Advertisement
Published: August 21st 2008
Edit Blog Post
Maren & Ulrike
Hiking i Drakensberg En ny opdatering her fra mig.
Vi har endelig fået vores lille, fine bil, som dog endnu ikke er blevet registreret i vores navn. Den er allerede blevet døbt George, når den er sød, og Keld når den er dum. For det meste hedder den dog George, da det er en sød, lille bil (eller faktisk ret stor).
I weekenden blev den sat på sin første store udfordring, da vi tog til Drakensberg (fire danske praktikanter, plus de to tyske praktikanter, som vi bor med, og to andre tyske praktikanter). Vi kørte tidligt fredag eftermiddag - 500 km sydpå til bjergområdet Drakensberg, som grænser op til landet Lesotho. Det var en lang køretur, men George (og dens førere) klarede det super. Faktisk kunne George kører så stærkt - selv med 4 store danskere med fuld oppakning bagi - at det vist lykkedes mig at hive en fartbøde i land. I hvert fald kom der et meget afslørende fotoblink, da jeg susede hen af motorvejen med lidt for mange kilometer på speedometeret. 6 års rådden kørsel i DK, og så skal man bare opholde sig i Sydafrika i halvanden måned, før jeg får den første fartbøde i mit liv! Jeg
Gruppen
Sådan så vi ud i starten af turen - stadig friske og kølige blev ret overrasket over, at de gik op i fartkontrol i et land som Sydafrika, hvor politiet knap nok gider hjælpe, hvis man får stjålet sin bil.
Men vi nåede endelig frem efter et par timers kørsel på meget mørke, små og snoede bjergveje - mig dog en smule irriteret over udsigten til en ret dyr bøde - og fik serveret solid, afrikaansk mad på et meget hyggeligt lille hostel oppe i bjergene. Tyskerne - som de hurtigt blev døbt - kom 4 timer efter, da de både kørte senere end os, samt kørte forkert i 2 timer. Så meget for tysk effektivitet!
Det var tidligt op næste morgen, da krofatter lovede sne i bjergene. Kl 9 begyndte vi vores hike op i bjergene, og det gik bare op, op, op.... Der var en sti at følge, men den var ikke lige frem lige, flad eller nem, så det var tungen lige i munden. Turen tog 4 ½ time, og det var dejligt, men også lidt hårdt. Det var rigtig flot, med bjerge, bakker og små vandfald. Vi så en enkelt lille springbuk (eller lignende) og hørte en del bavianer (som anses for skadedyr hernede, da de stjæler
Peter
Peter tjekker kortet ud - vi er ikke kommet langt.... mange bjerge at bestige endnu. med arme og ben). Ellers var det ret sparsomt med dyreliv, på nær et par herreløse hunde, som slog følge med os op af bjerget. Muligvis med udsigt til at få noget af vores medbragte mad.
Det animalske højdepunkt kom, da Katrine og jeg så en lille slange pisle forbi stien... vi skreg højt (meget højt!), og slangen blev vist lige så bange som os. Den var lille (ca. en halv meter lang og så tyk som en tommelfinger) og brun, så ikke noget imponerende, men stadig: en slange er en slange! Senere fandt vi dog ud af, at den ikke var særlig farlig, men stadig væk - det kunne vi jo ikke vide...
Efter en ret hård nedstigning fra bjerget igen, var alle ret trætte, og dagen sluttede hurtigt efter bad og aftensmad, så det var tidligt i seng. Næste morgen tog Katrine og jeg på en to-timers ridetur rundt i bjergene på Lesotho-ponyer, mens de andre enten tog en lille hike eller drak kaffe. Lesotho-ponyer ser lidt små og slidte ud, så var lidt angst for at sætte mig op på dem, men de var ret så stærke at ride på. De var super søde, og
det var en rigtig dejlig tur rundt i landskabet. Vores guide kunne fortælle os en masse om området - hvor der desværre havde været en del voldsomme brande på det seneste pga. uforsigtige turister. Vi var dog glade for, at det kun var en 2-timers tur, da mere ville have været for stor en fysisk udfoldelse, da vi begge ikke har redet i nogen tid. Det gik dog fint - ponyerne havde en dejlig rytme - og vi hyggede os. Vi var de eneste på turen, og der var to guides, så det var jo ren luksus. Det er nok ikke sidste gang, at vi skal på ridetur, men næste gang lokker vi drengene med.
Efter rideturen var det bare hjem mod Pretoria og tidligt i seng igen - det var en dejlig weekend, men min krop føler det i dag, hvor jeg er stiv både i ryg, lår og læg. Aktiv ferie er lækkert, men der skal vist trænes lidt mere....
Advertisement
Tot: 0.118s; Tpl: 0.011s; cc: 9; qc: 51; dbt: 0.0589s; 1; m:domysql w:travelblog (10.17.0.13); sld: 1;
; mem: 1.2mb