Vietnam 30. og 31. december 2007


Advertisement
Vietnam's flag
Asia » Vietnam » North Central Coast » Thua Thien - Huế » Hué
December 31st 2007
Published: December 31st 2007
Edit Blog Post

Vi vågnede op til blytunge skyer og lidt støvregn. Hue har været hovedstad fra 1802 til 1947. Det var her kejserne boede og byggede deres gravsteder. Byen har en "forbudt by" som i Beijing. Den gamle bydel - citadellet - er omkranset af en 20 m bred og 6 m høj mur. Frederik havde haft en dårlig nat, så han valgte at blive på hotellet til formiddag. Kl. 8 mødte vi Châu's ven cykeludlejerens kone og hendes yngre veninde Ngoc (der taler lidt engelsk). Der var noget forvirring omkring arrangementet, men vi blev enige om at tage hjem til cykeludlejeren. De var utroligt flinke, men engelskkundskaberne begrænsede. Vi blev enige om en tur til et par kejsergrave om eftermiddagen og så en minibus til Hoi An dagen efter. De fulgte os til et af de meget sjældne supermarkeder - på et hospital (?). Vi købte lidt ind af Snickers, sodavand og cup noodles (til Frederik). Her fandt Anna (endnu engang) en hundehvalp. Vi opdagede at den havde prismærke på - 200 kr. Det tog lidt tid at tale Anna og Jeppe fra at den lige skulle med hjem til Danmark. Merete og jeg lejede et par cykler og havde en god tur på citadel-området. Man skal være på vagt som cyklist, men det kan lade sig gøre (selvom færdselsreglerne ikke er logiske - hvorfor må de venstresvingende i et kryds f.eks. stoppe de ligeudkørende???).

Om eftermiddagen tog til to kejsergrave: Tu Duc (1848 - 1883) og Khai Dinh (kejser mellem 1. og 2 verdenskrig). Det var to meget forskellige områder. Tu Duc's var et meget harmonisk område som en stor park. Alle konkubiner (han havde 100, men var i øvrigt steril) flyttede til gravområdet da han døde. Vejret var tåget, men var faktisk ret stemningsfuldt og passede til de lidt forfaldne bygningsværker. Den anden kejser-grav var ekstremt ekstravagant med bygninger op ad en bred 127 trins trappe. Frederik var med på turen og gik også med ud og spise om aftenen - virkede som om han var på vej mod at få det bedre. Vi hyggede os på værelset om aftenen med bl.a. en DVD (stoppede da vi alle undtagen Merete var faldet i søvn til filmen).

Nytårsaftensdag - Frederik havde ikke fået det bedre. Vi fandt frem til universitetshospitalet og Merete og Frederik cyklede derhen lige efter morgenmaden. Vi andre pakkede og gik ud og lejede en cykel hver. Afsted mod citadellet. Her mødte vi lidt senere Merete og Frederik. De havde fået super behandling af to læger der havde skyllet og renset Frederik's øre. Det hele så endelig positivt ud. Der gik to minutter så var Jeppe væltet på en sæbeagtig belægning i en vandpyt. Heldigvis slog han sig ikke, men var våd i hele højre side. Næste mål var nu en tøjbutik - da den var fundet var alle glade. Det var en noget stresset cykeltur fordi trafikken bare er håbløs og Jeppe skal tæt på. Men når man kommer ud på de små veje er det meget hyggeligt. Vi cyklede tilbage til vores yndlings-café "Little Fish" og fik frokost inden vi kørte en flot 3 timers tur til Hoi An. Installeret på Hoi An Hotel var det tid til swimming pool (vejret er bedre end i Hue) og blog-skrivning inden vi skal ud og spise nytårsmiddag med Jesper og Mette - ungerne ved stadig ikke noget. Hue har været en god oplevelse - endnu bedre i solskin (tror vi). Vi har oplevet en masse hjælpsomhed - Ngoc ringer flere gange for at høre hvordan Frederik havde det og tog fri for at køre til hotellet og sige farvel (men der var vi desværre lige kørt).

GODT NYTÅR til alle!


Additional photos below
Photos: 20, Displayed: 20


Advertisement



Tot: 0.06s; Tpl: 0.012s; cc: 7; qc: 51; dbt: 0.0344s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb