"Been there, Don Det"

---

Vi ankom til Don Det uden nogen form for forventning. Vi havde fået det anbefalet forskellige steder fra, men det var også det.

Don Det er en ud af mange øer, som ligger i det område i Mekong-floden. Det er en af mest populære med Bungalows som den primære form for beværtning. Vi ankom til Naksong fra Pakse og fik os selv om bord på en båd som skulle sejle den lille tur på 10 min. ud til Don Det.Selve øen er bygget op af bungalows og restauranter langs yderkanten af øen som nok er halvanden til to km. lang og halvt så bred. Bungalowsne er yderst primitive, mange af dem uden vand og elektricitet i det omfang der er to-tre pærer og en stikkontakt. Den bungalow vi startede med at bo i havde dog vand, dog ikke varmt og kun fra en bruser uden tryk. Prisen var dog også yderst rimelig, 60000 kip eller ca. 42 kr. pr. nat. Den første dag gik primært med afslapning i de to dertil indrettede hængekøjer på verandaen.

Dagen efter flyttede vi bungalow og fandt en med lidt mere luksus, her var varmt vand og en ventilator i loftet. Dagen blev igen ikke brugt på så meget da øen tager PDR, please don't rush, meget seriøst. Vi lejede et par cykler og cyklede øen rundt, en tur som tog omkring en times tid. Der var ikke det store at se, meget af tiden var der faktisk bare tørre marker. Aftenen blev brugt på 8-ball i en af restauranterne. Stemningen på øen er dog rigtig fed og selvom alting går lidt langsomt og engelsk synes at være en udfordring for de fleste af øens beboere, er den bestemt ikke uden charme. Og netop deres manglende engelskkundskaber var årsag til nogle gode grin. Til vores bungalow var tilknyttet en restaurant hvor det tilsyneladende kun var moderen som kunne snakke engelsk. Derudover var der to piger og en dreng som forsøgte at ligne en pige. En eftermiddag havde vi lyst til pandekager hvorfor vi gik ud til restauranten og så på deres udvalg af pandekager. Peter ville gerne have en banana/chocolate, jeg en ham/cheese. Moderen var ikke til at finde nogen steder og den eneste i restauranten var de to piger og den feminine dreng, hvorfor vi forsøgte at bestille via dem. Vi bestilte de to føromtalte pandekager via pegen på menukortet og fingre hvilket vi engentlig troede lykkedes ret godt. Da den fimsede dreng kommer med vores pandekage viste det sig imidlertid det var gået ret galt. På en eller anden måde var de blevet overbeviste om det skulle være en pande kage med banana/chocolate/ham/cheese og vi fik derfor en pandekage med ost, skinke, bananer og chokolade på toppen. Appetitligt, not so much. Nå, fair nok, alle kan lave fejl. Vi bestilte to nye pandekager og lagde denne gang vægt på det IKKE skulle være en blanding. Denne gang bestilte vi hos en af pigerne i håb om hun kunne forstå hvad vi ønskede. Hun lod til at forstå og gik ud i køkkenet. Efter fem minutter kom hun tilbage med den beklagelige melding om, at de desværre ikke havde mere skinke. Laos er et fantastisk land.

En mere generel ting omkring Laos inden vi tager til Cambodia. (I skrivende stund er vi i Cambodia)De bruger som sagt kip, hvor 10.000 kip ca. svarer til 1EUR. Det maksimale beløb man kan hæve, er for det meste 1.000.000 kip, og 2.000.000 hvis man er heldig. Det er helt fint, for det rækker langt. Vi har boet for mellem 60.000 og 200.000 kip pr. nat, og vi har spist for mellem 30.000 og 80.000 kip. Det sjove er bare, at den største pengeseddel de har, er en 50.000 kip-seddel (ca. 35kr). Så når man hæver 2.000.000 kip, så står man med RIGTIG mange sedler. Chit fortalte, at der på et tidspunkt blev trykt nogle 100.000 kip-sedler i anledning af et jubilæum (sikkert deres første president efter franskmændende, som i øvrigt er at se på ALLE pengesedler) Men for ikke at skabe inflation, blev der altså ikke trykt særlig mange, og de er derfor meget sjældne. Det er heller ikke altid de bliver så glade, når man kun har 50.000-sedler, hvis man bare skal købe noget vand eller en cola, som ligger omkring 5.000 kip. Desuden er der andre, uhyre irriterende ting ved deres penge. For det første står værdien af sedlen på den ene side skrevet med andre tal, end dem vi kender. For det andet, så ligner mange af sedlerne hinanden til forveksling: samme farver, samme billede af ham presidenten og ca. samme størrelse. Man skal derfor stå og vende og dreje hver enkel seddel, for at sikre, at man har fat i den rigtige. En 20.000 og en 50.000-seddel ligner hinanden til forveksling og en 10.000 og en 1.000-seddel gør også. Vi kan kun være glade for, at de ikke bruger nogle mønter!

---