Mae Sot - en forvokset landsby

---

Mae Sot - en forvokset landsby tæt ved den burmesiske grænse

Mae Sot viste sig at være en større by end vi troede. Transport hertil skete i en minibus henover et mindre bjergpas med fuld skrue på fra chaufførens side. Der var en del hasarderede overhalinger, som vi var enige om, at vi ikke ville have foretaget. Men stik imod alt forventning kom vi frem uden skrammer og en ½ time tidligere end programsat.

Vi tog til byen for at se landsbyliv og ”vilde stammer”. I stedet var det moderne butikker med guld-, smykker og ædelstene samt teakhandel, som dominerede byen. Og vi så flere store vestlige biler her end vi har gjort i de sidste tre byer tilsammen.

Mae Sot ligger kun 6 km fra den burmesiske grænse. Vi lejede derfor cykler og kørte dertil. Ved grænsen blev vi imidlertid mødt af et pudsigt syn. Grænsen løber langs en flod og den officielle grænseovergang sker via en bro bevogtet og indhegnet på begge sider.

Umiddelbart ved siden af broen, udenom grænsekontrollen, fandt der dog livlig bådfart sted over floden via store slanger til traktordæk. Transporten af mennesker skete åbenlyst og organiseret med en ”billetbod” på den burmesiske side. Vi har endnu ikke helt fundet ud af, hvordan det kan være, at Thailands politi jager illegale indvandrere i byerne og ustandseligt stopper biler og busser for at kontrollere identitetspapirer, (vores bus er blevet stoppet to gange af vejkontroller, mens jeg sidder og skriver dette) samtidig med at man ser igennem fingre med denne åbenlyse grænsetrafik - måske det har noget med billig arbejdskraft i grænseområdet at gøre ?

Herudover har vi i Mae Sot været på afstikkere til varme kilder nord for byen, og til en farm der fungerer som fristed for gibbonaber syd for byen. Gibbonaberne var meget tillidsfulde - de fleste var født i fangenskab og enkelte var indleveret hertil fra zoologiske haver, som ikke vil have eks. handicappede dyr. Derfor så vi aber med kun en arm eller et ben, som i disse omgivelser klarede sig fortrinligt.

Vi fik hurtigt en ven, som hele tiden ville kløes på ryggen. Hver gang vi holdt op, vendte aben sig om og pegede på ryggen - og så satte den sig til rette i buret med ryggen ud mod os igen. Det var svært at stå for.

Gibbon ungerne søgte også meget social kontakt med os, og det var i det hele taget en god dag, som blev afsluttet med et ophold ved Pha Cha Roen vandfaldet i nærheden af abefarmen.

Aftenen bød udover en solidt aftensmåltid på en lille ”græshoppe-snack”, der hernede bliver solgt som en delikatesse, sammen med biller og sommerfuglelarver - Uhmm !!

Det er nu den 25 jan, og vi er på vej i bus til Chang Mai. Næste rejseskildring kommer derfra.

/ps. opdatering på internettet sker lidt forsinket, pga. tilgængeligheden af internetforbindelser

---

Photos

Mae Sot
Vores guest house - et dejligt sted

Mae Sot
Frøer og tudser er her en stor delikatesse. Dette billede af levende frøer er taget på et marked i sommervarmen. Dyrevelfærd - hvad er det for noget ??

Mae Sot - Burmesisk grænse
Så gør vi sådan, når vi vasker vort tøj....

Mae Sot - Burmesisk grænse
Den uofficielle forbindelse over grænsen

Mae Sot - Burmesisk grænse
Her sidder billetmanden - på den burmesiske side af floden !

Mae Sot
Afgang med den lokale bus - folk har handlet på markedet.

Mae Sot - Gibbon farmen
Hvem er hvem ? - Find aben...

Mae Sot - Gibbon farmen
Klør du mig ikke lige en gang på ryggen ??

Mae Sot - Gibbon farmen
Lone og gibbon-ungerne havde et godt øje til hinanden

Mae Sot
Pha Cha Roen vandfaldet - lidt tørt pga. vintersæsonen

Mae Sot
After dinner snack for den lokale befolkning - og for nysgerrige turister

Mae Sot
Uhmmmmm....