Vulkaner, jungleruiner og turkisblaa soeer

---

Efter et par dages afslapning i Antigua, besluttede vi os for at tage ud for at bestige vulkaner! Det blev en vulkan i naerheden af Guatemala City, som hedder Pacaya. Vulkanen er stadig aktiv, saa vi glaedede os til at se en masse lava - og vi blev ikke skuffede!
Det var en til tider ret haard tur opad. Nogle steder var det temmeligt stejlt, og paa lange straekninger var der rullesten og grus, som man skred rundt i. Paa naesten hele turen var der et par taalmodige guatemaltekere, som fulgte efter os med nogle heste, og ca. hver femte minut spurgte, om vi ville have en "taxi" resten af vejen op ad vulkanen. Vi klarede os dog uden, og endelig kom vi op til lavaen! Pludselig blev det bare rigtig varmt, og saa vidste vi, at vi var kommet taet paa. Guiden fortalte, at lavaens loeb flytter sig meget, saa hver gang han har en flok turister med oppe paa vulkanen, er han noedt til at gaa en ny vej og finde lavaen et nyt sted. Flydende lava ser helt fantastisk ud! Det har saadan en gul-orange farve, og sorte pletter paa ydersiden, hvor den bliver koelet mest ned. Vi havde skumfiduser med derop, som vi kunne riste paa lavaen, men da Soeren stak en pind ned i en spraekke med lava i bunden, broed skumfidusen simpelthen i brand! Det lykkedes for andre at faa ristet deres skumfiduser, men det var svaert at gaa taet nok paa lavaen, fordi den var saa varm. Soeren besluttede sig for istedet at lune sin medbragte sandwich paa en sten, der var varm af lavaen. Sandwichen laa paa stenen i knap 30 sekunder, og blev kulsort! Det var en rigtig fed oplevelse, og vi fik ogsaa nogle gode billeder af udsigten oppe fra vulkanen.

Tirsdag morgen kl. 4 tog vi med bussen op nordpaa til en by, der hedder Flores. Det er en meget fin lille by, som ligger paa en oe midt i en soe. Derfra ville vi ud for at se Tikal, en ruinby der er blevet fundet midt ude i junglen. Vi kunne komme paa en tur ud til ruinerne om onsdagen, som startede kl. 5 om morgenen - vi var jo allerede vant til at staa tidligt op 😊 Jeg har efterhaanden set en masse ruiner paa min rejse, men blev alligevel imponeret over Tikal. Man gaar rundt inde i taet jungle, og pludselig dukker 70 meter hoeje templer op! Og udsigten oppe fra toppen af templerne er helt utrolig. Der er bare jungle overalt, og rundt omkring stikker flere kaempe ruiner op.
Vi havde en virkelig sej guide, som vidste en masse om stedet OG kunne tale godt engelsk - ingen af delene er en selvfoelge herovre, selvom man bestiller en autoriseret, engelsktalende guide. Saa vi var meget heldige! Der var ogsaa aber i junglen omkring ruinerne, og vi var heldige at se en hel familie helt taet paa. Guiden kunne imitere abe-lyde, hvilket fik aberne til at svare tilbage. Nogle af aberne var howler monkeys. Det er helt utroligt, saa hoejt de kan broele! Naar man gaar igennem junglen og hoerer en howler monkey, kan det nemt lyde som et meget stoerre dyr med store, skarpe taender 😊

Torsdag morgen tog vi videre til Lanquin og Semuc Champey. Lanquin er en "rigtig" by, men meget lille. Fx findes der ikke en haeveautomat. Semuc Champey er et par hostels midt ude i junglen, som har samlet sig omkring naturattraktionen, som alle kommer for at se. Turen fra Lanquin til Semuc Champey foregik paa ladet af en jeep, hvor det bare gjaldt om at holde fast, for ikke at rasle af. Der findes kun en grusvej derud, som er meget stejl, bakket og bumpet, og de almindelige busser kan ikke koere paa den. Vi overnattede paa et hostel, som var temmelig primitivt, men meget hyggeligt. Kl. 22. slukkede de for generatoren, og saa var der ingen stroem foer naeste morgen.
Fredag morgen gik vi en lille kilometer hen til naturattraktionen Semuc Champey. Semuc Champey betyder "der hvor vandet skjuler sig under jorden" paa maya. Der er en kaempe flod, som loeber ned i nogle huler under jorden. Disse huler er dannet af en slags kalksten, som paa oversiden har formet en raekke soeer, der ligger trappevis nedad. Soeerne er fyldt med klart, turkisblaat vand, som stille risler fra soe til soe. Det er et helt fantastisk smukt sted, hvor man kan bade og bare slappe af. Soeerne er fyldt med bittesmaa fisk, som napper én i taeerne - det kilder helt vildt! Og i jorden nedenunder disse fredfyldte soeer bruser en kaempe flod afsted, og moedes med vandet fra soeerne laengere nede af bjerget. Det er meget fascinerende, hvordan vandet ét sted kan bruse vildt afsted, og faa meter laengere derfra vaere fuldstaendig roligt. Semuc Champey er meget smukt sted, som jeg helt sikkert gerne vil tilbage til!

Nu slapper jeg af paa et virkelig fedt hostel i Lanquin, hvor vi bor i bambushytter paa paele med haengekoejer ude paa terrassen 😊 Imorgen soendag tager jeg tilbage til Antigua - en bustur paa ca. 7 timer, suk. Dér vil jeg bruge de sidste par dage, inden jeg skal hjem til DK igen paa fredag.

---