Advertisement
Published: April 24th 2007
Edit Blog Post
Vores Hippie Hut
De fleste vaerelser hed ting a la "Luna" eller "Sol"... Cute. Hola amigos y amigas!
Saa maa det vist vaere min tur til at opdatere bloggen.
Lad mig starte med at sige tak til Nynne, som aabenlyst ikke fatter nogen af foelgende udtryk:
"Det var ikke noget at skrive hjem om" eller "less is more". Hun er jo fuldstaendig ude af kontrol!
Naa, hvad er der saa sket siden sidst?
Vi forlod Panajachel i soendags - en knap saa hensynsfuld beslutning eftersom Nynne havde tilbragt hele natten paa toilettet, hvor hun braekkede sig i stride stroemme. Hun er faerdig med foelgende: Oksekoed, tortillas og guacamole (der er stadig uvist hvilken, der kan betegnes som synderen - saa bare for at vaere paa den sikre side..)
Panajachel var helt sikkert en dejlig by, men 2 dage er rigeligt - der sker sgu ikke det store. Personligt blev jeg ogsaa rimelig irriteret over at: 1) bruseren gav stoed hver gang man taendte for det varme vand og endelig 2) den temmelig hoejrystede mus som boede under min seng (jeg bilder mig ind at det var en mus..).
Vi besluttede at forkaele os selv lidt og koebte derfor billetter til en luksus-bus, som skulle koere os til byen Flores. Vi
Hippie hut El Retiro
Her boede vi, dejligt sted med flod og hytter - og de foeromtalte hippier. Der var ogsaa en restaurant med super god mad. foeler stadig begge, at vores indvolde har gennemgaaet en kraftig omrokering efter doedskoerslen med den vanvittige chauffoer...
Bussen koerte kl 21 fra Guatemala City og vi landede i Flores kl 5 naeste morgen. Det blev turen hvor jeg laerte, at aircondition ikke noedvendigvis er en god ting - jeg var naer frosset ihjel! Heldigvis blev vi sat af lige udenfor et hostel, som endda var anbefalet af "Lonely Planet". Her var det at vi moedte den, til dato, mest irriterende receptionist/"chapin" (som de ynder at kalde sig selv..). Foerst stod han bare og gloede paa os, som om han ingen ide havde om, hvad vi dog ville der??
Samtalen forloeb nogensinde saadan her (med forbehold for evt. fejl, da vi faktisk ikke forstod ret meget af hvad han sagde): "Vi vil gerne have et vaerelse til 2 personer".. "Nu?" .."Ja tak".. "Med aircondition?".. "Ja tak!"..."Det virker ikke, men jeg har en vifte..".. "Ok, saa giv os det".. "Hvor mange naetter?".. "Bare en.."..."Jamen det er jo nat nu?".. "Nej det er edersparkeme ikke nat kl 5 om morgenen.." Aah ja, det var lige hvad man havde brug for efter 8 timers buskoersel i minusgrader.
Det hele endte med, at vi fik
Tikal
Ok cool, det maatte selv Nete-pigen indroemme... et vaerelse og gik lige paa hovedet i seng - hvorefter idioten foerst banker paa og giver os nogen haandklaeder. Derefter banker han lige en ekstra gang for, at spoerge om han ikke lige skal goere rent paa badevaerelset?? NEJ, SKRID!
Loerdag tog vi ud til Tikal, som er den stoerste og flottest restaurerede Maya-ruin i hele Amerika (som vores guidebog saa smukt udtrykker det).
Paa vej ind i selve anlaegget saa vi en masse interessante skilte som fx: "Pas paa, loeve paa vejen" "Pas paa slange paa vejen" og saa endelig den bedste: "Det er forbudt at tale i megafon/spille trompet" (den kunne vi ikke blive helt enige om..).
Tikal var ret fantastisk - ogsaa selvom man, som mig, ikke faar det store adrenalin-kick af gamle sten og saadan noget gejl.
For det foerste var det kaempestort og for det andet (men vigtigste) laa det midt inde i junglen, saa der sprang aber og dovendyr (okay de sprang maaske ikke naer saa meget) rundt i traeerne. Det synes jeg jo var det bedste, saa mens Nynne tonsede rundt paa ruinerne ("Juhu man kan komme op paa toppen - jeg skal op paa toppen!!!" med sveden dryppende og en
anelse fraade om munden..), gik jeg rundt og kiggede paa dyr.
Vi havde ca. 2 timer i ruinerne og det var egentlig ret passende - selv for Nynne. Vi var ikke rigtig i topform og selv Nynne maatte indroemme at det paa et tidspunkt blev lidt ensformigt..
I morges kl 6:20 tog vi saa en bus mod Coban, hvor vi pt befinder os. Koereturen var endnu engang en uforglemmelig oplevelse. Det tog chauffoeren 45 minutter at komme ud af byen (som altsaa ikke er skide stor). Foerst koerte han et par kilometer i den ene retning, saa vendte han rundt og koerte lidt i den anden retning. Saa holdt han lidt stille (ingen ved hvorfor). Saa tankede han bussen, roeg en cigaret og snakkede lidt med gutterne paa tanken. Saa koerte han den anden vej igen. Saa skulle han lige have en cola...
Da vi endelig kom rigtig afsted, moedte vi selvfoelgelig en kaempe kvaeg-transport, som sad fast og holdt paa tvaers af vejen.. Da den endelig kom af vejen, skulle vi krydse en flod paa en slags toemmerflaade. Christ altsaa, nogen gange taenker man bare: "Kan I ikke goere det lidt mere besvaerligt for jer selv?"
I
morgen saetter vi kursen mod Semuc Champey, hvor vi vil tilbringe et par velfortjente, afslapningsdage efter intens buskoersel. Sidst paa ugen stikker vi tilbage til Guatemala City hvorfra vi flyver til Lima onsdag i naeste uge.
Det var vist alt for denne gang (watch and learn Frk. Faartoft).
Love, Nynne og Nete
Advertisement
Tot: 0.12s; Tpl: 0.021s; cc: 12; qc: 58; dbt: 0.053s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb
Anne
non-member comment
halløjsa.
ja så er jeg her igen med seneste nyt.... tusinde tak for postkortet, vi blev alle sammen rigtig glade for at hører lidt nyt. jesper, susanne og tina spørger tit til hvordan du har det og hvor du er. simon er også blevet meldt til jeres blog.. og ja der skal danses og drikkes drinks til den lyse morgen!! glæder mig helt vildt! nu er det jo snart ved at være tid for jonas og jeg til at rejse... faktisk har jeg kun 4 arbejds dage tilbage.. men jesper har indnu ikke ansat min afløser, så han har valgt at spørge en allerede ansat om hun ikke vil overtage frugt og grønt, midlertidigt altså... og det er selvfølgelig ingen mindre end..... Tina!! yes.... håber i har det godt og at du, nynne, er kommet dig ovenpå bræk turen.. knus Anne.