Advertisement
Published: January 31st 2009
Edit Blog Post
Chang Mai
Udsigt fra vores guest house Chang Mai Efter 6 timer i bus er vi nu kommet til Chang Mai. På bussen havde vi en ”bus-stewardesse” som serverede mad og forfriskninger undervejs. Måske Movia kunne lære noget heraf.
Ved ankomst til Chang Mai var der et kæmpe søndagsmarked med stande overalt i byens centrale del. Markedet var spændende med langt mere etnisk islæt, end hvad man ser i Bangkok. Markedets størrelse var overvældende - selv for Lars - og vi brugte det meste af aftenen på at gå rundt blandt alle stande og boder. Til sidst måtte vi dog give op for i stedet at få noget mad.
Vi troede, at vi nu var så erfarne ud i det thailandske sprog, at Lars prøvede at afgive vores bestilling på thailandsk til madmutter i den lokale spisebod. Vi fik dog ikke det, som vi troede, at vi havde bestilt - men mætte det blev vi.
På vej hjem til vores guest house blev vores stedsans sat alvorligt på prøve. Vi fik udleveret et kort over byen, men fandt hurtigt ud af, at ikke alle veje var med på kortet - så den med ”drej nedad 3. vej på højre hånd” gik ikke rigtigt. Omvendt
Chang Mai
Porten til centrum var der kun skiltet med gadenavne på ganske få veje, så det kunne vi heller ikke navigere efter - så begynder det for alvor at blive lidt besværligt…. men hjem det fandt vi, efter at have gået i cirkler i kvarteret et par gange.
Dagen efter var alt ryddet væk i byens centrum - det som vi troede var et hyggeligt fodgængerområde viste sig nu at være trafikerede veje. Vi så igen lidt templer, ”naturligvis”, og blev atter stoppet af en ”hjælpsom” thailænder. De indleder alle deres kontakt med sætningen ”Hello - where you go ?” eller ”Hello - where you come from ?” og det hjælper at svare eksempelvis ”Japan”, ”Uganda” eller ”Nigeria” til disse spørgsmål. Så ved de ikke rigtigt, hvad de skal svare tilbage, og så kan vi gå videre i fred og ro.
Vi har bestilt en trekkingtur i junglen med elefantridning, bambus rafting og overnatning i junglen hos en lokal landsbystamme. Turen gik til et område tæt på Doi Inthanon nationalparken sydvest for Chang Mai og var rigtig spændende. Den foregik naturligvis meget kontrolleret uden de store udfordringer og faremomenter. Vi startede med elefantridningen, som foregik i et område indrettet til formålet med
Chang Mai
Søndagsmarked i store dele af byen små stier og høje platforme beregnet for op- og nedstigning.
Det er imponerende hvor lidt plads en elefant behøver for at bevæge sig i terrænet. Vi troede flere gange, at nu ville elefanten skride på de små stejle skrænter, men alt foregik ”ele(f)gant” og vi skal love for, at der er langt ned fra ryggen af sådant et kræ.
Efter elefantridningen var der ca. 2-3 timers trekking gennem indledningsvist terrasseopdelte marker og efterfølgende gennem smalle stier i kuperet jungleområde. Vi gjorde undervejs ophold ved et vandfald, som vi kunne bade i.
Om eftermiddagen - ca. kl. 16 var vi fremme ved vores landsby - blandt Karen-folket. Landsbyen havde en vej ind til sig fra den anden side af junglen hvor vi kom fra - derfor holdt der både scootere og biler parkeret, men byen havde stadig et autentisk præg - specielt blandt de ældre beboere.
Natten blev tilbragt på gulvet i en bambushytte. Det var en kold og flot stjerneklar nat og det var hyggeligt at falde i søvn til junglens mange lyde.
På turens 2. dag startede vi med igen at gå et par timer gennem junglen, hvorefter vi skulle vi sejle på tømmerflåder lavet
Chang Mai
Nu gider vi snart ikke opsøge mere guld og glimmer - så her er et lille tempel i noget anderledes stil... af bambusrør. Bambusflåderne var fremstillet af kun 1 lag bambus, så de lå lidt lavt i vandoverfalden - faktisk ofte under. Men turen foregik med en af guiderne som styrmand, så det var en noget mere afslappende oplevelse end vores hidtidige erfaring med tømmerflåder fra de svenske elve.
Vi kom helskindet og ikke alt for våde i land og fortsatte herefter turen hjem mod byen.
Aftenen blev tilbragt med mad på natmarkedet sammen med en italiensk pige, Serena, som vi mødte på trekkingturen. Så nu har vi en stående invitation til at tage til Norditalien, omkring Bologna-området, hvor hun bor.
Vi har naturligvis også været en tur forbi turistmagneten i Chang Mai - templet Doi Suthep. Templet ligger fantastisk placeret på toppen af et bjerg med udsigt over byen, og i det gode vejr, som vi heldigvis har haft alle dage indtil nu, er stedet pragtfuldt.
Lige nu sidder vi i en bus på vej over et bjergpas før vi kommer til Pai, helt oppe i det nordvestlige hjørne af Thailand. Her håber vi på at se flere lokale stammefolk - men mere om dette senere.
Advertisement
Tot: 0.125s; Tpl: 0.012s; cc: 10; qc: 46; dbt: 0.0547s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb