Advertisement
Published: July 21st 2011
Edit Blog Post
En god køretur!
Men på hårde og særdeles støvede veje. For mig var det ret følelsesladet at komme til Sanjaranda. Jeg kunne pludselig huske ned til mindste detalje, hvordan det var at komme til huset, hvor Torstens forældre boede. Eni der fyldte huset med hendes person, og altid havde kaffe med noget sødt. Det var så trist at tænke på, at det aldrig kommer igen; men det var også et varmt minde at se tilbage på. Verner og Margaret, der nu bor i huset tog godt i mod os, og jeg må sige, vi havde nogle gode dage på Sanjaranda. Det er besynderligt at ankomme støvet og bombet efter den lange rejse ud i bushen til en landsby, hvor Torstens familie nærmest er royalty – i hvert tilfælde celebrities! Her er graven fra Torstens farfar og mindestenen for Dennis, Torstens bror, der døde her. Vi kan ikke gå rundt uden at vække en del opsigt og snakke med en masse – en udfordring når det er swahili. Jeg blev endda kontaktet af en kvinde, der havde gået i 7. klasse sidst jeg var der for 12 år siden – hun havde sandelig opkaldt sin tre-årige datter efter mig! En sød lille sort Charlotte;-) Jeg havde lært lidt høflighedsfraser, men stod hurtigt
af, når Torsten plaprede løs på swahili med hans venner. Sara og jeg havde et par dage alene, mens mændene og Jonathan var på jagt. Her havde vi taget i mod udfordringen at undervise biblecollege ca. 100 elever et par timer. Det var en god oplevelse, og der var ingen tvivl om, at de kvindelige elever var opmuntrede af at blive undervist af andre kvinder.
Charlotte
Advertisement
Tot: 0.087s; Tpl: 0.011s; cc: 10; qc: 31; dbt: 0.0594s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.1mb