Tempeltur - Wat BangRiang


Advertisement
Thailand's flag
Asia » Thailand » South-West Thailand » Krabi
January 25th 2009
Published: January 25th 2009
Edit Blog Post

Vi startede med en god solid morgenmad med det hele; æg, bacon, brasede kartofler, rugbrød og franskbrød, hvilket også noget børnene kan lide. Vi bliver så forvænte, at det bliver helt vildt hårdt at skulle vænne sig til de sædvanlige cornflakes, som vi selv skal finde frem!
I dag ville Henrik vise os et tempel, Wat Bang Riang, der ligger ud mod Phuket. Heldigvis var der ikke ligeså mange trapper som op til tigertemplet. Her kunne vi køre det meste af vejen op. Det var nu alligevel lidt hårdt at gå op af, da vi var der lige omkring middag og der var en meget fugtig varme. Templet og landskabet omkring det var meget flot. Templet er egentlig ikke så gammelt, de startede med at bygge det i 1986 og var så 11 år om at bygge det, men det ligner alle de andre gamle templer i Bangkok, da det er bygget i samme stil, så vi var lidt overraskede over, at det ikke var ældre. Anna og Anton fik et par opgaver af Henrik derude med at tælle Budhaer, tigere og elefanter, hvilket de synes var meget sjovt. Inden vi kørte tilbage til Krabi, fik vi en is ved en lille lokal biks. 5 is, en sodavand og en vand til ca. 14 kr., det kan man vist ikke klage over!
Da vi kom tilbage havde Tip lavet ris, chicken cashewnut og noget fisk i sur/sød sovs til os, nums det smagte godt, og så følte vi nærmest, vi kunne trille igen, da vi jo også havde fået en god morgenmad.
Vi havde lovet Henrik at sætte nye klistermærker om cafeen op i byen, så det gik vi i gang med. Vi gik dog ikke så langt omkring, da børnene ville i parken igen for at male nye figurer. Vi har malet ved den samme lille bod alle gangene, så hun kan godt kende os og smiler og griner, når vi kommer igen. Det er stadig hyggeligt at sidde der, og i dag malede Anna en figur med 3 hunde, som Henrik og Tip fik til cafeen. Vi har også taget en del billeder, så Henrik kan sætte aktiviteten i den mappe, han har om tips i byen. Det kan kun anbefales til andre børnefamilier også. På vej tilbage fra parken fik vi sat lidt flere klistermærker op, men vi kom nu ikke af med dem alle. Vi spiste på cafeen, hvor der rent dansker rykind i dag. Det er lidt skægt, som det varierer fra dag til dag. Nogle dage er der nærmest kun svenskere eller finner, men i dag var det altså danskere. Flere kommer også igen, især danske børnefamilier, der har haft svært ved at finde noget ordentlig mad, som børnene vil spise (ligesom os selv).
I dag blev vi kørt tilbage til huset ved 20-tiden. Vi skal have pakket til i morgen, hvor vi har hyret en longtailbåd hele dagen, der skal sejle os til nogle øer, hvor der også er gode muligheder for at snorkle.

Advertisement



Tot: 0.111s; Tpl: 0.01s; cc: 7; qc: 56; dbt: 0.0565s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 2; ; mem: 1.1mb