Advertisement
Published: March 16th 2008
Edit Blog Post
TÃ¥rn
Til dem, der tror Kina bare er et hul Fredag d. 14. marts.
Jeg skippede skolen i dag, da jeg havde diarré hele natten, så det var lidt risikabelt at rende ud af toilettet. Jeg fik dog gjort rent herhjemme, og fik det også bedre i løbet af dagen. Senere om aftenen gik Sara og jeg ud og shoppede. Sara fik købt et par stiletter, og jeg fik købt 2 par converse sko. Købte det ene par forkert (for en veninde), så jeg købte de rigtige. Men jeg har i hvert fald 2 par liggende, så kan hun vælge, så tager jeg det andet. Kan egentlig ikke rigtig forestille mig selv i sådan et par, men mon ikke jeg vænner mig til dem.
Senere efter vi havde ledt rigtig meget, fandt vi endelig Jerry, Helen, Jacob og Michael, hvor vi tog ud og spiste bagefter. Selv det var et helvede. Vi stod i et rum, hvor de havde levende seafood, og bare en masse retter, hvor man kan vælge. Vi stod rigtig længe, og jeg var rigtig sulten, så jeg orkede det faktisk ikke. Vi fik dog vores mad, og det var ok.
Jeg har det stadig lidt skidt, men håber, at det går over snart.
Lørdag d. 15.
marts
Jeg stod op sent, og da jeg stod op stod der brød, smør, kager og jordbær, som Sara har været så sød og rende ned for at købe. Det var rigtig dejligt. Om eftermiddagen tog vi på Fuzi-miao - (Kong Fuzis tempel) sammen med Saras klassekammerat Steve (amerikaner) og min klassekammerat ZhaoXianJi(koreaner). Vi fik da set lidt, men faktisk er der mere shopping over stedet end tempel. Så ja, vi fik da shoppet. Fandt ud af, at det var rigtig heldigt vi fik min veninde med, da hun er meget dygtig til at prutte (eller så er det bare os der er dårlige). Vi fandt for resten et sjovt skilte ved indgangen til et tempel/udstillingsrum, hvor der står ”First Batch of National INTANGIBLE Cultural Heritage” hmm, ja, meget uhåndgribeligt! 😉 Der var en masse papirdukker/udstillingting, specielt morede vi os over to dukker/videnskabsmænd med rigtig røde kinder! SE BILLEDE! Så synes jeg også I skal se et billede af et ”guldtræ”, som var så fint =) Da det blev sent, tog vi på en hyggelig restaurant tæt på der hvor Steve bor. Der blev bestilt lidt af hvert, og det blev en billig omgang,
Søndag d. 16. marts
Zi
Jin Shan (Purple mountain), som det også hedder. Jerry og Helen tog med os. Vi stod jo på kl. 06.30 for at kunne mødes med dem 7.30, men tror de havde glemt aftalen, men vi fik fat i dem, og tog selv en taxa derude og ventede igen meget længe. Vi begyndte først op ad bjerget ved en 9-tiden. Og ja, vi ”klatrede” bjerg, som kineserne kalder det. Der var bare så mange trapper, og hvor var det hårdt. Det var ærgerligt, at der var så mange skyer, så vi kunne ikke se så meget. Jeg troede først man kunne se ”Yun hai”, som betyder ”skyhav”, hvilket er meget flot, så jeg var glad for det blev skyet, men nej, bjerget var alt for lavt til at man kan se skyhav, så det hele var bare skyet, og man kunne ikke se en skid. Oven i købet blev vi fuppet til at tage trapperne af Helen. Hun sagde nemlig, at det ikke var sikkert at tage hængekøjen op, men i virkeligheden syntes hun bare vi skulle bruge kroppen lidt (ser vi virkelig ud til at trænge motion? Ups hehe.. alt for meget Mac mad). Nå, men vi blev da alligevel
glad for at vi tog trapperne. Det var jo egentlig en del af oplevelsen. Men det næste bjerg jeg vil se hedder Huang Shan (Yellow mountain), og det er vist meget højere, og ret umuligt at bestige på en dag, så der kan jeg tage hængekøjen og teste HVOR meget jeg er bange for højde. I Yellow mountain kan man nemlig se skyhav, så der skal jeg hen på et eller andet tidspunkt, selvom det ligger lidt langt væk (Anhui). Men vi hyggede os gevaldig meget, så alt i alt var det en god tur.
Lige nu sidder jeg hjemme, og der står tonsvis af lektier, der bare stirrer på mig. Øv!
Advertisement
Tot: 0.073s; Tpl: 0.012s; cc: 8; qc: 46; dbt: 0.0481s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb