Vi har i nat passeret Taorminabugten


Advertisement
Italy's flag
Europe » Italy » Sicily » Taormina
May 14th 2009
Published: May 14th 2009
Edit Blog Post

Vi er havnet i internet u-land. For foerste gang i tre uger, har vi set en internetadgang. Teksten er allerede et par dage gammel - og billeder kan jeg ikke naa at uploade til jer i denne omgang. Vi har i nat krydset haelen under Italiens stoevle, og sejler nok videre i dag. Vi har det superfedt og baaden er glad.

Der er gået en rum tid siden sidst, der blev lagt noget på bloggen. Vi har haft rigtig travlt, og har ikke haft mulighed for at komme i land og prøve at finde en net-cafe.
Kroatien er et fantastisk land at sejle i, men det har også været et urimeligt cirkus at komme af sted med båden. Da vi d. 27. april kom for at overtage en færdig og 125% betalt båd (dansk moms), manglede der stadig lige lidt. I løbet af de næste tre dage var der håndværkere på båden fra morgen til aften. Og så kom papirdelen, som skulle vise sig at trække endnu flere tænder ud. Havnekontoret i Split, og tolden og politiet skulle alle udfærdige papirer til os, så vi kunne eksportere båden til Italien, hvor vi i kraft af vores fælles EU-medlemskab skulle kunne sejle, som om vi var hjemme. Men i det øjeblik papirerne var stemplede, skulle båden med det samme forlade Kroatisk farvand, for der var ikke betalt moms i Kroatien! Hmm. Om tre dage kommer Christian og Helle og ungerne, og vi har planlagt en uges sejlerferie hernede i sejlerparadiset. Og værftet har tilsyneladende glemt at få lavet den spray hood, der er bestilt i oktober. Den kan leveres og monteres om en uge. Om tre dage rejser Per hjem, og han skal bruge et eksportstempel på sine papirer. Vi er altså i klemme mellem vores behov for ferie, værftets mangler og lovgivningen. Vores løsning bliver, at vi meddeler alle instanserne, at nu rejser vi ud, og så gemmer vi os i en uge i Kroatien. Vi lusker vand og diesel i tankene i små bitte havne, hvor de ikke skal se papirer og må overnatte i små bugte, hvor man kan ligge for anker. Men det er nu heller ikke værst. Det er faktisk den absolut bedste måde, at feriere i Kroatien på. Her er de mest fantastiske steder at ligge for anker med små fiskerestauranter og et par fiskerjoller som eneste naboer. Grønne bjerge, dybt azurblåt vand og 100vis af øer, vi kan sejle mellem og få læ bag. Vejret var i starten blæsende med både regn og torden, men efterhånden breder højtrykket sig og de sidste to dage, har vejret været stabilt. Vores Navtex (vejr- og sikkerhedsmeddeler - herligt apparat) siger, at højtrykket stabiliserer sig. I går kom mekanikerne ud på båden og installerede og afleverede de sidst vigtige ting; spray hood, specialmaling til båden, motormanual, ekstranøgle og ikke mindst papir på, at vi er ejere af båden. Bådleverandøren er selv med, og giver igen sit bud på de problemer vi kan løbe ind i - nu bare Italien, fordi vi ikke har registreret båden i Danmark. Efterhånden er jeg lidt hårdhudet. Det må kunne ordne sig. Vi er i hvert fald godt loadede med papirer med stempler og underskrifter - og rimeligt usynkroniserede datoer for afgang fra Kroatien. Det må vi kunne tale os fra. I det øjeblik mekanikerne er færdige smider vi fortøjningerne og sejler mod Brindisi i Italien. Vi skal sejle hele natten og det meste af dagen i morgen. Det er min første natsejlads, og aldrig havde jeg troet, at jeg skulle glæde mig så meget til at prøve det. Havet var blankt, der var ingen vind, og mens Sveske tog sig af maden og ungerne og gik tidligt i seng, kunne jeg nyde solnedgangen, fuldmånens ankomst over horisonten og legesyge delfiner, der danser i skæret af det røde og grønne lys fra skibets lanterner. Pænt lækkert . Vi skiftes til at have vagten på dæk. Med autopilot, livline på, Christians dejlige musik og varm kaffe er det en smal sag. Der er ikke andre skibe i sigte hele natten bortset fra et par færger langt væk omkring midnat.


Advertisement



Tot: 0.242s; Tpl: 0.01s; cc: 11; qc: 48; dbt: 0.0497s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb