Yangzhou-turen

---

Torsdag d. 1. maj - søndag d. 4. maj 2008
Weekenden startede med en masse trafik-bøvl. Folk havde også ferie, så der var bare ekstra meget gang i den d. 1. maj. Denne weekend tog David og jeg til Yangzhou, og det startede dårligt. Det var nemlig planen, at han først skulle komme til Nanjing, og så kan vi tage bussen til Yangzhou, da det ikke ligger særlig langt herfra. Det startede med at han skulle vente i tre timer(for at købe busbillet), for det var ikke nemt at få fat i billetter den dag. Så tog jeg meget tidligere ud til Zhongyangmen station (der hvor han ankommer), så kunne jeg jo købe billetter til Yangzhou i god tid, så vi ikke behøver at vente yderligere. Efter jeg kom derud (det tog mig meget lang tid for at finde en taxa), fik jeg at vide, at hvis jeg skal til Yangzhou, så skulle jeg hen til en anden langdistance-busstation. Så prøvede jeg at komme derud. Det var dog ikke nemt. Private chauffører blev ved med at spørge hvor jeg skulle hen, og de fulgte rent faktisk efter mig. Dem findes der godt nok mange af i Kina, men jeg plejer at ignorere dem. Den dag var det ekstra slemt, og jeg blev rigtig sur og stresset. Da jeg skulle stå og vente på en taxa blev jeg gal, for jeg kunne jo ikke gå væk, jeg skulle vente på en taxa, og de der private nogle stod virkelig og blev ved med at tale til mig, så råbte jeg højt på engelsk ”STOP TALKING TO ME, I DON’T UNDERSTAND WHAT YOU ARE SAYING!!!”. De troede grinte lidt og troede jeg talte koreansk, men blev dog ved. Til sidst da jeg fandt en taxa, sagde han fandme nej, og faktisk er det forbudt, men hvad kan jeg sige? Så gik jeg, men en vagt kom over til mig. Han råbte og beordrede mig til at gå ind i taxaen. Jeg blev bange og satte mig ind, sagde til taxachaufføren, at eg blev tvunget ind af vagten. Og da han skulle til at brokke sig, lukkede vagten munden på ham. Så en taxa fandt jeg da, men taxachaufføren var selvfølgelig ikke særlig glad, og turen føltes virkelang lang. Tror jeg er blevet snydt. Nå, men jeg kom da ud til Dongzhan (der hvor man kan tage busser mod Yangzhou). Jeg fandt ud af at man ikke kunne købe billetter til en bestemt afgang, dvs., at man står bare i kø, og når bussen er fyldt, kører den. Jeg sad så ind på kfc og ventede i et par timer på at David skulle komme. Han ringede så pludselig og sagde at han var ankommet til Nanjing i den anden station, men var i en privat bil på vej til Yangzhou! Jamen det var jo ikke meningen. Jeg ventede på ham så længe, så vi kunne tage af sted sammen. Han fandt jo en privat gut, og gutten misforstod ham. David sagde, at han sal hen til den busstation hvor man kan tage busser til Yangzhou, gutten troede bare han direkte skulle til Yangzhou. Jeg blev lidt frustreret da jeg fik det at vide, men begyndte så at stå i kø og hoppede i en bus mod Yangzhou. Og endelig mødtes vi der om aftenen.

Nej nej. Jeg er ikke færdig endnu. Vi havde nemlig ikke bestilt hotel. Det kunne jeg nemlig ikke finde ud af. Kunne bare ikke komme igennem da jeg prøvede at ringe. Kan åbenbart ikke finde ud af at ringe udenbys. Men vi tossede hen til Hanting Hotel (det er en hotelkæde, som vi er rimelig glade for), men de havde selvfølgelig ikke flere værelser. Da vi stod og så forvirret ud, var der heldigvis en der pludselig chekkede ud. Vi var rigtig heldige!!! Vi skulle bare vente en halv time, så der kunne blive gjort rent, så var værelset klar. Vi spurgte så om vi kunne få en overnatning mere, men der var bare fuldt booket. Så da vi tog ned for at få noget aftensmad ledte vi bare hele området igennem. Det første hotel vi undersøgte havde et værelse tilbage, men vi synes at det var lidt dyrt, så vi ville rund omkring og se hvad der ellers var. Det skulle vi ikke have gjort. Der var nemlig fuldt booket alle andre steder. Da vi kom tilbage til det første sted, var værelset selvfølgelig allerede lejet ud. Vi vidste ikke hvad vi kunne gøre, for vi skulle jo allerede ud dagen efter kl. 13. Uden resultat kom vi tilbage til Hanting hotel. Kan ikke huske hvad der skete, men jeg begyndte at snakke med receptionisten og sagde at jeg var ked af at vi havde ledt i hele området uden at kunne finde et sted og bo, så sagde hun pludselig at hun skulle se hvad kun kunne gøre, og så kan vi åbenbart få en overnatning mere!!! Først kunne de ikke, men efter jeg brokkede mig lidt, kunne de godt alligevel??? De er altså nogle mærkelige nogle.

Nå, men efter en masse bøvl om torsdagen tog vi ud om fredagen for at se Yangzhou University og byen generelt. Efter vi havde besøgt Yangzhou University kom jeg til at kigge i vores kort, og fandt ud af, at de havde rigtig mange afdelinger, så det var slet ikke sikkert at det var der vi kommer til at studere. Øv. Nå, men vi tossede ellers bare rund hele dagen. Så nogle mærkelige ting hist og her. Synes at Yangzhou er en rigtig fin by med shoppingmuligheder. Selvom det er en lille by her i Kina, rummer byen alligevel en 4-5 millioner mennesker. Egentlig fik vi ikke set nogle seværdigheder, men det kan vi bare gøre en anden gang. Der er jo masser af muligheder, hvis vi skal være der det næste halve år.

Om lørdagen skulle vi igen bøvle med trafikken. David skulle nemlig have undervisning om søndagen, så vi blev nødt til at tage hjem lørdag. Han overtalte mig til at tage til Wuxi, så vi tog en bus sammen, og denne gang var det ikke så galt. Slap for at vente i flere timer! Men nej, selvfølgelig skal der være problemer! Det er jo min uheldige weekend. Da vi kom hen til Davids kollegium blev jeg vinket ind af vagten. Jeg skulle registrere mig og tog mit pas. Så skulle jeg ud inden kl. 23, og når jeg kommer ud igen får jeg mit pas igen. Vi kom op i første omgang, så fandt David ud af at der var et hotel på campus. Så vi kom derhen. De almindelig værelser var lejet ud, og det billigste kostede 300 (det er altså meget i Kina!). Da vi kom ind på værelset fik jeg et chok. Det var jo overdrevet, overflødigt stort. Vi kom først ind til en stor stue, hvor der er et lille spisebord og sofa med sofabord. Så går man ind ad en dør ind til værelset. Der var to enkelsenge, et badeværelse og et hjørne med skrivebord.

Om søndagen skulle jeg selv chekke ud. David var smuttet om morgenen for at tage til undervisning. Jeg gjorde desværre sengetøjet beskidt, og fik så at vide, at jeg selv skulle prøve at vaske det, ellers skulle jeg betale for et nyt sæt. Hvor var det pinligt (…). Nå, men efter vi fik noget frokost, tog vi hen til skolens billetkontor for at købe togbillet. Vi var der først på eftermiddagen og efter at have stået i kø i en halv time (køen var kort, så det var frustrerende. Hvordan fanden kunne det tage så lang tid?) fandt vi ud af, at det næste ledige tog kører først omkring 7-tiden om aftenen. Jeg var træt, og jeg var frustreret. Men tog mig sammen og tog ud til langdistance-busstationen, og der kørte den næste ledige bus allerede 40 min. Efter køb. Det var rigtig heldigt. Da jeg ankom til Nanjing kunne jeg simpelthen ikke finde en taxa. Det var bare umuligt!! Til sidst blev jeg overtalt til at tage med en privat chauffør. Det var første gang jeg gjorde det og jeg var skide bange. Skrev beskeder til David og Sara om at jeg var havnet i den situation, og hvis de ikke hører fra mig efter et godt stykke tid, var jeg nok blevet røvet eller havnet i en meget uheldig situation. Der var flere, der sad i bilen, så der blev kørt omvej. Prisen blev vist 30 kuai (hvilket jeg selvfølgelig synes er for meget), men hvad kunne jeg gøre? Heldigvis kom jeg hjem, og jeg var godt træt.

Resume af weekenden: Skod-weekend. Grund: trafik og hotel.

---

Photos

Baby uden ble
Har længe ville vise det. Babyer her i Kina går ikke med ble. Der er bare et hul bagpå, så kan de skide og tisse, når de får lyst!

En del af byen
Ja, her har de også Ecco!