Day seventeen - The day it started to rain


Advertisement
Italy's flag
Europe » Italy » Tuscany » Volterra
May 31st 2009
Published: June 20th 2009
Edit Blog Post

I dag skal vi køre til Toscana. Vi skal ikke køre ret langt så vi tager den med ro. Da vi har pakket vores ting ned går vi op til restauranten og får langt en masse dage på nettet. Fra dag 10 til dag 16 ryger op, så må der være læsestof nok til dem derhjemme. Vi kommer først af sted omkring kl. 13, men de havde sagt i receptionen at vi kunne sagtens trække den til 13-14 fordi der var så lidt gæster. Det var rigtig dejligt når vi nu ikke havde så lang en tur foran os. Vi skulle kun køre i lidt over 2 timer men det viste sig at være en enormt opslidende tur. Det var hovedvej næsten hele vejen. Fyldt med huller og sten så man skulle hele tiden holde øje og det gik meget langsomt fremad.
Vi havde skrevet til en 3-stjernet plads hjemmefra og er faktisk back on schedule men ankommer lige en dag for sent til pladsen. Det var ikke en egentlig reservation så det er lige meget. Vi har dog fundet en anden 4-stjernet (som er max i Italien) 20 km. derfra som vi gerne ville på, men da vi ankommer temmelig trætte er der fuldt booket op. Vi havde lidt regnet med det. På tirsdag er der en feriedag i Italien og vi har læst at det er meget gode til at udnytte de feriedage der på nogen som helst måde ligger i nærheden af en weekend. Der hvor vi kom fra var der også rigtig mange mennesker.
Vi kører i stedet videre til den 3-stjernede som vi dog skal køre 20 km sydpå igen for at finde… Da vi ankommer får vi hele pladsen at kigge igennem for at finde en plads. Vi siger alligevel at vi nok ikke bliver så længe for vi har en anden plads i sigte. Vi skal bare sige til næste dag hvis vi vil blive længere. Pladsen er ekstremt skygget, med næsten samme type træer og samme afstand imellem over det hele. Man skal virkelig anstrenge sig for at finde en plads med gode chancer for sol, men det er vel en god ting for de fleste. De steder hvor træerne ikke skygger er der i stedet spændt sådan noget halløj ud for ligesom på mange af parkeringspladserne hernede. Vi finder os en plads og får teltet slået op hvorefter vi kører bilen over på parkeringspladsen. Det er det første sted vi har været hvor bilen ikke holder på ens egen plads. Meget underligt specielt fordi det er nogle af de største pladser vi set dem der er her. Uanset fungerer det rigtig godt. Man må kun have sin bil ved pladsen når man pakker ud eller sammen. Ellers holder den på en stor plads lige ved siden af hvor man får en nøgle, derfor kan man køre med sin bil på hvilket som helst tidspunkt man vil. Normalt er der lukket mellem 7 og 22 eller deromkring så folk ikke kører ind mens man sover.
Jeg nåede lige en tur i poolen inden den lukkede hvorefter vi gik ned til stranden for at se hvad det var for noget. Vi gik vist lidt en omvej, men var der alligevel på 5 minutter. Der var nogle slemme skyer der var ved at trække ind over og der var meget mørkere end der normalt var på det tidspunkt. Da vi kommer ned står der en fyr ved nogle klipper i våddragt sammen med sin homie og lader sådan en skyde-med-spyd-under-van-gun. Lad os håbe de er nødt til at svømme langt ud før de støder på noget der kræver så stor en gun. Vi går lidt hen langs vandet, sandet er også blevet lidt køligt så vi går bare op igen, vi skal jo være her længe så vi skal nok lære den at kende.
Vi spiser aftensmad på campingpladsens restaurant, det var faktisk ret billigt og smagte rigtig godt, vi er som regel vant til at blive flået når man køber noget som helst på pladserne. 4,50 Euro for en magarita, det er 33 kr. for en pizza, de dyreste lå på 50 kr. for en pizza. Så var det selvfølgelig de rigtige italienske med den meget tynde bund.
Da vi kommer op igen sidder vi lidt i teltet og hygger inden vi ligger os til at sove. Lige deromkring begynder det at regne meget voldsomt, men det går nok over inden vi vågner.

Advertisement



Tot: 0.442s; Tpl: 0.019s; cc: 9; qc: 53; dbt: 0.3459s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb