Laos, fra Luang Prabang til Vientiane

---

Saa er vi idag naaet til Vientiane, hovedstaden i landet hvor de lever og aander for Citrongraes. Ikke meget stoerre end Smilets by, dog lunt placeret i den midterste del af Laos, klods op ad graensen til Thailand.

Vi har den sidste ugestid oplevet en del uheldigheder, hvilket har resulteret i at vi glaeder os til at komme til Vietnam om en lille uge.

Da vi landede i Luang Prabang efter 2 dages ridt ned af mekong floden i en dejlig aaben traebaad, smuk tur selvom det foeltes lidt langt. Vaeltede vi ud paa stranden / baadhavnen, sammen med resten af de ca 100 backpackere der var klemt sammen paa denne lille baad. Efter at havde fundet vores rygsaekke, listede vi op i byen for at finde et hotel til vores radbraekkede kroppe 😊.

Luang Prabang er en lille by med ca. 25000 indbyggere (og godt 50000 turister), 30 templer og et bjerg i midten (som det koster penge at faa lov til at svede sig op af).


Efter et fortjent hvil begav vi os ud for at finde ud af hvad denne tideligere hovedstadsby indeholdt af hemmeligheder og mystiske steder vi skulle udforske.

Da vi havde gaaet lidt og egentlig ville forevige denne by med mit medbragte kamera, maerkede jeg at der loeb vand ned af ryggen paa mig (ikke at det er noget nyt, men maengden var suspekt), saa jeg hev rygsaekken af og kunne maerke at der ligesom laa et reservoir i bunden. Straks med tanke paa kameraet, som ellers altid laa i en plastikpose, hev jeg haanden ned i og... fiskede et plaskvaadt digital kamera op. Hvilket nu var fuldstaendigt doedt. Vandflasken var nykoebt og slet ikke aabnet, saa ganske uheldigt at den var utaet.

Saa fra den dag har vi ikke kunne tage flere billeder, ganske trist. Har dog investeret i et engangskamera, men det er ikke helt det samme :P.

De foelgende par dage gik med at se sevaerdigheder, templer og snakke med en munk i et par timer om lidt af hvert i skyggen af templet hvor han boede.

Naeste stop, efter 7 timers konstant kareoke af vaerste skuffe samt ulidelige og mindst lige saa vedholdende vejsvingninger, var Vang Vieng, stedet hvor alle backpacker aabenbart skal igennem for at komme enten nord eller syd paa. En lille flaekke, hvor de tilboed en masse vandsports og grotte aktiviteter, som vi selvfoelgelig skulle vaere en del af, i form af kajak og drypstenskigning. MEN AK SAA BLEV INGES MAVE SUR. og det blev den ved med at vaere i 2 dage, indtil vi aftalte at tage til Vientiane!. Saa blev den, af uvisse grunde under udsigten til herlig koeresyge, (naesten) glad igen.

Under velsignelsen af glad mave forsoegte vi saa i morges, hvilkent vi ogsaa havde gjort under en lysning i mavevejet dagen foer, at tage os til i hvert fald en enkelt soelle hule. Dagen foer, dvs i gaar var vi saa uendeligt heldige at ankomme liige paa minuttet foer frokostlukningen.. saa Inge tog hjem og kastede op i stedet.

Til morgenens forsoeg havde vi afdaekket aabningstid for hulen, leje af cykel derud, alt planlagt saa det kunne naaes inden bussen afgik kl 9.30... men men, velkommen til Laos!
en halv time fik vi lov til at stege, inden de ikke saa tidssnare laoter synes de ville aabne for hulen. (undertegnede Inge var paa dette tidsunkt lidt traet af laos) Men hulen var det vaerd, meget flot og dyb med drypsten over alt og meget flot placerede lys.

Vi maatte tage med bussen uden at have naaet en eneste af alle de tourpakker udbudt af hvert andet hus i Vang Vieng, MEN, vi naede da at se en enkelt hule!

---

Comments

[Sønderborg]

Nej hvor uheldigt
Hej Henrik og Inge Ja, så er vi også med I Sønderborg - alle 4 (Søren har jo fulgt jer i nogen tid). Jeres beretninger lyder rigtig spændende - og tænk at vi har nogen i familien så langt væk. Vi glæder os til de næste episoder - og til at høre om digitalkameraet skulle være vågnet op igen. Mange hilsener Sofie, Britt , Søren og Peter