Singapore dag 2


Advertisement
Singapore's flag
Asia » Singapore » Sentosa Island » Siloso Beach
November 29th 2007
Published: November 29th 2007
Edit Blog Post

Kæreste Allesammen
Nu sidder vi her med rejerøde kroppe, snot forkølet og vildt ondt i halsen (den forbandet aircon), men glade og ved godt mod, og tænker på alle Jer frysende folk i DK:-)
Efter at have fløjet 10.000 km i 11.500 km højde, med 1000 km/t er vi nu ankommet til Singapore..... Computerlandet som Theo kalder det. Vi ankom kl. 05.30 i går morges hvor luftfugtigheden væltede ind over os, tog den første tur i poolen kl. 07.30, og gik senere rundt i Chinatown i troperegn helt op til anklerne. Det var så voldsom at alle tog skoene af - og det gjorde vi selvfølelig også - til ungernes store fornøjelse. André og jeg har aldrig før travet rundt i en storby uden sko, men der skal jo være en "første gang" for alt😊 Hvad gør man når det regner så voldsomt?? Ja, selvfølelig sætter man sig i Long Bar på Raffles hotel og drikker Singapore Sling, mens der spises saltet jordnødder, hvor skalderne smides på gulvet:-) Raffles hotel er et kompleks af hvide, halvhøje bygninger i kolonitidensstil omgivet af verandaer - fantastisk smukt!!
Singapore er en kompakt by med en af verdens mest moderne infrastrukturer. Så med vores MRT kort ( Mass Rapid Transit System) i den ene hånd og et gadekort i den anden tordnede vi derudaf. MRT- togene er ultra-moderne, ultra-lydløse, ultra-kølige og ultra-hurtige, så på ingen tid kom vi til Harbour Front hvor vi tog cablecar til Sentosa island - unger syntes dog det kunne have været sejt med ski på. Englænderne brugte, indtil 1967, Sentosa island som militærbase, men idag er øen forvanlet til en kæmpe fritidslegeplads! Ud over sol, sand og strand er der museer, historiske seværdigheder, naturstier og adventure temaparker - vi havde virkelig gode timer, og der blev badet og solet..... Her er alt for varmt ( 30 grader), og som skrevet en sindsyg høj luftfugtighed - virkelig interessant at gå rundt og dryp svede hele tiden - men vi klager ikke - for tænk på Jer der hjemme:-)
Lige nu er André på jagt efter flere kleenex og vand, Theo sover ( jet lag er ikke godt:-(, og søde Sofie skriver flittigt i sin dagbog. Lige om lidt går turen til Singapore Zoo Night Safari, skulle være helt unik, 40 ha stor, kombineret natte -zoo og dyrepark.
I morgen har vi lovet Theo han må sove længe, de sidste mange dage har vi virkelig været tideligt oppe. Så er det allerede tid til endnu en lang flyvetur, nemlig Christchurch NZ. Her venter vores campervan og gud ved hvornår vi igen kommer på nettet - ikke til at vide, så so long until later:-)
Mange varme hilsner til Jer alle
Theo, Sofie, André og Pernille
Ps Sender ikke nogle billeder endnu. Det kan tage sin tid, inden André har fundet ud af hvordan det gøres:-)
Pss Jeg har købt en super smart mini taske til min touch TENS, så nu kikker alle folk ikke😊 - men det går godt med ryggen og benet!!!

Advertisement



29th November 2007

fedt
Kæreste alle...Det lyder vådt og fedt, er i endt i regntid:-) Her er vi omkring minus, ikke eet ord mere om det alle taler om og intet gør noget ved, Vi er SÅ forkølede, Ole fløj til Stuttgard, og fik flyverører. havde en gave med hjem fra en finsk kone til en ansat på fabrikken.det var rørende. Søndag er 1.søndag i advent, vi skal have besøg af Tanya + fam. måske tager vi over til Gisselfeldt. Alt vel her , pas godt på hinanden, ryggen, foden og alt det andet 100000 kærlige tanker mor/mormor/sviger og søde ole
29th November 2007

Hilsen fra N.Y.
Godt at høre, at I har fået en god start på Asien med monsun og høj luftfugtighed :-) Vi glæder os til at læse mere om Night safari og selvfølgelig se lidt billeder også. Vi starter 3 dages kultur og shopping frenzy med et besøg ved Ground-Zero om en halv time. Pas på hinanden. Hilsen Rikke og Kim
29th November 2007

Hej alle 4
Tak for jeres fantastiske mail. Det er dejligt at høre, at i er kommet godt frem. Vi er især glade for den sidste linie...... Det er super dejligt at følge med i jeres rejse, så vi ved, hvor i er henne og hvordan i har det! :-) Her er alt ved det gamle. Din blomst er ved at springe ud og det er helt fantastisk, at du har sørget for den blomst til os, da vi hver dag ser den og skænker dig en tanke. Hyg jer og há det super godt. Kæmpe knus fra plastikkerne.
29th November 2007

Hilsen fra Kindvig
Orv, I lægger stærkt ud med spændende "news". Det smager jo altid lidt af fugl, med en så detaljeret omtale. Vi er netop kommet hjem fra en tur på La Galette, hvor vi mødte Sven Erik og Tove. Middagen gik med at drøfte vore søde børn, der fiser og farer rundt i verden. Derefter sendte vi dem ind at se X-mas Caberet. Selv har vi bestilt vor rejse til Bouanes Airos i dag. Vi rejser 28. jan. og er væk ca. 10 dage. Niels har i mellemtiden besluttet at stifte et nyt parti: HÆNGEPARTIET. Medlemmerne hverves fra Galgebakken og årsmødet afholdes i Løkken. Kærlig hilsen og god vind til vi skrives ved igen. Vibeke
1st December 2007

Lidt misundelig er man da
Hej alle 4. Super dejligt at høre om jeres spændende oplevelser- og ja, lidt misundelig har man vel lov til at være. Alt vel her hos os. Vi vil idag begynde på lidt julehygge, da det alligevel blot er tåget og regner. Jeg er blevet faster for 2 dage siden, så et barselsvisit skal vi selvfølgelig også nå senere. Håber I kommer godt til NZ og nyder det i fulde drag. Mange knus og hilsner Nina Ps. Super dejligt P., at du har det ok!
3rd December 2007

Vi venter spændt på billeder...
Når André er klar ved teknikken. Ja den årlige drenger..s julefrokost gik André jo glip af, men så længe ryggen er i vinkel og Pernilles gode ben er synlige, så er humøret og oplevelserne i top. Herligt at ungerne også får en på opleveren. Nyd livet og indkøbene... Kh Bente & drengene

Tot: 0.085s; Tpl: 0.011s; cc: 12; qc: 56; dbt: 0.0537s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1; ; mem: 1.1mb