighed, havde jeg selvfoelgelig ikke bestilt tid til et interview, og derfor blev vi afvist i doeren med besked om, at jeg skulle ringe paa et telefonnummer med de spoergsmaal, jeg havde. Godt saa. Det viser sig saa sidenhen, at det koster 2.25 CAN dollars i minuttet at ringe til det her nummer, hvor du naermest kan
sidde i timevis og trykke dig frem til et svar paa dine spoergsmaal gennem en computer. Crazy people! Mona fortalte mig, at US Embassy forsoeger at goere det saa vanskeligt som muligt for folk at faa baade interviews og opholdstilladelse, da de paa nuvaerende tidspunkt ikke oensker nogle immigranter, ligesom de ogsaa er ved at skide i bukserne over folk, der er bare en lille smule anderledes end dem selv, da det jo kan vaere terrorister!! Saa slap dog af.
Naa, men udover sure opstoed over en nation, der er baseret paa frygt, er jeg glad og ved godt mod.
Jeg spiser Sours (nogle ekstremt syrlige vingummier, som man kun kan faa i Canada), Jelly Beans og Blueberry Bagels, men proever ogsaa at faa spist lidt frugt og groent, saa jeg ikke ender op som en supersize American.
Den sidste uge har ogsaa budt paa andre spaenende oplevelser; I soendags deltog jeg i en gudstjeneste i den lokale kirke, som min moster frekventerer rimelig tit. Der var proppet med baade gamle og unge. Praesteparret, der bestaar af "Pastor Greg and his lovely wife' er vist ret vellidt blandt kirkegaengerne, og praesten gjorde da ogsaa sit for at faa
boernene til at interessere sig for hans budskaber. Midt i gudstjenesten skulle alle boernene i en rundkreds paa gulvet til historiefortaelling, og for at faa boernene til at deltage aktivt i historien, skulle de goere bestemte ting, hver gang forskellige ord blev naevnt. Naar praesten sagde 'boat', skulle de lave ro-bevaegelser, hver gang, der blev sagt 'people', skulle de rejse sig op og saette sig ned igen, og naar der blev sagt 'Jesus', skulle boernene, af deres lunger fulde kraft raabe "Yeah!" Jeg kan godt se, at det er en fin maade at faa boernene integreret i historien og forstaa budskabet, for de hoerer jo efter, saa de kan lave de rigtige bevaegelser paa de rigtige tidspunkter, men at man ligefrem skal raabe 'yeah!', hver gang Jesu navn bliver naevnt... Det synes jeg maaske lige er indoktrinering nok for mit vedkommende. Omvendt tror jeg, at det er mere selvfoelgeligt at vaere religioes herovre end ikke at tro paa noget, da det at vaere tilhaenger af en religion ikke kun betyder troen paa noget, men ogsaa at man er en del af stoerre faellesskab, et 'community', hvor man nyder hinandens selskab og hjaelper hinanden. Og hvem vil ikke gerne vaere en
Valentine Cupcakes
14. februar er det Valentine\'s Day, hvilket der bliver gjort et ret stort nummer ud af herovre. I hvert fald indenfor madbranchen... del af det?
Fredag (i dag), loerdag og soendag skal jeg bruge sammen med min kusine, Julie, der gerne vil vise mig lidt af hendes verden... Hun er, som tidligere skrevet, praktiserende Wicca heks, hvilket jeg kommer til at laere mere om ved at deltage i workshops etc, men udover det vil hun ogsaa gerne vise mig lidt rundt i downtown Vancouver, hvor hun bor. Jeg glaeder mig meget til at se mere af byen, saa jeg kan begynde at tage rundt og udforske forskellige omraader paa egen haand.
Udover det har jeg ikke saa forfaerdeligt meget mere at rapportere... Selv om jeg ikke foeler mig saa langt vaek fra mine vante omgivelser, har jeg vaeret glad for de mails, som jeg har faaet hjemmefra. Tak for det, og slut for nu.
Advertisement
Tot: 0.089s; Tpl: 0.012s; cc: 8; qc: 45; dbt: 0.0448s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb