Advertisement
Published: December 30th 2007
Edit Blog Post
2. juledag var total afslapning. Læsning, svømning, solbadning og hygge. Der blev sat et net op over swimmingpoolen, så vi kunne spille vand-volleyball. Først pigerne mod drengene og så familie mod familie (det endte uafgjort - til mindste men meget kompetitive drenges fortrydelse). Jesper, Mette og co skulle videre næste dag, så de pakkede lidt om aftenen.
Natten til d. 27. begyndte Frederik at få meget kraftig ørepine - og senere fulgte Jeppe efter. Der er ikke tvivl om at det er de mange timer i swimmingpoolen der er årsagen. Merete udskrev penicillin og Jim sendte bud efter nogle sprøjter, så vi kunne prøve at rense øret. Frederik fik efterhånden feber og havde det meget skidt. Godt vi ikke også skulle flyve videre den dag.
Vi fik taget afsked med de andre. Det har været dejligt at rejse rundt sammen og der er ikke tvivl om at der vil være et savn, men på den anden side er det også godt for børnene at være sammen med deres søskende. Vi havde planlagt en køretur rundt på øen, men den aflyste vi pga. Frederik og Jeppe’s tilstand. I stedet gik Anna, Jeppe (på panodil) og jeg en tur til det
nærliggende ørne- og hunde-”reservat”. Øen har en helt speciel hunderace (Phu Quoc Ridgeback) som man åbenbart prøver at sikre. Det var (selvfølgelig) lidt trist. Dyr håndteres jo på en lidt anden måde end i Danmark. Vi fik lov til at tage en lille hundehvalp ud af sit indelukke og lege med den. Det havde den vist ikke prøvet før - den peb ynkeligt da Anna gik (det var hårdt og Anna havde masser af ideer til hvordan vi kunne redde hvalpen).
D. 28. var drengene stadig sløje. Merete tog med en tolk fra Cassia Cottage til øens hospital. Det havde været en noget speciel oplevelse. Lægen virkede som om han var på opium - havde ikke været til nogen hjælp. Det er ikke nemt at være læge for sine egne børn, men med alternativet på Phu Quoc var der ikke andet at gøre end at fortsætte med at klare det selv. Anna og jeg tog på en fire timers tur til den nordlige del af øen med verdens langsommeste chauffør. Ungerne har i Saigon købt diverse serier på DVD for ca. 30 kr. (samlede udgivelser af Sex and the City, Frineds, Lost, Simpsons og South Park) og de bliver
nu brugt flittigt. Vi fik dog set peber-plantage, udsigtspunkt til Cambodia, kælet med endnu en hundehvalp, set en pagode, gået lidt ind i junglen og spist ved en strand. Om aftenen var Frederik og Jeppe lidt bedre og vi kunne alle gå hen til vores yndlingsrestaurant. Merete beordrede drengene tidligt i seng, så vi var forberedt på en evt. nattekrise.
Næste morgen havde drengene det OK og vi tog afsted. Afsked med Jim, Mai og de andre på Cassia Cottage. Det har været nogle rigtig gode dage - dette sted kan vi klart anbefale andre. Øen som sådan har ikke umiddelbart så meget andet end strandene at byde på - måske ture i junglen, men det nåede vi desværre ikke. Det hele er stadig meget lidt amatøragtigt, når ikke man lige er på sit resort. Men der er muligheder og øens lufthavn arbejder på at blive international - så skal det nok gå hurtigt. Vi fløj først til Saigon og derefter til Hue. Vi havde kontakt med Jesper og Mette som lige havde forladt Hue og havde gode tips til os - godt at have en fortrop. Vi fik at vide at de er i Hoi An nytårsaften, så
vi alle kan spise middag på byens allerbedste restaurant (Mette har bestilt bord) - ungerne ved det ikke, så det bliver en dejlig overraskelse.
Vores første indtryk af Hue er positivt. Vejret er som en dansk sommer - gråt ogca. 20 grader. Ungerne er noget mukneog Anna frygter hendes farve skal forsvinde. Byen er mere fredelig end Saigon og har endda brede gader med fortove (!). Vores hotel er 4-stjernet (80 USD pr. nat) - ungerne mener ikke at mindre kan gøre det. Merete og Jeppe prøvede poolen (uden at få hovedet under vand). Vi fik middag på en fransk restaurant - glimrende kaffe, men pizza kan de altså ikke lave (eller lemon tærte).
Advertisement
Tot: 0.07s; Tpl: 0.011s; cc: 10; qc: 55; dbt: 0.048s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb