Advertisement
Semuc Champey
Sindssygt smukt. ¡Buenas chicos y chicas...!
So...where were I?... (Nynne is back!...mowhohaha)
Fra Coban tog vi til den lille bjergflaekke Lanquin, hvor vi boede paa "El Retiro Lodge", som er et hostel bestaaende af en flok hytter, der ligger lige ned til floden med haengekoejer hist og pist og en vildt laekker vegetarrestaurant med faellesspisning om aftenen. Utroligt smukt og idyllisk sted, blot en kende hippieagtigt til vores smag...a la guitarspil ved flodens bred, hvide maend med dreads og nonstop-knusning... OG ikke mindst isaer Netes store udfordring: et DAS! (Sikkert miljoerigtigt og alt muligt, men min Gud, toiletbesoeg blev for vores begges vedkommende til lidt af en udfordring...vi blev gode til at holde vejret eller kun aande gennem parfumeklud...)
Vi blev der fra onsdag til soendag og havde nogen stille og rolige dage, hvor vi laeste en masse boeger, sov og slappede af.
Fredag tog til vi til Semuc Champey, de foeromtalte naturlige flodbassiner, hvilket var super cool. Floden loeber ned gennem bjergene, og alting er groent og yndigt, vandet turkisblaat og klart. Vildt smukt.
Loerdag ramte den grumme skaebne Nete, som maatte "ofre til guderne"...saa at sige...(Hvordan er det nu? Blev denne formulering i fordums tid ikke brugt om
Hey kiddos!
Hallo, hvor soede... Hehe. Vi legede med dem med det eneste, vi havde: 2 haanklaeder...men det var ogsaa nok. I starten var vi lidt nervoese om vi mon skulle lege med dem, for turister i Guatemala har ry for at stjaele boern, men foraeldrene gav os deres velsignelse... min aeldre soester?...aarsagen var dog en anden... Retzina?!) Endnu engang mavekramper og opkast en mas.
Og endnu engang skulle vi soendag morgen paa lang bustur...tilbage til Guatemala City. Stakkels Nete, som dog klarede det i fin form.
En del af turen foregik i minibus, som undervejs blev fyldt til randen med mennesker. Da vi ligesom synes, at nu kunne der da umuligt vaere flere i bussen, steg en komplet indianerfamilie i 3 generationer paa... Vi sad naermest paa skoedet af hinanden. Skoent. At sidde der i en stank af sved, roeg og mad.
Det var der, jeg udbroed: "Det er skraekkeligt, men jeg synes pludselig guatemalanerne er saadan lidt ulaekre..." Og det var vores stikord til snart at forlade dette land.
(At samtlige kvinder fra foeromtalte indianerfamilie knap var kommet ud af bussen, foer de satte sig naer, ikke bag, en busk med nederdelen nede og tissede foran os allesammen, talte dog for vores sag...) (Sorry, men adr)
Vi ankom til Guatemala City soendag, fandt Aandernes Hus-agtige "Hotel Spring", som guidebogen lovede havde baade varmt vand og kabeltv... For med 3-4 dage i en storby, hvor der ikke er saa farligt meget at lave og generelt smaafarligt at
faerdes, saa har 2 piger med tv-undersud brug for...TV. Og ikke paa spansk. Saa der var naesten krise, da vi blev installeret i vaerelse med blot 2 spanske kanaler og det kraevede en del kvindelig charme at faa nyt vaerelse med fungerende kabel...but we did it. 😊
Ellers har disse dage vaeret praeget af daarligdom og mangel paa overskud: vi har paa skift og samtidig lidt af nonstop mavepine, aandenoed, appetitloeshed og generelt vaeret et par skravl. Saa megen tid er brugt foran fjernsynet med en enkelt daglig udflugt. I gaar var vi i zoo(Netes hoejdepunkt var flodheste og kaenguruer, mens jeg var glad for strudsen) og bagefter i supermercado for at koebe proviant...en meget maerkelig shoppingtur, hvor vores taxachauffoer holdt kurven for os...(som vi var liiiige ved at fylde med Danish Butter Cookies, indtil det gik op for os, at vi egt ikke saa godt kan lide dem...) Taxa-manden havde koert i zoo om morgenen og fandt os paa mystisk vis senere og koerte os paa indkoeb...og da han smed os af ved hotellet, spurgte han: "Hvor skal vi saa hen i morgen?" Ok, rolig nu, mr. Driving miss Daisy...
Men i dag lysner vores tilstand lidt,
Semuc Champey
Mens vi ventede paa bussen, der skulle koere os vaek fra Semuc Champey, slog vi tiden ihjel med lidt kortspil, der hurtigt lokkede nogen unger til... Se naeste billeder. saa vi vil spendere en rigtig god middag paa os selv for at faa fyldt depoterne op. Vi taenker italiensk... 😊
I vil hoere mere - vi flyver til Peru i morgen for simpelthen at bestige Machu Pichu... Det virker som en umulig opgave i skrivende stund, men vi skal nok klare det.
Knus Nete og Nynne
Advertisement
Tot: 0.462s; Tpl: 0.014s; cc: 8; qc: 54; dbt: 0.0634s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb
